Prolog
Hvis jeg ikke havde mødt dig den dag.
Tror jeg ikke, at jeg ville have følt den bitterhed.
Den smerte.
Den sorg.
Grædt så meget.
Men.
Hvis jeg ikke havde mødt dig …
Glæden.
Lykken.
Varmen.
Ville jeg heller ikke have oplevet.
I dag vil jeg se gennem mine tårer og op på himlen.
Se på himlen.
Kapitel 1 - Et smil
“Åh Gud, Jeg er så sulten.”
Endelig frokosttid. Det føles, som om jeg har ventet i evigheder”
Som altid lagde Mika
sin madkasse på sin pult og åbnede den.
Skolen er så kedelig.
Det eneste, jeg kan lide ved den, er at spise med Aya og Yuka, mine venner fra klassen.
—Mika Tahara—
Hun er førsteårsstuderende, som startede på skolen i april.
Der er ikke engang gået tre måneder.
Siden hun startede.
Hun har mødt nogle mennesker, hun kan lide, og som hun har det godt med. Hun har haft nogle okay gode stunder.
Hun er lav.
Og dum.
Og ikke særlig smuk.
Har ikke nogle særlige talenter.
Og ved ikke engang, hvad hun vil med sit liv efter eksamen.
Hun farvede sit hår en lys te-farve, lige efter hun kom hertil.
Hun bruger en lille smule make-up, men det ser mærkeligt ud på hende, specielt på denne tid af dagen.
Hun snublede gennem mellemskolen og lige ind i middelmådighed.
Hun havde normale venner.
Hun havde normale crushes.
Hun datede tre fyre.
Jeg ved ikke, om det er normalt eller hvad.
Men jeg ved, at det er normalt,
at forholdene endte hurtigt. Det siger hun.
Hun kender ikke til ægte kærlighed.
Hun ved kun, hvordan man fjoller rundt.
Kun det.
Kærlighed…
Hvem har brug for det?
Det var på det tidspunkt…
Jeg mødte dig.
Mikas liv: Hun forventede, at det ville ende på samme kedelige måde, som det startede. At møde dig vil ændre det.
Ligesom altid, kastede Mika og Aya og Yuka
deres mad ned.
Hvorfor bliver alle så stille, når de spiser?
Døren til klasseværelset åbner,
og en fyr med den ene hånd i lommen
kommer over
til de tre.
Ham fyren, han standser foran dem
og begynder at tale. Henkastet.
“Hey! Jeg hedder Nozumu. Jeg går i klassen ved siden af. Har i hørt om mig?.”
De tre piger kigger på hinanden.
De lader som om, at de ikke ved, hvad han taler om.
Bliver bare ved med at spise deres frokost.
Siden jeg startede på skolen, har jeg hørt en masse rygter om Nozomu.
En player.
En flirt.
En playboy.
Det virkede som om, han gik rundt på skolen
Med en ny pige ved sin arm hver dag.
“Pas på Nozomu!”
“Hvis han har et godt øje til dig, har du ikke en chance.”
Var der ikke nogen, der fortalte mig det…?
Han har et velproportioneret ansigt
på en høj krop.
Lyse striber i sit hår,
Stylet med voks for et ‘casual’ look.
Øjne der ser direkte på dig, som om de kunne se… noget.
Han har det, der skal til for at score piger. Der er ingen tvivl om det.
Problemet er hans personlighed.
Måske … hvis han var lidt mere alvorlig…
Med alle de rygter, der farer rundt. Behøver jeg ikke engang at fortælle dig, at jeg ikke er interesseret.
De tre piger fortsætter med at spise deres frokost, mens de lader som om, at de ikke har set ham.
“Hey, I ignorerer mig? Lad os være venner? Kom nu, giv mig jeres numre.”
Hans insisteren gør mig tørstig.
Mika griber irriteret en flaske barley-the med den ene hånd
og drikker det.
“Hvad tror I, jeg er ude på? Det er cool. Bare giv mig jeres numre.”
Der er stilhed.
Pludselig brydes den af Aya.
Mika og Yuka kigger forbløffet på hinanden.
Aya giver ham sit nummer
med et smil.
Det er svært at tro, at det sker.
Jeg venter til Nozomu har forladt rummet, opblæst og helt fuld af sig selv.
Henvendt til Aya, udbryder jeg:
“Hvorfor giver du dit nummer til sådan en fyr? Han er kun ude på ballade.”
Aya reagerer som om, det ikke er noget særligt.
“Hvad kan jeg sige? Jeg kan godt lide søde fyre. Ha.”
Aya er en moden smuk kvinde.
Hun er stilet og hendes bedste træk er
hendes lange hår, der bølger let og har en farve som rød-brun the.
Hun er uheldig, når det kommer til fyre. Alle dem, hun har dated, har kun leget med hende …
Selv når hun får en kæreste, når de kun at gå på et par dates, før de slår op. Og det gentager sig altid.
“Aya. Du skal ikke blive seriøs med den slags fyr.”
Til Yuka, der ser på hende med et stramt ansigt
svarer Aya let.
“Du skal ikke bekymre dig.”
Skolen slutter.
Jeg går hjem, hænger ud på mit værelse, og ser TV.
Det er der…
?Ring?
Ringetonen giver ekko i rummet.
Der er intet navn på skærmen. Det er fra et nummer, der ikke er i min telefon.
Jeg undrer mig over, hvem det er…
Jeg tager den for at finde ud af det.
“Hallo …?”
“…”
…stilhed.
“Hallooo …”
Jeg siger det med lidt mere selvsikkerhed
Klik.
Biib, biib, biib.
De lagde på.
Telefonfis?
Måske et forkert nummer.
?Ring?
Igen efterlader tonen et ekko i rummet.
Det samme nummer som før.
De vil sikkert ikke sige noget alligevel, tænker jeg.
Så jeg svarer som om, jeg er skide ligeglad.
“Hvad?”
“…lo? Hello. Hello?”
I den anden ende kan jeg svagt høre
lyden af en fremmed mands stemme.
“Hvem er det?”
Fyren i den anden ende
råber så højt, at det føles som om min trommehinde skal sprænges
“… Mika? Signalet er dårligt! Det er Nozomu. Kan du huske mig? Fyren der talte til jer da I spiste frokost i dag!”
WTF? Nozomu?
Nozomu, der lægger an på alle piger? Den Nozomu?
Fyren der fik Ayas nummer i dag? Den Nozomu?
Jeg begyndte at panikke.
Jeg kan ikke finde
ordene til at svare.
Jeg skal bare lægge på. Skal jeg ik’?
Ovenstående er oversat fra et uofficielt engelsk uddrag af ‘Sky of love’ fra bloggen: www.themillionsblog.com. Bemærk, at det ikke er usædvanligt, at japanere omtaler sig selv i tredje person, lige som hovedpersonen her gør flere gange.
Kommentarer
Hvad i al verden sker der for Information? Hvorfor oversætter I fra et ENGELSK uddrag? Der er masser af kompetente oversættere i Danmark, der ville kunne oversætte fra japansk. I ved intet om hvor god den engelske oversættelse er, hvor tæt den ligger på originalen, og der vil ALTID opstå problemer i forhold til at være tro mod originalen, når man oversætter en oversættelse.
Jeg har set på både den engelske oversættelse, og den japanske original (der findes her: http://ip.tosp.co.jp/BK/TosBK100.asp?I=hidamari_book&BookId=1&SPA=200&SSL= ), og der er masser af tvivlsomme valg, der forenkler udtryk, og ikke viderebringer vigtige nuancer fra originalen.
Hvorfor vil man bringe en dårlig dansk oversættelse af en dårlig engelsk oversættelse? Hvad er ideen med det? Hvorfor ikke punge ud med hvad det koster til en dansk oversætter, eller bare lade være med at bringe uddraget? Det er svært at se hvad formålet er med at bringe dette uddrag.
Den danske oversættelse undlader også de SMS-chat tegn der bruges i den originale tekst. De har faktisk en betydning!!! Tro det eller ej. Man kan IKKE bare undlade dem, uden at ændre betydeligt på teksten.
Jeg gider ikke at sidde og skrive utallige eksempler ned, men det er sådan noget her der er problematisk:
Den danske sætning lyder:
“Hun farvede sit hår en lys te-farve, lige efter hun kom hertil.”
Den engelske sætning lyder:
“Bright, tea-colored hair she dyed right after she got here.”
Den japanske sætning lyder:
“高校に入ってすぐに染めた明るい茶色のストレート髪。”
Det kan oversættes som noget i retning af:
Hun havde fladt hår, som hun havde farvet lysebrunt lige efter at hun var startet i gymnasiet”
Som man kan se er der ret stor forskel på originalen og oversættelsen. Eksemplet er tilfældigt udvalgt. Den opmærksomme læser vil nok observere at jeg har valgt at skrive lysebrunt, fordi “en lys te-farve” på japansk, betyder lysebrun. Der er ikke noget der hedder “lys te-farve” på dansk, så vidt jeg ved.
Der er også udeladt store dele af sætningen. Det kan man altså ikke bare gøre, uden at ændre tekstens indhold væsentligt. Den opfattelse jeg får af personen der beskrives er meget forskellig fra den jeg får af den japanske, hvis jeg læser oversættelserne.
Jeg er ikke selv nogen stor oversætter, og mit japansk er langt fra perfekt, men jeg kan dog se en meget stor forskel og decideret sjusk i den engelske oversættelse. Ligeledes kan det kun kritiseres at Information ikke lige har brugt de håndører det koster at gengive teksten i en anstændig oversættelse. Det er simpelthen meningsløst.
Hørt!
Dog er det anvist i artiklen, at oversættelsen kan være tvivlsom, eftersom kilden er ligeså. ..Det er trods alt mere, end hvad EB kan præstere.