USA skal skifte holdning, hvis klimatopmødet i København næste år skal føre til en aftale. Men det er der til gengæld også tegn på, mener formanden for den amerikanske tænketank World Resources Institute, Jonathan Lash. I går mødtes han med statsminister Anders Fogh Rasmussen. Lash begrunder blandt andet sin optimisme med, at alle tre præsidentkandidater ønsker, at USA reducerer sin hjemlige udledning af drivhusgasser. De har også forpligtet sig til, at USA kommer med i den internationale proces. Desuden vil et flertal i det amerikanske senat om mindre end en måned godkende den mest vidtgående klimalovgivning nogensinde.
Klimamøde
Nye toner fra USA
9. maj 2008
Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her





