Myanmars floder flyder med lig

"Flodbølgen var højere end husene. Jeg kæmpede med vandet og så to små børn, der blev trukket ned af strømmen. Min bror og min kone druknede, men nogle af mine egne børn overlevede. De kravlede op i et palmetræ, men blev bidt af slanger, der også var flygtet fra vandet."

Aung Myo betragter med et tomt blik det smadrede landskab. Der er ikke en eneste bygning, så langt øjet rækker.

"Vandet stinker, for det er fuldt af lig," tilføjer han."Vi har ingen mad, intet hus, intet drikkevand - ingenting."

Området nær Bogalay i den sydlige del af deltaet er et af de hårdest ramte steder. Nødhjælpsorganisationer anslår, at flere end titusind mennesker er døde her. Eftervirkningerne af stormen vil sandsynligvis medføre flere dødsfald. Foruden faren for koleraudbrud og andre smitsomme sygdomme kan manglen på rent drikkevand og mad få katastrofale følger. På længere sigt vil det være svært for de lokale bønder at tilså deres rismarker, da mange marker er oversvømmet af saltvand, og de har mistet deres såsæd. Ris er hovedafgrøden i delta-området - uden ris har folk intet at spise og ingen indtægtskilde.

"Vi var fanget i vores hus mens stormen rasede," forklarer en ung kvinde.

"Huset faldt sammen, men vi kunne ikke komme ud. Først da det blev morgen, lykkedes det os at søge ly her på klostret."

Kom i klemme

Omkring 400 mennesker bor nu på dette kloster, der er den eneste bygning, der ikke blev ødelagt, her lidt syd for Bogalay by. Men munkene har ingen mad.

"Om dagen leder folk efter mad, og om natten overnatter de her," forklarer overmunken og tilføjer:

"Alt er ødelagt her - alle landsbyerne er forsvundet."

I nærheden inspicerer en ældre munk et andet mindre kloster, der er forvandlet til en ruin. Buddha-statuer og andre religiøse genstande ligger smadrede og spredt blandt ødelagte møbler, mursten og det sammenfaldne tag. Munken kom i klemme under et stort gaderobeskab - han har tydelige sår på ryggen. Der er ikke et hospital i nærheden, og der er endnu ikke kommet hjælp fra hjælpeorganisationer eller fra militærstyret.

Det er lykkedes enkelte mennesker fra området at nå til Yangon i forsøg på at få hjælp.

"Hele min landsby er ødelagt. Jeg blev i mit hus under stormen, men det blev oversvømmet," forklarer en mand med slægtninge i Yangon.

"Jeg holdt fast i min søster og min mor, men strømmen var for stærk. Jeg blev nødt til at give slip på dem, og de blev ført bort af vandet. Nu kan vi ikke begrave de døde, for der er så mange, og alt er oversvømmet, så vi lader dem flyde ned ad floden."

FN-medarbejdere græd

En international nødhjælpsorganisation valgte i går at trække de lægehold, de havde sendt til Bogalay tilbage til Yangon.

"Sikkerhedssituationen er desperat. Folk kæmper om mad, og flere er blevet slået ihjel," forklarer deres chef.

Situationen er lige så slem andre steder i deltaområdet. Lokale FN-medarbejdere græder, da de skal forklare det syn, der mødte dem i en anden hårdt ramt by, Labutta. De var sendt ud for at vurdere behovet for hjælp.

"Der er ikke noget at vurdere," forklarer en af dem. "Der er ingenting tilbage."

FN og de internationale nødhjælpsorganisationer arbejder på højtryk for at få nødhjælpen frem. Rent vand, mad og medicin er de umiddelbare behov foruden husly til de mange mennesker. Flere lokale organisationer, heriblandt kirkegrupper, der støttes af Folkekirkens Nødhjælp, forsøger også at hjælpe de nødstedte, men det tager tid at få hjælpen hjem - især da dele af området kun er tilgængeligt med båd. Desuden kompliceres distribueringen af, at militærstyret stadig nægter FN og internationale organisationer adgang til dele af deltaområdet. Mens UNICEF er ved at løbe tør for medicin, har et fly med mad og andre forsyninger fra Italien fået tilladelse til at lande. Dets indhold er blevet overført til FN's fødevare-organisation WFP's lagre nær lufthavnen i Yangon. Dette indikerer, at styret vil lade FN distribuere hjælpen til de nødstedte - og ikke som hidtil insistere på, at alle nye forsyninger bragt ind fra udlandet skal leveres til militæret.

FN's humanitære chef, John Holmes, udtrykker "skuffelse" over myndighederne i Myanmar og advarer om, at situationen i katastrofeområdet bliver mere og mere desperat. Han anslår, at 1,5 millioner mennesker er alvorligt berørt af katastrofen.

Sara Olsen skriver af sikkerhedsgrunde under pseudonym fra Myanmar, men hendes navn er redaktionen bekendt