Soldater i kamp mod oprørere

Mindst 35 mennesker er dræbt under kampe imellem etiopiske soldater og islamiske oprørere i Somalia, siger vidner og embedsmænd. Oprørere gennemførte ifølge oplysninger et bagholdsangreb på en etiopisk militærkonvoj omkring 300 kilometer nord for Somalias hovedstad, Mogadishu, natten til i går. Da blev omkring 23 mennesker dræbt, 13 af dem civile. Oprørene dræbte otte etiopiere, mens oprørerne siger, at deres tab var to personer. Lokale i Walawyne 90 kilometer øst for Mogadishu siger, at etiopiske soldater også natten til i går dræbte 12 nomader i området. Ofrene fik skåret halsen over, siger de lokale.


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her