På grund af besparelser har størrelsen på 1.g-klasserne længe været stigende, og Gymnasieskolernes Lærerforening forudser, som omtalt i gårsdagens Information, rekordstore stamklasser efter sommerferien.
Udviklingen i klassekvotienterne kan få betydning for de såkaldt gymnasiefremmede elever, der kommer fra hjem, hvor forældrene ikke har gymnasial uddannelse. Det tyder resultaterne i en ny undersøgelse på.
Undersøgelsen 'Fra gymnasiefremmed til student', der i rapportform offentliggøres til efteråret, er udarbejdet af tre forskere fra Center for Ungdomsforskning ved DPU og en fra Dansk Institut for Gymnasiepædagogik, Syddansk Universitet. Undersøgelsen bygger på interviews med 135 gymnasiefremmede elever fra hele landet.
"Vores undersøgelse viser, at mange af de gymnasiefremmede elever føler sig pressede i de store klasser," siger Susanne Murning, videnskabelig medarbejder på Center for Ungdomsforskning.
Kamp om markering
"Når der er mange i klassen, er den enkelte mere sårbar. Det bliver sværere at få lærerens opmærksomhed, hvilket er en vigtig del af spillet. De gymnasiefremmede giver udtryk for, at de oplever overgangen fra folkeskolens mindre klassestørrelser til gymnasiets store klasser som et chok. De har simpelthen svært ved at få lejlighed til at markere sig," siger Susanne Murning, som også fremhæver, at klassestørrelsen påvirker det sociale klima. Fællesskabet er mindre i de store klasser, der har tendens til at deles i flere undergrupper. De gymnasiefremmede ender ofte i undergruppe med ligestillede, hvilket går dem sårbare.
Forskningsleder Eskil Heinesen fra Anvendt Kommunal Forskning mener, at man skal være forsigtig med at sætte klassekvotienterne op over 28.
Denne advarsel bygger på hans forskning i folkeskolens 8. klasser, hvor loftet på klassernes størrelse er 28, hvilket indimellem betyder deling af klasser, der så til gengæld bliver ret små.
"Min undersøgelse viser, at jo mindre klassestørrelserne er, jo større er sandsynligheden for, at eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse," siger Eskil Heinesen.
Han understreger, at alt tyder på, at klassestørrelserne også har betydning i det senere undervisningsforløb.
Fast loft eller studiekreds
Når det kommer til anbefalinger af, hvad der bør gøres ved problemerne, er forskerne uenige.
Eskil Heinesen synes, det er en god idé med et loft over, hvor mange der må være i en gymnasieklasse. Denne holdning deles ikke af professor Niels Egelund, der er institutleder ved DPU.
"Der er rigtignok en svag effekt ved drastisk ændring af klassekvotienten for eksempel fra 30 til 15, men det er en voldsomt dyr løsning, som ikke står i rimeligt forhold til resultatet," siger Niels Egelund, som er modstander af et fast loft og en "bevidstløs sænkning" af klassekvotienten i gymnasiet.
"Jeg ser hellere undervisningen i store stamklasser suppleret med forløb i studiekredse med 8-10 elever, hvor der er mulighed for dialog," siger Niels Egelund, der ikke mener, at det er klassekvotienterne, der giver frafald blandt de gymnasiefremmede elever, men snarere chokket over massive lektiekrav.
Fakta: Klassestørrelser
Klassestørrelser
46 procent af 1.g-klasserne har flere end 28 elever. Den tredjedel af 1.g-klasserne, hvor der går flest elever, har gennemsnitligt 30,2 i klassen – ifølge Gymnasieskolernes Lærerforening, september 2007.
En tredjedel af eleverne i det almene gymnasium (stx) er såkaldt gymnasiefremmede, det vil sige, at de kommer fra hjem, hvor forældrene ikke har gymnasial uddannelse.
I det tekniske gymnasium og hf er omkring halvdelen af eleverne gymnasiefremmede.
Einar Carstensen
16. maj, 2008 #
At Niels Egelund står på skoleejernes side overrasker vel ingen, han har aldrig ment, at der skulle tages hensyn til skolernes brugere eller skolernes ansatte.
Per Vadmand
16. maj, 2008 #
Endnu et eksempel på det betonliberalistiske og stenalderideologiske skattestops ødelæggende vikninger.
Giv dog topskatten et point opad og læg 50 øre på bajerne, det er der sgu ingen, der dør af!