Da jeg kom på arbejde forleden morgen, mødte en yngre kvindelig kollega mig med følgende kommentar: “Ej, hvor ser du godt ud, har du fået sex?”. Af hensyn til privatlivets fred skal det her være ufortalt, hvad jeg svarede, men jeg kan da fortælle, at jeg er ansat som sanger på Den jyske Opera, hvor kvinder og mænd færdes med lysten som den store sammenhængskraft.

Lone Nørgård postulerer den 7. maj maj i Information, at mænd fødes med en stærkere seksualitet end kvinder. Jeg forstår nu, at jeg og mine kvindelige bekendte må være udstyret med en unaturlig libido.

Er der ikke lidt backlash over at bagatellisere den kvindelige seksualitet som naturgivent svagere uden at anskue den i en samfundsmæssig sammenhæng, udover den tautologisk polemiske, som de ni spørgsmål udgør? L.N. benytter sig af princippet om at ophøje det personligt erfarede til lov og opnår derved at omskære en verden af medsøstre billedligt talt, men skulle man ikke mene, at det var slemt nok, så går L.N. for alvor over stregen, når hun begrunder incestuøse overgreb på børn med, at det er da bare, fordi mændene ikke får nok sex hos deres koner, at de forgriber sig på børnene. Her er vi ovre i en virkeligt farlig afart af reduktionisme.

L.N. spørger, hvorfor der altid har eksisteret prostitution for mænd og ikke for kvinder? Et indlysende svar er, at det er kvinderne, der bærer, føder og ammer børnene, og at det således aldrig har været gratis for kvinden ‘at gå bag en busk og få ordnet sagen i en ruf’, ligesom det er mere risikabelt for en kvinde at gå i byen og lade sig penetrere, end det er for den fysisk stærkere, penetrerende mand, for det er dog ham, der lige om lidt har bukserne på igen og kan gå sin vej. Derudover tæller en lang række aspekter; på den ene side biologiske (f.eks.testosteronniveau), på den anden side samfundsøkonomi og moral, kønnenes magtbalance gennem tiden og de neuroser, som ubalancer i ovennævnte systemer afføder; neuroser, som mennesker gennemlever med forskellige strategier. I randområderne kan depression hos en mand ytre sig i aggressivitet og udadreageren, mens en kvinde kan blive indadvendt og selvmutilerende. Dette afspejles også i fænomenet voldtægt, og herudover vover man jo dårligt at henvise til den detalje, at mænd voldtager kvinder, fordi de kan! At kanalisere sin afmagt over i en voldtægt kræver virkelig snilde af en kvinde, selv om Märta Tikkanen gjorde eksperimentet med ‘Mænd kan ikke voldtages’ i de glade 70’ere.

Meld dig til et kor

Når sexchikane på arbejdspladser fortrinsvis begås af mænd, har det sit udspring i, at kvindens stilling på arbejdsmarkedet stadig er af en sådan beskaffenhed, at hun typisk er nemmere at afskedige end en mand. Der er stadig flere mandlige chefer end kvindelige, og der er nok ikke mange almindelige lønslaver, der har tilstrækkeligt is i maven til at chikanere en medarbejder, der er placeret højere i hierarkiet.

Sandt er det, at rådgivningsmarkedet vokser; for tiden er det jo nærmest umuligt at åbne sin lokale avis uden at erfare, at omegnens dagplejemødre og magistre åbenbart på rekordtid har vundet indsigt og nedsat sig som coaches, men når vi taler om seriøs rådgivning, er der en mangfoldighed af temaer til bearbejdning i terapirummene: stress, livskriser, sammenbragte børn osv.

Mænd kan vel at mærke også lide af manglende lyst, men drejer det sig om seksuelle problemer for kvindens vedkommende, må man antage, at den dobbeltrolle, som kvinden endnu i 2008 ofte har som primær omsorgsperson og karrieremenneske, af og til bringer kønslivet på vågeblus, ligesom nogle kvinder på grund af ringe selvværd omklamrer sin partner i en grad, så han forvandles til fadersurrogat.

At gå i seng med sin far er en bizar tanke, som de færreste kvinder tænder på, og skal man livet igennem bevare lysten til sin partner, kræver det et gran af afstand, så der til stadighed er lidt at undres på. “Depression, dit navn er kvinde”, skrev Jytte Villadsen samfundskritisk i 1983, - måske var bogen en genlæsning værd, for depression står højt på lægens liste over mulige grunde til manglede sexlyst.

På de aidsramtes banner ved bøsseparaden i New York 1989 læste jeg, at ‘The healing is happening’. I modsætning til udsigterne for de aidsramte, har jeg et begrundet håb om, at dette statement bliver til virkelighed, når det gælder kvinders stilling som seksuelt ligeværdige mennesker, men det tager nok tre generationer, før ‘et forsuttet bolsje’ ikke genkendes som muligt synonym for en kvinde. Heldigvis er der frirum at finde i kunstens verden, og den, der måtte lægge øre til, hvad der bliver talt om i damegarderoben på Den jyske Opera en helt almindelig aften i provinsen, vil erfare, at kvinders appetit på sex er fuldt ud på højde med mændenes.

Kære L.N.: Hvis jeg nu finder tanken om en mand iklædt intet andet end forklæde og støvekost æggende, er jeg så ikke en rigtig kvinde, eller bare ikke en pæn pige? Som inspiration til et lystfuldt liv kan jeg anbefale Anaïs Nin, Suzanne Brøgger, Erica Jong, Iselin C. Hermann, og at du melder dig ind i et sangkor.

Bolette Bruno Hansen er operasanger