Råb op og vær billig

Med sin trodsige vilje og som nyudnævnt medlem af Zentropas bestyrelse er produceren Louise Vesth i Cannes for som producer 'on the move' at repræsentere vores lille privatpolitiske filmland
16. maj 2008

Da Louise Vesth i 2001 kom ud fra Filmskolen, var det svært at se, hvordan hun som ny producer skulle få plads i branchen. Antallet af etablerede navne omkring hende var nedslående, hvis det blev sat i forhold til antallet af producerede film pr. år.

Den slags kan man bare ikke lade sig slå ud af, hvis man skal have lavet film, og sammen med kollegaen Tine Pfeiffer introducerede hun konceptet Industri Film. Det gik ud på at sætte den kunstneriske nødvendighed i centrum og få opmærksomhed ved at råbe op og insistere på, at man kunne lave sine film billigt. Taktikken var at have få locations i nære omgivelser og begrænse antallet af skuespillere og rekvisitter.

Christian E. Christansens roste Råzone var en af de titler, som voksede ud af dén tankegang, og siden har Louise Vesth bl.a. produceret hans Oscar-nominerede kortfilm Om natten, som med ekstraoptagelser nu er ved at vokse til spillefilmen Dig og mig. Med andre titler som Kald mig bare Aksel, 2 ryk og 1 aflevering og Hvordan vi slipper af med de andre bag sig er det langt fra et ubeskrevet blad, som European Film Promotion har valgt til at repræsentere dansk film som 'producer on the move'.

Louise Vesth har længe været 'on the move', men hun ser tiltaget i Cannes som en mulighed for at bevæge sig i en ny retning. Indtil nu har hendes produktion mest været henvendt til et nationalt publikum og finansieret med skandinaviske penge. I Cannes bliver der mulighed for at øge kontaktfladen, og det er altafgørende, hvis man vil hive større finansieringer hjem i internationalt regi.

Film for at lave film

Måske bliver det fremtiden, så længe filmene ikke mister forankringen i instruktørens personlige holdninger og erfaringer. Det, mener Louise Vesth, er nemlig afgørende for at lave vedkommende film, og efter hendes mening er dansk films succes de sidste år udsprunget af et succesrig privatpolitisk tematik.

"Folk i filmbranchen er fortrinsvis ressourcestærke mennesker med en solid baggrund," konstaterer Louise Vesth en solskinsdag i Filmbyen, hvor man kun kan give hende ret i, at der er smørhulsstemning blandt de energiske mennesker omkring os.

"Branchen er ikke præget af ekstreme eksistenser eller fagspecifikke folk med en stor viden om et specielt emne. I Danmark laver vi meget film, fordi vi godt kan lide at lave film. Det gør, at de ting, vi er i stand til at fortælle om, er de privatpolitiske problemer, som alle mennesker har: Min kone elsker mig ikke; jeg forstår ikke min søn; min mand er utro; min mor er død. Det kan vi forholde os til. Jeg tror på, at man skal lave film om det sted, man kommer fra, og det, man ved noget om. Det behøver ikke foregå hjemme i soveværelset, men det skal være noget, der optager én. Jeg tror ikke på at filmatisere en bog, fordi den har solgt mange eksemplarer, eller på at lave en gyser bare for at lave en gyser. Filmen skal komme fra den enkelte."

Fælles kurs, fælles vision

Indtil videre har Louise Vesths strategi for at få 'sine' instruktører finansieret været at producere deres film billigt. Det kræver, at instruktørerne er villige til at indgå kompromiser. Målet er, at det bliver i logistikken frem for på det kunstneriske plan.

I den proces beskriver Louise Vesth en af sine vigtigste funktioner som at hjælpe med at bevare instruktørens fokus, når alle detaljerne trænger sig på.

"Jeg anstrenger mig for at holde fast i, at film bliver bedst, hvis én vision bliver ført ud i livet. Jeg prøver at forholde mig spørgende og finde ud af: Hvad vil instruktøren? Hvad handler det om? Når jeg har fat i det, kan jeg så holde fast i de store linjer, mens instruktøren pludselig flytter fokus til noget med at klippe på en bestemt måde."

"Undervejs prøver jeg at holde fast i den vej, der er stukket ud. Det står instruktøren frit for at ændre kurs, men mange oplever det som en hjælp, at nogen holder fast i det, de sagde for tre måneder siden, midt i alle de praktiske valg. Som producer har jeg en mening, og jeg er ikke bange for at blande mig, men instruktøren træffer valgene. Derfor skal man arbejde sammen med folk, hvor der kun er en vis dosis uenigheder. Det handler om kemi."

Bestyrelse som kollektiv

Louise Vesth er nyudnævnt medlem af Zentropas nye bestyrelse, hvor hun bl.a. regner med at sætte digitale distributionsformer på dagsordenen som noget af det nye at udforske i dansk film. Det filmpolitiske har også hendes interesse, og det regner hun med at få diskuteret flittigt i Cannes. Der har endnu ikke været afholdt møder i den nye bestyrelse, men Louise Vesth ser frem til arbejdet, som hun er overbevist om nok skal blive udfordrende og højlydt.

"Med fem repræsentanter for Zentropa og fem for Nordisk er vi en kæmpe bestyrelse. Sådan ville Peter Aalbæk gerne have det, så folkene fra Nordisk kunne vænne sig til, at vi er et kollektiv herude i Filmbyen. Det er klart, at det er en ny form for ansvarlighed at være en del af den nye bestyrelse og repræsentere alle mine dejlige kolleger. Men jeg tror ikke, at vi kommer til at råbe og skrige mindre, end vi altid har gjort ... "

Blå bog: Lousi Vesth

Louise Vesth er BA i økonomi og arbejdede to år på Jutlandia Film, inden hun blev producer fra Filmskolen i 2001. Samme år blev hun ansat på Zentropa, hvor hun bl.a. har produceret spille-filmene 'Kald mig bare Aksel' (2002), '2 ryk og 1 aflevering' (2003), 'Råzone' (2005) og 'Hvordan vi slipper af med de andre' (2006) samt tv-serien 'Klovn'. Hun producerede Christian E. Christiansens Oscar-nominerede novellefilm 'Om natten' og arbejder i øje-blikket med at forlænge den til en spillefilm sideløbende med produktionen af Anders Rønnow Klarlunds nye projekt 'Memories', som udelukkende består af stillbilleder.

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her


Et udpluk af ugens bedste

  • 'Jeg gider ikke tale om sko og tasker'

    Tre ugers barselsorlov må være nok for en fornuftig mand, mener Asger Aamund. Han opfordrer yngre mænd til at være tro mod sig selv og sætte grænser for kvinderne
  • glistrup1.jpg

    Og dansk politik blev aldrig det samme

    På godt og ondt: Mogens Glistrup, der er død, 82 år, var den største provokatør og den mest effektive systemkritiker i den moderne velfærdsstat
  • bieri.jpg

    Når vi lever vores liv som mennesker

    Ikke alle er fordummede fjernsynskiggere. Der er også mange, der er sultne, efter at man taler med dem om de vigtige ting i livet, mener den schweiziske filosof Peter Bieri, der skriver tanketunge romaner under pseudonymet Pascal Mercier
  • reformationenharfundetsted.jpg

    Reformationen har fundet sted

    Den evindelige snak om 'reformpause' og 'reformangst' bliver nærmest latterlig, når man betænker, hvordan folkeskolen, gymnasieskolen og universiteterne er blevet gennemgribende reformeret under regeringen Fogh
  • Man kan ikke måle sig til kvalitet

    25 år med liberalisering, markedsgørelse og kontraktstyring har ikke givet mere kvalitet eller bedre service i den offentlige sektor
  • DRAMA.jpg

    Jeg vil ikke finde mig i det

    Nej, kunst bliver ikke bedre af at være skabt af flygtninge. Men hvad gør man så, når man oplever imponerende teater skrevet ud fra en flygtningedigters ord?