Gade: Svært at udpege helikopterskurk

Regneeksperterne hos Rigsrevisionen gennemgår for tiden bilag, beregninger og forløbet, som førte frem til købet af 14 helikoptere, der er mere på værksted end på vingerne. Men forsvarsminister Søren Gade (V) tvivler på, at man kan placere et ansvar for den milliardstore investering.

"Hvem skal ansvaret placeres hos. Ministeren eller departementschefen," spørger Søren Gade, der peger på sagen om spionflyet Tårnfalken, som aldrig fløj og blev solgt med et stort milliontab.

Her konkluderede Kammeradvokaten, at der var sket fejl, men at man ikke kunne placere et ansvar for skandalen.

ritzau


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her