Valg

Forsigtig glæde over serbisk valg

EU lykønsker Serbiens proeuropæiske fløj med valgresultatet, og serbiske medier rapporterer om præsident Tadic's triumf. Men sejren er ikke helt i hus endnu
13. maj 2008
Af: Ane Nordentoft, Ritzaus udsendte medarbejder

Serbiske medier havde mandag fundet de store overskrifter frem, efter den proeuropæiske præsident Boris Tadic og hans Demokratiske Parti (DS) vandt en overraskende sejr ved søndagens parlamentsvalg.

Tadic's koalition "triumferede" og vandt "en historisk sejr" i kampen mod den antivestlige fløj, lød det på avisernes forsider. Men alle slår fast, at Tadic har brug for yderligere et lille løft, inden han kan danne en ny regering.

"Dette er en stor sejr, men det er ikke overstået endnu," sagde præsidenten efter resultatet var offentliggjort sent søndag.

Partierne gik mandag i gang med at forhandle om dannelsen af en ny regering.

Den afgørende faktor er, om socialistpartiet SPS vælger at støtte den ene eller den anden fløj. Partiet, der fik 7,9 procent af stemmerne og dermed 20 pladser i parlamentet, blev dannet i 1989 af den nu afdøde serbiske leder Slobodan Milosevic. I de seneste år har partiet undergået en forandring og er i dag forkæmpere for social retfærdighed.

SPS-leder Ivica Dacic siger, at han vil forhandle med alle partier, der vil kæmpe for samfundets svageste og for at beholde Kosovo inden for Serbien - men i første omgang med den afgående premierminister Vojislav Kostunicas nationalkonservative parti, Serbiens Demokratiske Parti (DSS).

Aftaler med EU

DS' overraskende store valgsejr kommer kun tre måneder efter, at serbiske demonstranter stak ild til blandt andet den amerikanske ambassade i Beograd i vrede over Kosovos løsrivelse. Politiske iagttagere siger, at blandt de faktorer, der styrkede den proeuropæiske fløj, er indgåelsen af en Stabiliserings- og Associeringsaftale med EU, en plan om at gøre det lettere for serbere at få visum til Europa samt en investeringsaftale til en værdi af 700 millioner euro (5,3 milliarder kroner) mellem den italienske bilfabrikant Fiat og den serbiske producent Zastava.

EU's slovenske formandskab lykønskede søndag de proeuropæiske partier i Serbien med "den klare sejr" og tilføjede, at EU "håber, at der snart vil blive sammensat en ny regering med en tydelig europæisk dagsorden".ritzau

Fakta

Efter søndagens parlamentsvalg i Serbien fordeler stemmerne sig således:

Den proeuropæiske fløj:

Det Demokratiske Parti (DS): 38,7 procent, 104 pladser

De Liberale Demokrater (LDP): 5,2 procent, 14 pladser

Etniske minoriteter: 2,3 procent, 7 pladser

Den nationalistiske fløj:

Serbiens Radikale Parti (SRS): 29,1 procent, 77 pladser

Serbiens Demokratiske Parti (DSS): 11,3 procent, 30 pladser

Socialistpartiet (SPS): 7,9 procent, 20 pladser

I alt er der 250 pladser i Serbiens parlament. En koalitionsregering skal bruge et flertal på mindst 126 pladser.

Kilde: Center for Frie Valg og Demokrati (Cesid). ritzau

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

Sjovt som vesten lykønsker Tadic, når der stort set er statsgaranti for, at nationalisterne danner regering.





Et udpluk af ugens bedste

  • Sanserne, sundheden og hospitalsmiljøet

    Et psykiatrisk sundhedshus i Helsingør sætter tidssvarende fysisk dagsorden. For omgivelserne har betydning for helbredelsen, så nærmiljøet er vigtigt i planlægningen af om- og tilbygninger, fremgår det af en bog om Sansernes Hospital
  • Spil er ikke længere underholdning - det er ved at blive alvor

    Computerspillet har overhalet filmen og musikken som det medie, der på mange måder bedst tilfredsstiller det moderne menneskes behov. Og med de rige muligheder for at være medproducent i de stigende både fysiske og psykiske udfoldelser, spillet indeholder, har vi muligvis kun set toppen af isbjerget
  • Dame i dårligt selskab

    Regeringsdeltagelsen ruinerer Rønns ry og rygte
  • guidetilgroenlivsstil.jpg

    Og lige pludselig handlede det hele om CO2

    Først var det atomkraft, så var det syreregn, så forsvandt ozonlaget, og nu handler alt om CO2. Så blev atomkraft godt alligevel, økologi var lige pludselig ude, og alt det med at købe lokalt blev en løgn. For forskerne kræver det kæmpe analyser at finde ud af den rigtige måde at handle på. For alle os andre er det noget rod
  • Nu kan kvinden også være et skvat

    En række kvindelige forfattere har lagt fløjshandskerne og offerrollen væk og beskriver skyggesiden af de kvindelige dyder. Velkommen til antiheltinden og kvinden som skvat
  • ff20080904-211444-pic-76299106.jpg

    'EF-Domstolens rolle kan godt tones ned'

    I forbindelse med balladen om Danmarks udlændingeregler, er EF-Domstolen blevet beskyldt for at politisere. Men sådan er domstolens rolle defineret, siger professor Jørgen Grønnegaard Christensen, der dog mener, at det godt kunne være anderledes