Ros fra næstformand

Et solidt 10-tal. Socialdemokraternes næstformand, Mette Frederiksen, havde fundet de tocifrede karakterer og verbale roser frem, da hun i går optrådte som censor på Ritt Bjerregaards (S) røde skole i København. Efter flere måneders intern debat i Socialdemokraterne om Den Røde Skole konkluderede Mette Frederiksen på sidste skoledag, at partiet ikke kan overleve uden "røde skoler". Inden sidste skoledag havde S-formanden nærlæst de røde elevers stilehæfter, der indeholdt en række konkrete opfordringer til partiledelsen. Frederiksen roste særligt elevernes ideer på trafik-, uligheds- og sundhedsområdet. Samlet landede hun på et 10-tal på den nye karakterskala.


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her