Kun Kina kan åbne Myanmar for nødhjælp

EU skruer ned for retorikken om at tvinge nødhjælp ind til Myanmars katastroferamte befolkning. Både Frankrig, men også den danske statsminister har ellers været ganske positive over for ideen om en militær intervention, men det vil skabe flere ofre, end det gavner, siger danske militære eksperter samt Røde Kors, der heller ikke vil uddele nødhjælp i ly af militær beskyttelse. Kun kinesiske diplomater kan presse Myanmars militærregime til at åbne grænserne for nødhjælp, vurderer Ole Kværnø, der er chef for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet.

"Militærregimet i Myanmar er dybt afhængig af kinesisk militær- og økonomisk støtte, og som regional stormagt er Kina derfor det land i verden, der kan udøve maksimalt pres på styret i Myanmar," siger Ole Kværnø.

Interventionsretorik

Frankrigs udenrigsminister foreslog så sent som i weekenden, at den franske flåde kunne uddele nødhjælp uden tilladelse fra Myanmars militærstyre, og statsminister Anders Fogh Rasmussen forholdt sig positivt over for en intervention uden om FN, da han holdt sit ugentlige pressemøde i tirsdags.

"Jeg synes bestemt, det er et interessant synspunkt, der er ført frem fra fransk side, og det er værd at undersøge nærmere," sagde Anders Fogh Rasmussen.

Det franske forslag kom dog ikke med under det møde, EU's udviklingsministre holdt i tirsdags, hvor EU-landene blev enige om ikke at handle på egen hånd, men overlade spørgsmålet til FN's Sikkerhedsråd. De tre store EU-lande, Tyskland, Storbritannien og Frankrig, vil nu bringe sagen op i FN's Sikkerhedsråd, men tiden løber for befolkningen i Myanmar, der nu i to uger har været afskåret fra international hjælp. Det officielle dødstal er 34.000, men Røde Kors og FN anslog i aftes, at op mod 128.000 kan have mistet livet.

Diplomatisk spil

At bringe sagen for FN's Sikkerhedsråd har dog ikke lyse udsigter, men det er heller ikke meningen ifølge Ole Kværnø. Kina vil nemlig sige nej til en resolution, der åbner for at tvinge nødhjælpen frem.

"Når EU-landene tager sagen op i FN's Sikkerhedsråd, er det ikke med håbet om, at Kina siger ja til humanitær intervention, for Vesten er både politisk og militært drænet af konflikterne i Afghanistan og Irak, der ikke er ubetinget succesfulde," siger Ole Kværnø.

Han vurderer, at EU vil forvente en kinesisk blokering, så EU kan udstille Kina som det land, der forhindrer det internationale samfund i at hjælpe Myanmars befolkning.

"Det er et interessant spil, hvor EU-landene kan sige: 'Vi kan ikke intervenere på grund af Kina', og dermed lægger de et diplomatisk pres på Kina, der så forventes at lægge ekstra pres på styret i Myanmar, for at det skal åbne for international hjælp," siger Ole Kværnø.

Han mener, at EU's diplomatiske strategi kan lykkes, fordi Kina er meget optaget af sit internationale image og sin regionale rolle som stormagt.

Kina er altid modstræbende over for resolutioner, der åbner for uønsket indblanding i andre landes indre anliggender, fordi Kina kan stå for skud eksempelvis næste gang, den kinesiske regering slår ned på befolkningen i Tibet, men de Europæiske lande er heller ikke interesserede i at intervenere i Myanmar - dels fordi de vestlige tropper er bundet op andre steder, men også fordi en intervention er yderst problematisk.

Utopisk intervention

"En humanitær intervention i Myanmar forekommer mig at være halsløs gerning," siger oberstløjtnant, Kurt F. Larsen, der er chef for Institut for Militære Operationer ved Forsvarsakademiet.

"Nødhjælpen skal komme sikkert ind, hvis den skal virke, men vi har med et militærstyre at gøre, så der er sikkert placeret rigtig mange militære enheder overalt i landet, som først skal nedkæmpes, så det kan ende med, at man slår flere ihjel, end man redder. Så for mig at se er det rent tankespind," siger Kurt F. Larsen.

Fly, der smider nødhjælp ned fra luften, vil også kunne skabe problemer, da Myanmars antiluftskyts og missiler ville udgøre en fare for nødhjælpsfly.

"En hvilken som helst militær indgriben i Myanmar ville betyde, at alle internationale nødhjælpsorganisationer, som indtil videre er kommet ind, prompte smides ud igen. Og vi kan uddele mere effektivt nu, end militære fly kan levere fra luften," vurderer generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl, der oplyser, at Røde Kors har 17 medarbejdere i Myanmar og flere tusind lokale frivillige.