Velfærd spænder ben for ligestilling

Kvinderne i de nordiske lande var nogle af de første i verden, der opnåede retten til ligeløn. Det skete gennem overenskomster og lovgivning. Alligevel er der ifølge tal fra Velfærdsministeriets Ligestillingsafdeling en bruttoforskel på 12-19 procent mellem mænd og kvinders løn i Danmark. Hvis man korrigerer for uddannelseslængde, erhvervserfaring osv., er der et såkaldt uforklaret løngab, hvor mænd i gennemsnit tjener to-seks procent mere end kvinder.

Under de seneste ugers konflikt på arbejdsmarkedet er der blevet efterlyst en ligelønskommission, som kan se nærmere på, hvordan lønskellene mellem mænd og kvinder kan afhjælpes. I Norge er der blevet nedsat en sådan ligelønskommission, og en af dens konklusioner er, at lønforskellene mellem kønnene vokser i småbørnsfasen. Det skyldes blandt andet, at kvinderne tager hovedparten af barselsorloven og forældreorloven og oftest holder fri i forbindelse med barnets sygdom.

"Disse ordninger er i udgangspunktet kønsneutrale og kan bruges af begge forældrene. Men det viser sig alligevel, at omsorgsfravær knyttet til børn fordeles meget skævt mellem far og mor. Mødrene tager størstedelen af barslen, og de arbejder langt oftere deltid end fædrene," står der i den norske ligestillingskommissions rapport.

Hvis der for alvor skal ske en udligning af lønforskellene, skal mændene altså oftere blive hjemme og passe børnene, konkluderer rapporten. Kommissionen foreslår derfor konkret, at en tredjedel af barselsorloven skal øremærkes til fædrene.

Kvinderne fastholdes

"De store landvindinger med hensyn til ligeløn skete for over 30 år siden i 1960'erne og 1970'erne. Siden da er lønudjævningen stagneret, eller løngabet er ligefrem vokset," skriver økonomerne Nina Smith, Nabanita Datta Gupta og Mette Verner fra Aarhus Universitet i en netop udgivet forskningsartikel, der handler om de økonomiske effekter ved den såkaldte "familievenlige politik" i de nordiske lande.

Ifølge forfatterne er en af de vigtigste årsager til, at vi fortsat ikke har opnået ligeløn, at de nordiske lande har utrolig lang barsels- og familieorlov sammenlignet med resten af OECD-landene. Familieordningerne har gjort det lettere at have både job og børn, og det har netop været disse favorable familieordninger, der har fået så stor en andel af de nordiske kvinder ud på arbejdsmarkedet. Men paradoksalt nok er det også netop de ordninger, der fastholder kvinderne i lavere stillinger og dårligere lønninger end mændenes. Ifølge forfatterne betyder orlovsordningerne, at kvinderne taber vigtige jobkundskaber, mister netværk og ikke kan følge med i kravene til opkvalificering og kompetenceudvikling.

"Vi har fået en model, som laver en arbejdsdeling mellem mor og far, der gør, at mor bliver lavtlønnet, og far bliver højtlønnet. Mor passer børnene, for far tjener mere, så familien mister mere ved, at han går på orlov - og så får man en arbejdsdeling, der reproducerer sig selv," siger Nina Smith.

Danmark halter efter

I de andre nordiske lande har fædrenes andel af barselsorloven været støt stigende, men i Danmark har den de sidste 15 år ligget på kun ca. fem procent, forklarer professor ved Aarhus Universitet, Nina Smith:

"Op gennem 1980'erne og 1990'erne, hvor der skete en kraftig udbygning af de danske barselsordninger, sakkede de højtuddannede kvinder i Danmark bagud i forhold til deres mandlige højtuddannede kolleger - det gælder også, når man korrigerer for deres erhvervserfaring, arbejdsløshed m.v. Løngabet blev faktisk forøget med over 10 procent for de højtuddannede danske kvinder og mænd," siger hun.