Tidligt i går besatte den shiamuslimske Hizbollah-milits og den allierede Amal-bevægelse kvarterer og kontorer i det vestlige Beirut. Mange frygtede, at en borgerkrig var under opsejling, men kampene døde ud, da de regeringsvenlige militser efter få timers kamp nedlagde våbnene.
"Der er ikke nogen sammenstød længere, for ingen står i vejen for oppositionsstyrkerne," sagde en sikkerhedskilde til nyhedsbureauet AFP.
De foreløbige tal beretter om 11 døde og 30 sårede. Flere døde er civile.
Italiens regering arbejdede i går på at evakuere italienere i Libanon, mens Kuwait rådede sine borgere til at forlade landet. Det danske udenrigsministerium havde i går ingen planer om at evakuere danskere.
Kampene begyndte torsdag i forbindelse med Hizbollahs blokeringer af vejene mod Beiruts lufthavn, og i går morges gik væbnede mænd fra oppositionens shiadominerede militser ind i Vestbeiruts primært sunnimuslimske kvarterer, der støtter den pro-vestlige regering.
Hizbollah og Amal besatte partikontorer og mediehuse og sendte rivaliserende militser på flugt. Gennem hele morgenen lød skudsalver og granateksplosioner i Beiruts gader.
"Det var en helvedes nat. De bevæbnede militante var over det hele og skød omkring sig," sagde Rima, en indbygger i Vestbeirut, til AFP.
Midt i uroen landede en propeldrevet raketgranat på grunden, hvor flertalslederen og milliardæren Saad al-Hariri har sit hus. Den provestlige flertalsleder er søn af Rafik Hariri, der i 2005 blev myrdet i et attentat, som mange mistænker Syrien for at stå bag. Saad al-Hariris velbevogtede residens ligger midt i et af de urolige kvarterer i Vestbeirut.
Freden sænkede sig først over byen, da de regeringsvenlige militser nedlagde våbnene.
Libanons hær sagde efter urolighederne, at den havde kontrol over de vitale dele af Beirut, såsom de før besatte mediehuse, nationalbanken, al-Hariris hus og den provestlige druserleder Walid Jumblatts ejendom.
'Internt anliggende'
Israel, der for to år siden var i åben krig mod Hizbollah, beskyldte Iran for at have sat gang i konflikten. Syriens præsident, Bashar al-Assad, der er en nær allieret af Iran, afviste dette ved at kalde urolighederne for et "internt anliggende" i Libanon. USA opfordrede Hizbollah til at sætte en stopper for de "splittende aktiviteter."
Saudi-Arabien opfordrede de arabiske nationers udenrigsministre til at mødes for at gøre en ende på konflikten. Det bliver en hård opgave, eftersom konflikten handler om grundlæggende uenigheder i den lille nation.
Libanons militser skal ifølge landets Taif-aftale fra 1989 aflevere deres våben, og en FN-resolution fra 2006 lægger op til en afvæbning af alle militserne for at styrke regeringshærens magt. Det er ikke sket.
Hizbollah har bevaret sine våben og sin magt, og dette huer ikke den provestlige regering.
Libanons kristne befolkning er splittet mellem regeringen og oppositionen. Den største primært kristne bevægelses leder, Michel Aoun, bakkede torsdag op om Hizbollah ved at sige, at affæren var en sejr for Libanon. Andre kristne grupperinger bakker op om regeringen.
Kampene mellem de to shiitiske Hizbollah- og Amal-militser og de regeringsvenlige militser begyndte, fordi regeringen ville forbyde et af Hizbollahs kommunikationsnetværk og fjerne overvågningskameraer, som bevægelsen havde sat op ved Beiruts lufthavn.
Samtidig fyrede regeringen lederen af lufthavnen, der angiveligt skulle have tætte forbindelser til Hizbollah. I protest blokerede Hizbollah og dets allierede vejene til lufthavnen, som nu på tredje dag ikke har modtaget rutefly. ritzau/AFP
Leder side 2
