Ashkans forsvarer har klaget over krænkelse af to artikler i menneskerettighedskonventionen: Artikel tre om udsendelse til et land, hvor der er risiko for tortur, og artikel seks om adgang til en domstolsprøvelse. Men Menneskerettighedsdomstolen (EMD) har foreløbig kun bedt den danske regering forholde sig til en eventuel krænkelse af artikel seks.
"Det eneste, Danmark foreløbig er blevet bedt om at kommentere, er, om klager havde adgang til en domstolsprøvelse, da sagen kom for Højesteret," forklarer Justitsministeriets kommitteret Nina Holst-Christensen.
Hun vil ikke vurdere Ashkan Panjeheighaleheis chance for at få tilkendt erstatning, fordi han i sin tid blev udvist til tortur, men henviser til, at Højesteret i sin afgørelse mente, at Ashkan i virkeligheden ønskede en ny materiel prøvning af, om det var i orden at udsende ham til Iran.
"Men det er jo Flygtningenævnets opgave. Så at føre en sag om erstatning ved de danske domstole som følge af udsendelsen til Iran er i realiteten at bede domstolene om at tage stilling til Flygtningenævnets afgørelse, om den var rigtig eller forkert," siger hun til Information.
-Hvis Ashkan nu får medhold, hvem skal så betale?
"Advokat Bjørn Elmquist har på vegne af klager påstået, at Ashkan skal have en halv million kr. for udsendelse til Iran, hvor han blev udsat for tortur," siger Nina Holst-Christensen.
Men en erstatning i den størrelsesorden vil kun kunne komme på tale, hvis domstolen finder, at artikel tre er krænket. En erstatning efter en eventuel krænkelse af artikel seks om domstolsprøvelse vil være langt mindre.
"Hvis vi bliver dømt for at have krænket artikel seks, skal den danske stat og ikke de enkelte dommere betale," siger Nina Holst-Christensen, som forudser to mulige udfald: Enten stopper sagen, fordi EMD afviser den på nuværende trin, eller også optager EMD sagen til realitetsbehandling. Sker det sidste, får den danske regering på ny lejlighed til at udtale sig i sagen.
Bedre afgørelser
Fakta: Menneskerettighederne
Menneskerettigheder
Menneskerettighedskonventionen trådte i kraft i 1953.
Artikel tre forbyder tortur og udsendelse af personer til lande, der indebærer risiko for tortur.
Artikel seks giver ret til en retfærdig rettergang.
Advokat Bjørn Elmquist er uenig i, at en kommende retssag ved EMD kun bliver en ekstra prøvelse af Flygtningenævnets afgørelse om udvisning, fordi finalitetsbestemmelsen under alle omstændigheder gør, at Flygtningenævnets afgørelse er endelig.
"Da Ashkan bad domstolen om en afgørelse, var han jo ikke asylsøger, men havde derimod opholdstilladelse i Danmark. Og som jeg læser finalitetsbestemmelsen, så er den indsat i lovgivningen for at undgå en voldsom tidsmæssig udstrækning specielt af afviste asylsager," siger Bjørn Elmquist.
Han tror, at en afgørelse til fordel for hans klient kan føre til, at Flygtningenævnet bliver langt mere omhyggelige i deres behandling af sager om udvisning.
"Og det vil jo ikke være det værste, der kunne ske," som han siger.
"Normalt ved vi ikke, hvad der sker med de mennesker, der tvangsudsendes. Derfor er det vigtigt at få højnet standarden. Og Ashkan-sagen kan blive en god måde at få vurderet, om finalitetsbestemmelsen har fået for vidt et anvendelsesområde," siger Bjørn Elmquist og tilføjer, at "det er nok så vigtigt at få fastslået et eventuelt ansvar for at have udvist til tortur. Ikke mindst i tider, hvor vi nærmer os administrativ udvisning, som ikke bliver prøvet ved domstolene."
"Hvis vi får en dom over Danmark, fordi vi har udvist til tortur, så må lovgiver og myndighederne tænke sig om en ekstra gang," mener han.
Advokat Elsebeth Rasmussen sidder som advokaternes repræsentant i Flygtningenævnets Koordinationsudvalg.
Hun vil ikke udtale sig om verserende sager.
