Trafikprop på Tyrkiets demokratiske landevej

ISTANBUL - Tyrkiske politikere er som trafikanterne i Istanbul. De kører rundt som om de ejer det hele, de føler sig ikke nødsaget til at overholde trafikreglerne og hvis nogen kommer på tværs af det trafikanterne oplever som deres ret, så får modparten et dyt med hornet.

I disse dage tuder oppositionen kraftigt af EU-parlamentet, mens regeringen dytter af oppositionen og EU-Kommissionen forsigtigt blinker med lygterne til regeringen.

Det er den hollandske Europa-parlamentariker og formand for Tyrkiet-udvalget, Joost Lagendijk, der har fået det socialdemokratiske oppositionsparti CHP til at se rødt. Han har kaldt partiet "en katastrofe" fordi det konstant indtager anti-europæiske og anti-demokratiske positioner i tyrkisk politik.

Partiet er således imod det netop vedtagne forslag til en forbedring af ytringsfriheden. CHP's parlamentsmedlem Kemal Anadol har siden kaldt Lagendijk for en "koloniguvernør" og en "udenlandsk spiller på AKP's hold". Ikke pæne ord, og helt sikkert noget, der klinger godt i ørerne på Tyrkiets EU-kritikere, der gerne tror det værste om Vesten og Europa især.

Regeringen kritiserer til gengæld oppositionen for ikke at bakke op om det tyrkiske politi, der den 1. maj var sendt på gaden for at knuse ethvert forsøg på at gennemføre en demonstration på Istanbuls centrale Taksim-plads. Forsøget endte som det altid gør; i tåregas og tørre tæsk helt ude af proportion med demonstranternes evne og intention.

Ministerpræsident Erdogan hævder, at en højre- nationalistisk bande ville infiltrere demonstrationen for at skabe kaos, men den er der ikke mange, der tror på, for politiets brutale fremfærd gentages år efter år den 1. maj.

Truslen fra juristerne

Fra EU-side forsøger man i øjeblikket meget forsigtigt at signalere til Tyrkiets spidser det betimelige i, at politikere og jurister finder en demokratisk løsning på den politiske krise, der er under udfoldelse. Krisen kan føre til en katastrofe, hvis den ender med, at regeringspartiet AKP ikke klarer det kommende syn - forstået som den lukningssag, der i øjeblikket er i gang ved Forfatningsdomstolen. En anklager mener, at regeringspartiet er i modstrid med den tyrkiske forfatnings sekulære principper og kræver derfor partiet lukket.

Situationen er opstået fordi regeringspartiet siden 2002 har været fuldstændigt overbevist om, at intet kunne spærre det vejen. Sidste år forsøgte både opposition og militær at køre AKP af banen, men regeringen trykkede hornet i bund, fik undveget og kom styrket ud af krisen. Beruset af sin egen fremgang ved sidste sommers parlamentsvalg ignorerede regeringen imidlertid truslen fra juristerne. Nidkære tyrkiske anklagere og domstole har lukket et parti om året de seneste 25 år, og Tyrkiet topper dermed listen over partilukninger i Europa. Tyskland er nummer to, med i alt to lukkede partier.

I december sidste år blev den gule advarselslampe ellers tændt for regeringen, da Forfatningsdomstolen rejste lukningssag mod det pro-kurdiske parti DTP, men det fik ikke AKP til at ændre kurs. I stedet forsatte det med fuld fart og lavede lovændringer, der tillader hovedtørklæder på universiteterne. Dyt-dyt lød det blot til opposition, militær og verdsligt indstillet befolkning, der i den grad følte sig overkørt af regeringens trang til hastig reform på netop dette område frem for alle de andre, der er mindst lige så presserende. Hovedtørklæde-loven blev siden den, der udløste lukningssagen mod AKP.

Nu har regeringen først overvejet at ændre forfatningen for at forhindre Forfatningsdomstolen i at føre sagen, men senest skriver flere tyrkiske medier, at regeringen i stedet er interesseret i at få afsluttet sagen så hurtigt som muligt. Således brugte den ikke muligheden for at forlænge den periode det anklagede parti har til at forberede sit skriftlige forsvar. Samtidig skriver den sædvanligvis velunderrettede kommentator Mehmet Ali Birand i sin klumme, at regeringen allerede er i gang med at forberede tiden efter en eventuel lukning. Således skulle et eller måske to nye partier være klar til at opstå på resterne af AKP, sådan som også AKP - og DTP i øvrigt - er opstået på resterne af lukkede partier. Det afvises blankt af regeringen, men den kan også dårligt sige andet, hvis ikke den vil se ud som om, den erklærer slaget tabt på forhånd.

Slut med pinligheder?

I de seneste dage har EU- trojkaen bestående af udvidelseskommissær Olli Rehn og udenrigsministrene for det nuværende slovenske formandskab og det kommende franske, været i Tyrkiet på en halvårlig inspektion af frem- og tilbageskridt i den tyrkiske optagelsesproces.

Få dage inden besøget lykkedes det regeringen at få lukket en åregammel sag om den problematiske paragraf 301 i straffeloven, der gør det muligt at retsforfølge enhver, der fornærmer 'tyrkiskheden'. En så løs formulering har været en alt for fristende mulighed for en lang række dommere og anklagere, der har trukket hundreder af journalister, redaktører og forfattere med flere gennem måneders uvished og langtrukne, tyndt begrundede retssager, der for de flestes vedkommende er endt uden anden dom end den, der følger af udhængning i medierne.

Nu har det tyrkiske parlament langt om længe vedtaget en kosmetisk ændring af teksten, så der nu ikke er forbudt at fornærme 'tyrkiskhed', men i stedet 'den tyrkiske nation', hvad forskellen på de to formuleringer er, er det op til domstolene at vurdere.

Dømt for brev til Fogh

Vigtigere er det imidlertid, at fremtidige sager under paragraf 301 skal godkendes af justitsministeren, før de kan rejses. Det bør forhindre de fleste af den slags sager, der hidtil har været så pinlige for Tyrkiet, som for eksempel den mod nobelpristageren, forfatteren Orhan Pamuk, men det afhænger i sidste ende af paragraffens implementering.

Tilbage står en snes andre paragraffer, der på grund af løse formuleringer kan bruges kreativt mod folk, der udtrykker deres kritiske holdning til Tyrkiet, dets institutioner eller dets historie, så EU-trojkaen har nøjedes med at udtrykke, at ændringen er behagelig om end ikke tilfredsstillende.

Lovændringen kommer efter, at 186 personer i årets første tre måneder er blevet retsforfulgt for noget, de har sagt. 71 af dem er journalister og 42 af de i alt 99 sager er rejst under paragraf 301, viser en kvartalsopgørelse fra medieovervågningsorganisationen Bianet. Opgørelsen medregner de 53 kurdiske borgmestre, der i sidste måned blev dømt for at have skrevet et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen for at få ham til at sikre den kurdiske tv-station Roj-tv, der sender fra København på kurdisk, og som kræves lukket af den tyrkiske stat.

Når Tyrkiet kommer ud på den anden side af regeringskrisen ligger EU-optagelsesprocessen, der hvor den tyrkiske regering og oppositionen forlod den for to-tre år siden. Der er ikke sket det store i mellemtiden, så problemerne med ligestilling af kvinder og kurdere, landbrugsreform og reel forankring af demokratiet venter stadig forude. Det er nemlig med klumperne i Tyrkiets demokrati, som med trafikpropperne i Istanbul. De bliver ikke løst af horn, der tuder.