Terrorkortet

Bush smider bombe ind i valgkamp

Bushs bemærkninger om, at 'nogle' er eftergivende over for terrorister, falder som en bombe i valgkampen i USA. Demokraten Obama føler sig truffet
17. maj 2008

USA's forhold til terrororganisationer bliver et vigtigt emne i den amerikanske valgkamp. Det står klart, efter at fremtrædende Demokrater fredag angreb præsident George W. Bush og hans bemærkninger på Israels 60-års-fødselsdag.

Bush kritiserede unavngivne amerikanere for at samarbejde med terrorister, akkurat som europæiske politikere forsøgte at forhandle med Hitler i 1930'erne.

"Det virker, som om nogle tror, at vi burde forhandle med terrorister og radikale. Som om et begavet argument vil overbevise dem om, at de har været galt på den hele tiden," sagde Bush under sit besøg i Israel.

Flere demokrater kritiserer præsidenten for at blande udenrigspolitik ind i valgkampen, men journalisterne i Washington kredser primært om Barack Obamas reaktion. Demokraternes favorit i kapløbet om at blive partiets præsidentkandidat har tidligere sagt, at han er villig til at mødes med Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad.

"George Bush ved, at jeg aldrig har støttet engagementer med terrorister, og præsidentens besyndelige politisering af udenrigspolitikken og hans frygtens politik bidrager ikke til at forsikre det amerikanske folk om vores solide støtte til Israel," siger Obama.

Bushs regering lægger vægt på, at bemærkningen ikke var møntet på Obama, men på folk, som mødes med palæstinensiske Hamas og den libanesiske bevægelse Hizbollah, der begge af USA anses for at være terrororganisationer.

Angreb på Jimmy Carter

Bushs bemærkninger kan også opfattes som et angreb på tidligere præsident Jimmy Carter, der mødtes med fremtrædende Hamas-folk i sidste måned.

Og debatten fortsatte hele dagen i går i USA. Republikanernes præsidentkandidat, John McCain, tog tråden op, og hele debatten kan være begyndelsen på en reel valgkamp mellem Obama og McCain, skriver Associated Press. McCain sætter spørgsmålstegn ved Obamas hensigt med at mødes med Iran, og han mener, at Obamas ytringer "viser naivitet, uerfarenhed og mangel på dømmekraft". Ifølge McCain støtter Iran terrorister i Irak.

Obamas ytringer kan også ses som et forsøg på at vinde over sin rival i opløbet om at blive McCains modkandidat, Hillary Clinton. Som tidligere præsidentfrue og senator har hun mere erfaring end Obama på det sikkerhedspolitiske felt. Obama skal derfor overbevise om, at også han kan slå den tidligere krigshelt McCain.

Og Hillary Clinton halter efter Obama i kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat.

ritzau/AF

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

Det er ret interessant at se, hvad der skete, da Kevin James, en af de neo-konservative blowhards gentog Bushs talking points om diplomati som appeasement:

http://www.youtube.com/watch?v=YK0d8ENS__c

Bered jer på godt 10 underholdende - og afslørende - minutter.


Hvis Obama vinder nomineringen taber demokraterne præsidentvalget.
Republikanerne sætter en terror-kampagne i gang og kobler den sammen med Obama, så har han tabt. Måske. Hvis de da ikke erklærer undtagelsestilstand i demokratiets navn.

Overskrift: Bush smider bombe ind i valgkamp.
Er det nogen nyhed? i hans presidenperioder har han da ikke bestilt andet end at smide bomber




Et udpluk af ugens bedste

  • Gensyn med Silkeborg

    For nogle er Silkeborg en grim by omgivet af prægtig natur, for andre en hjemstavn, de ikke længere føler sig hjemme i
  • Homo i periferien af et mikrokosmos

    At være eller ikke være homo i Sandholmlejren - Information er på tur i heteroland, som det tagersig ud, når det bliver indhegnet af asylsystemtænkning, gode hensigter og militært øvelsesområde
  • perstig_fp.jpg

    Med hjerterne løve ved løve

    Det er den danske storhed i ydmygheden, Grundtvig beskriver i sin sang, mener Per Stig Møller. Man kan godt kæmpe for sandhed og ret, selv om man er et lille land
  • ff20080803-171915-pic-562828675.jpg

    Afskrift fra virkeligheden

    Den romanaktuelle forfatter Kirsten Hammann går på strandhugst i virkeligheden, når hun skal samle tømmer til en ny fortælling
  • Eksperter: Optagelsessystem skal revideres

    Universitetsfolk og politikere står i kø for at kritisere det nye optagelsessystem på de videregående uddannelser, som var skyld i det lave optag i år. Men hvad så? Optagelsesprøver, mener nogle. Tillid til universiteterne, mener andre
  • Skolen som velfærdssamfundets slagmark

    Ellen Nørgaard har begået en underholdende og oplysende rekonstruktion af den dramatiske konflikt mellem 'de progressive og de reaktionære', 'de samfundsnedbrydende og de samfundsbevarende' - en konflikt, der blev kendt som debatten om indoktrinering i folkeskolen