Imens kommunerne har succes med at få flere indvandrere i job, ser det anderledes dystert ud i staten. Til trods for, at man siden 2005 har haft en målsætning om, at indvandrere og deres efterkommere skal udgøre fire pct. af de statsansatte, er man ifølge de seneste tal fra 4. kvartal 2007 kun nået 2,6 pct. På tre år er det kun lykkedes for staten at øge andelen med 0,6 procentpoint.
Ifølge lektor på Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, Thomas Bredgaard er målet en udmærket ide:
"Men noget tyder på, at det har fungeret som en sovepude. Hvis det ingen konsekvenser har, om man opfylder måltallene, får det næppe den store betydning i praksis," siger han og tilføjer:
"Det ville måske være fornuftigt at overveje mere bindene tal og knytte dem til belønninger eller sanktioner."
Imens kirke-, integrations-, videnskabs-, og statsministeriet ligger over gennemsnittet, placerer forsvarsministeriet sig i bunden med under en procent ansatte med indvandrerbaggrund.
KL: Hvorfor kun 4 pct.?
Anderledes godt ser det ud i kommunerne, hvor indvandrerne i 2006 udgjorde 5,8 pct. af den samlede kommunale arbejdsstyrke - sidste år var man nået op på 6,2 procent. Fremgangen er sket blandt indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, og KL's statistik viser desuden, at efterkommere finder andre typer kommunale job end deres forældre. De unge har således overhalet forældregenerationen, når det drejer sig om job som bl.a. kontorarbejde og skolelærere. Formand for KL's arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, Erik Nielsen kalder det "en glædelig udvikling", og henviser til, at bedre integration samt den generelle højere beskæftigelsesgrad har medvirket til fremgangen.
"Og man er blevet mere åben for at se på deres kompetencer - hud og hårfarve betyder mindre," siger han.
Men Erik Nielsen understreger, at der endnu er et stykke vej at gå. Ud af den samlede arbejdsstyrke udgør indvandrere og deres efterkommere 6,5 procent, og hos KL, der ikke har en officiel målsætning, undrer man sig over, at staten nøjes med et mål på fire procent.
"6,5 procent bør være mindstemål for staten," siger Erik Nielsen, som først selv er tilfreds, "når ingen bliver holdt uden for".
"Og i og omkring storbyerne, hvor indvandrere udgør en større andel, bør kommunerne også satse på at flere end 6,5 procent er i job," siger han.
Sværere for staten
Men ifølge kontorchef i Personalestyrelsen, Flemming Christiansen, må staten forventes at ligge efter det øvrige arbejdsmarked, eftersom indvandrernes uddannelsesmæssige baggrund ikke svarer til det akademiske niveau, der kendetager statsansatte.
"Vi må forvente en lavere andel, som skyldes, at der er et dårligere uddannelsesmatch end i andre sektorer," siger han.
Samtidig påpeger kontorchefen, at staten har en række tiltag i form af jobbørser, rekrutteringsnetværk, og at man sammen med KL har iværksat et projekt, der har til formål at integrere og rekruttere flere etniske minoriteter.
"Vi håber, at den kommunale fremgang også vil afspejle sig hos os," siger Flemming Christiansen og peger på, at der er en betydelig stigning i statens nyansættelser af indvandrere.
Hvornår staten når målet på fire pct., vil kontorchefen dog ikke spå om:
"Vi ser gerne at det går hurtigere, men vi kan ikke rykke os hurtigere end uddannelsesniveauet giver os mulighed for. Men tal tyder på, at når ansøgere med de rette kvalifikationer er der, ansætter vi denne gruppe på lige vilkår med andre," siger Flemming Christiansen, som desuden understreger, at når man ansætter medarbejdere med indvandrerbaggrund "smitter det af på departementschefernes resultatmæssige lønninger".
Robert H
14. maj, 2008 #
Det er totalt fjollet at køre med et "grønthøster-tal" over hele feltet.
Det er meget mere relevant at se hvilke typer arbejdskraft folk med indvandrerbaggrund repræsenterer, og så se om disse arbejdstagere optages relativt lige med tilsvarende "dansk" arbejdskraft, når de søger stilling i det private, det statslige eller det kommunale regie.