Leder

Kransekagen Fogh?

17. maj 2008

ÅH det nationale bæger er svømmet over. Skidt med tørklæder og strejker. For er det ikke mageløst interessant, at medierne i det store udland jævnligt beretter, at vort lands statsminister er kommet i betragtning til den nyskabte toppost som formand for Den Europæiske Union. Sådan synes den samlede benovede presse at agere, uanset om man - som en anden lederskribent på denne avis har skrevet - har den holdning, at Fogh kan gøre mere skade i Europa, end han formår herhjemme. Eller om man - som ledere i Politiken og Jyllands-Posten har givet udtryk for - mener, at Fogh er en kandidat, Danmark kan være stolt af. Og følgelig indkalder medierne dagligt eksperter, som udfrittes om, hvorvidt vores Fogh er dygtig nok (det mener de fleste); er populær nok (her skiller vandene bl.a. på grund af de danske EU-forbehold, Irak-krigen og statsministerens ven ovre i Washington, men på den anden side er der jo den lave arbejdsløshed, den fleksible velfærdsstat og Foghs kompetente håndtering af østudvidelsen, der trækker Danmark frem i forreste EU-række). Endelig følger i naturlig fortsættelse heraf en strøm af medierapporter om forbeholdene, som skal afskaffes, helst pronto for at gøre Fogh stueren i Bruxelles.

HVAD ingen medier beretter er det væsentlige politiske slagsmål, også for Danmark, der foregår lige nu i kulisserne om fremtidens magtfordeling i Europa. Afhængigt af udfaldet kan den nye EU-formand blive en ligegyldig kransekagefigur, der skal lede Unionens fire årlige topmøder, eller en vægtig politisk figur på den internationale scene.

Magtkampene er at finde internt i EU - hvordan skal magten fordeles mellem den nye præsident, den nye EU-udenrigsminister og den fortsat magtfulde Kommissionsformand - og mellem medlemslandene indbyrdes.

Eksternt: Vil store medlemslande lade en EU-formand føre ordet på deres vegne ? Ministerrådet er medlemslandenes forum, og det er her, formanden skal lede sagerne.

Internt: Ingen tror, at Kommissionen har tænkt sig at overlevere sin magt på nogen sølvbakke til Ministerrådet (læs: den nye præsident). Kommissionen er med sit betydelige embedsapparat godt klædt på med over 20.000 ansatte og et væld af akademiske eksperter på alle EU's fagområder. Den nye præsident og hans kommende beskedne sekretariat ser ud til at havne på omkring 1.000 EU-embedsmænd af den højtuddannede slags. Læg dertil Unionens nye udenrigsminister, der også skal have noget at lave, repræsentere Unionen udadtil f.eks. Hvad er der tilbage ?

DET er ikke i Foghs interesse at ende som Ministerrådets ceremonimester - uanset at statsministerens evner som taler er eminente. Han er politiker og vil have magt, hvor han end kommer hen. Naturligt nok, og det ville klæde den danske presse at koncentrere sig mere om fremtidens politiske geografi i EU end at fortsætte fortabelsen i endeløse diskussioner af, om Fogh er mere populær end Tony Blair eller Jean-Claude Juncker.

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her


Et udpluk af ugens bedste

  • Sanserne, sundheden og hospitalsmiljøet

    Et psykiatrisk sundhedshus i Helsingør sætter tidssvarende fysisk dagsorden. For omgivelserne har betydning for helbredelsen, så nærmiljøet er vigtigt i planlægningen af om- og tilbygninger, fremgår det af en bog om Sansernes Hospital
  • Spil er ikke længere underholdning - det er ved at blive alvor

    Computerspillet har overhalet filmen og musikken som det medie, der på mange måder bedst tilfredsstiller det moderne menneskes behov. Og med de rige muligheder for at være medproducent i de stigende både fysiske og psykiske udfoldelser, spillet indeholder, har vi muligvis kun set toppen af isbjerget
  • Dame i dårligt selskab

    Regeringsdeltagelsen ruinerer Rønns ry og rygte
  • guidetilgroenlivsstil.jpg

    Og lige pludselig handlede det hele om CO2

    Først var det atomkraft, så var det syreregn, så forsvandt ozonlaget, og nu handler alt om CO2. Så blev atomkraft godt alligevel, økologi var lige pludselig ude, og alt det med at købe lokalt blev en løgn. For forskerne kræver det kæmpe analyser at finde ud af den rigtige måde at handle på. For alle os andre er det noget rod
  • Nu kan kvinden også være et skvat

    En række kvindelige forfattere har lagt fløjshandskerne og offerrollen væk og beskriver skyggesiden af de kvindelige dyder. Velkommen til antiheltinden og kvinden som skvat
  • ff20080904-211444-pic-76299106.jpg

    'EF-Domstolens rolle kan godt tones ned'

    I forbindelse med balladen om Danmarks udlændingeregler, er EF-Domstolen blevet beskyldt for at politisere. Men sådan er domstolens rolle defineret, siger professor Jørgen Grønnegaard Christensen, der dog mener, at det godt kunne være anderledes