En ældre afghansk kvinde kommer hen og kysser Malalai Joya varmt på begge kinder, inden den 29-årige afghanske politiker skal levere sin tale for de omkring 80 fremmødte på Borups Højskole onsdag eftermiddag under debatrækken ‘Den Femte Salon’.

Malalai Joya går direkte til sagen:

For godt syv år siden invaderede USA og dets allierede Afghanistan i frihedens navn. For få måneder siden sagde Donald Rumsfeld i et interview: ‘28 mio. afghanere er i dag frie.’ Og i november 2001 sagde Colin Powell, at ‘kvinderettigheder i Afghanistan er ikke til forhandling’. Jeg er her i dag for at fortælle jer om uærligheden og falskheden i disse udsagn.”

Epidemisk vold

I dag lever Afghanistans kvinder under endnu mere katastrofale forhold end nogensinde, fortæller Malalai Joya - og i et land, der været krigshærget og besat i årtier, er det ikke så lidt af en påstand. Hun underbygger den med konkrete eksempler på fysiske, verbale og juridiske overgreb og med statistikker fra blandt andet UNIFEM (FN’s udviklingsfond for kvinder), der rapporterer, at op mod fire ud af fem afghanske kvinder har været udsat for vold. En rapport fra ngo’en Women Kind konstaterede i februar, at vold mod kvinder i Afghanistan nu har nået et “epidemisk omfang”: 87 procent har oplevet overgreb - halvdelen af dem seksuelle.

Flere kvinder end nogensinde begår selvmord i dag, fordi det er den eneste udvej, de kan se på deres lidelser,” siger Malalai Joya, mens flere tilhørere ryster bekymret på hovederne.

Folket er mit parti

Malalai Joya er ung, kvinde og åbenmundet i sin kritik af Afghanistans magtmænd. Hvad der gør hende upopulær blandt magthaverne i hendes hjemland, gør hende tilsvarende populær blandt de eksil-afghanere, der er kommet for at høre hende tale i København. Det er kvinder fra flere generationer og et par unge mænd. Fra salen bliver flere spørgsmål stillet på persisk, og da debatmødet slutter, stimler eksilafghanerne snakkende sammen om en smilende Malalai Joya, mens et par etniske danskere står og tripper for at komme til.

Malalai Joya er hverken tilknyttet nogen ngo’er eller et parti - hendes ‘parti’ er folket, de almindelige, fattige afghanere, forklarer hun. Den dag, det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, vil hun måske danne et parti. Men indtil da taler hun for sig selv - og nu ikke længere som officielt parlamentsmedlem. Hun blev efter flere års trusler bortvist i 2007, da hun nægtede at tie stille med sin kritik af de andre parlamentsmedlemmer.

Stop besættelsen

Sin tid i København bruger hun til at opfordre Danmark og Vesten til at “stoppe besættelsen af Afghanistan og støtten til forbryderne i Den Nordlige Alliance”.

Vi har brug for opbakning til de progressive kræfter i landet, ikke for besættelse - det komplicerer blot tingene,” siger Malalai Joya.

I stedet burde Vesten støtte de demokratisk sindede, højtuddannede afghanere, som Karzai-regeringen ikke vil lade komme inden for statsapparatet, og de demokratiske, sekulære organisationer, som f.eks. Revolutionary Association of the Women of Afghanistan (RAWA), som krigsherrer og fundamentalister i Afghanistan forsøger at lukke munden på.

Man kan ikke bringe demokrati til landet gennem demokratiets fjender,” siger Malalai Joya med henvisning til, at der ifølge flere menneskeretsorganisationer sidder både krigsforbrydere og narkobaroner i det nuværende parlament og regeringen.

Hun ser heller ikke med optimisme på det kommende valg i Afghanistan:

Dollar og våben vil vælge den næste præsident i Afghanistan. Som et ordsprog lyder: ‘Det er ikke vigtigt, hvem der stemmer. Det er vigtigt, hvem der tæller stemmerne’.”

Støt græsrødderne

Hvis Malalai Joya skal pege på fem ting, der kan forbedre kvindernes situation i Afghanistan, nævner hun:

1. Den Nordlige Alliance skal fjernes fra magten og afvæbnes.

2. Uddannelsessystemet skal bygges op fra grunden.

3. De mange familier, hvor en eller flere er døde eller lemlæstede af krig og vold skal have støtte.

4. Økonomisk støtte til kvinder, der vil starte egen produktion, som f.eks. værksteder.

5. Opbygning af sundhedssystemet, især i forbindelse fødsler, da mange kvinder i dag dør i barselssengen og har en gennemsnitlig levealder på 44 år.

Men støtten fra Vesten bliver i dag kanaliseret gennem regeringen, som er korrupt og ikke har reel interesse i at forbedre vilkårene for Afghanistans kvinder. For hvis kvinderne bliver uddannet og bevidste om deres rettigheder, vil de kræve at spille deres rolle,” siger Malalai Joya, der opfordrer til direkte støtte til organisationer som RAWA, der har lavet uddannelsesprojekter, oprettet børnehjem, og kørt oplysningskampagner om kvinderettigheder siden 1977, da Afghanistan var besat af Sovjet.

Organisationen var illegal, da den begyndte og er illegal i dag, blandt andet på grund af deres konsekvente kritik af de til enhver tid siddende magthavere.

RAWA har mistet flere af deres projekter, og kan knap nok udgive deres blad, fordi de opererer under jorden og ikke kan skaffe penge nogen steder fra. Men det er netop den type demokratiske kræfter, som Vesten burde støtte,” siger Malalai Joya, der er enig med RAWA om flere ting - blandt andet målet om en demokratisk og sekulær stat, hvor krigsforbrydere ikke har mulighed for at tildele sig selv amnesti, men i stedet stilles for en dommer. Samt en anden afgørende ting: Aa demokrati og frihed ikke kan påføres udefra, men skal vokse ud af folkets egen vilje og handling.

Vi har brug for en hjælpende hånd fra det internationale samfund. Men lige nu er Afghanistan en døende ko, som alle vil have deres luns af. Hvis Danmark vil hjælpe Afghanistan, må I løsrive jer fra USA, som kun er i landet for at pleje egne politiske og økonomiske interesser, og fører en politik, som skader det afghanske folk,” siger Malalai Joya.

De hellige skrifter

Men hvordan kan der komme demokrati og kvinderettigheder til et islamisk land, hvor blodet drypper fra de hellige skrifter, vil en tilhører vide. Malalai Joya nikker høfligt, og svarer:

Tak for dit spørgsmål. Problemet i Afghanistan er ikke, at folk er muslimer - problemet er, at landet er kontrolleret af fundamentalister og forbrydere. Forstår du? Demokrati betyder en regering af folket for folket. De, der sidder på magten i Afghanistan, blander islam og politik, og bruger det som et våben mod folket. Når jeg taler om en sekulær stat, kalder de mig illoyal og kommunist, fordi en sekulær stat vil fratage dem islam som våben.”

Senere uddyber Malalai Joya, hvordan begreber som Islam og Demokrati kan misbruges.

Fundamentalisterne giver islam et dårligt navn i Vesten, ligesom Karzais forbryderregering giver demokrati et dårligt navn i Afghanistan. De tager et begreb og fylder det med deres eget indhold, og tvinger det ned over hovederne på alle andre. Når folk er frie til at praktisere islam efter deres egne idéer, og når folk er frie til at have deres egne politiske meninger, så kan vi begynde at snakke om demokrati i Afghanistan. Lige nu er den demokratiske forfatning bare et stykke fint papir. I det afghanske samfund er det jungleloven, der gælder.”