ROM - I en både grum og aparte forening er Italiens regering, politi og paramilitære carabinieri, ja selv landets gangstere, gået sammen om et fælles felttog imod nationens 'fjende nr. 1': sigøjnerne.
Kun pave Benedikt XVI og en lille håndfuld venstrefløjsaktivister har ytret bekymring over den nye hårde nationale kurs imod Europas evige outsidere. Tilsyneladende forgæves, for pavens appel om at udvise imødekommenhed og tolerance er blevet mødt med vred afvisning af blogger-offentligheden på de største italienske nyhedssites.
Men det, som vil forblive svitset ind i nationens historie som et skammens monument - eller, afhængigt af, hvordan man ser på det: Et gennembrud, der peger i den rigtige retning - er sidste onsdags brændende bygninger i sigøjnerlejren i Napolis Ponticelli-kvarter.
Indbyggerne i den tidligere kommunistiske højborg i Napolis nordlige udkant har været i affekt siden forrige lørdag, da en lokal kvinde hævdede, at en sigøjnerpige var trængt i hendes lejlighed og havde forsøgt at stjæle hendes baby.
De første Molotov-cocktails regnede ned over barakboligerne tirsdag aften - de godt 800 indbyggere fortrak herefter skyndsomst. Den følgende dag sørgede ildspåsætterne - angiveligt medlemmer af den napolitanske mafia, Camorraen - for at nedbrænde resterne af lejren, alt imens lokale indbyggere klappede og politiet holdt sig i baggrunden. Da brandvæsnet ankom, blev det buet ud af folkemængden, og den sidste roma måtte eskorteres ud under politibeskyttelse.
Først herefter reagerede lokalpolitikerne. Antonio Bassolino, guvernør for Campania-regionen, erklærede:
"Vi må på det bestemteste sætte en stopper for disse foruroligende episoder imod romaerne"
Rosa Russo Iervolino, Napolis borgmester, supplerede: "Jeg kan ikke forestille mig, at nogen vil tiltro mig, at jeg bakker op om disse aktioner imod romaerne".
Et 'sikkerhedsdiktat'
Men bortset fra disse bemærkninger gik denne første etniske udrensning i det nye Italien upåagtet hen. Flora Martinelli, kvinden, hvis barn angiveligt var forsøgt kidnappet, udtalte: "Jeg beklager dybt, hvad der er sket, og det var ikke mit ønske, at det skulle komme så vidt. Men sigøjnerne måtte væk."
Romaer har boet i Italien i syv århundreder, og 70.000 af de i alt 160.000 af dem har i dag italiensk statsborgerskab. Det svarer til under 0,3 procent af befolkningen, en af de laveste andele i Europa. Men deres kroniske fattigdom og modstand imod at lade sig integrere har gjort dem mere iøjnefaldende end så mange andre minoriteter. Hertil kommer, at tilstrømningen af yderligere tusindvis fra Rumænien i det forløbne år har bekræftet mange italienere i den opfattelse, at sigøjnere og deres anstødelige lejre er hovedårsagen til alle deres problemer. Ordensmagten tager nu også del i fordrivelsen. I fredags arresterede romersk politi 50 romaerne uden identitetspapirer fra byens største sigøjnerlejr.
I mellemtiden bebudede Italiens nye regering, at den snart har sit nye 'sikkerhedsdiktat' klart, og at dette vil træde i kraft efter første kabinetsmøde i Napoli, hvortil Berlusconi har opslået sit hovedkvarter som symbol på sit faste forsæt om at løse byens kroniske affaldsproblemer.
'Dekret-loven', som forventes at kriminalisere 'ulovlig indvandring' med en strafferamme på op til fire års fængsel, vil umiddelbart træde i kraft. Diskussionen om lovforslaget og meldingen om, at der ikke vil blive givet nogen form for amnesti til Italiens hundredtusindvis af ulovlige indvandrere, hvoraf mange arbejder som sygehjælpere og plejeassistenter på alderdomshjem, har udløst panik. Nu forsøger regeringen at finmaske loven, så den kun kommer til at omfatte deciderede kriminelle sigøjnere.
© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
