Der har været megen snak i medierne om de reformer, der angiveligt skal have fundet sted i Cuba. Det er også rigtigt, at Raul Castro har overtaget en del af sin brors opgaver, skønt cubanerne selv absolut ingen indflydelse har haft på det. Det er også rigtigt, at cubanerne nu kan købe mobiltelefoner, mikrobølgeovne og bo på femstjernede hoteller. Men selv om de nok byder ændringer velkomne, så tror jeg ærlig talt, at de håber på meget mere. Med en gennemsnitsindkomst på mindre end 20 dollar har de færreste cubanere råd til den slags, og dermed er de forhindret i at gøre, hvad indbyggerne andre steder i denne del af verden kan - nemlig at benytte sig af de muligheder, som et frit samfund og en åben økonomi byder på.
Er Raul Castros reformer så nybrud eller tilpasning, som en artikel i Information for nyligt spurgte? Mit svar er, at det ved vi først, når en blivende demokratisk udvikling er undervejs i Cuba, og når cubanerne har organisationsfrihed og frit kan sige, hvad de mener. Noget andet at være opmærksom på er selvfølgelig en fri og uafhængig presse, der ikke er underlagt censur. Det vil også være et afgørende skridt i den rigtige retning, når den cubanske regering tillader borgerne at starte deres egne virksomheder og forbedre levevilkårene for deres familier. Men først og fremmest vil vi vide, at regimet er på den rette vej mod et helt nyt Cuba, når det løslader sine politiske fanger og indleder en dialog med det cubanske folk om landets fremtid.
Stadig et diktatur
Det triste er, at Cubas indbyggere stadig lever i et diktatur, ligesom de har gjort det i næsten 50 år. Trods al snak om reform, så har regimet ikke ændret på sine gamle vaner. Sidste december stormede de cubanske myndigheder en katolsk kirke, brugte tåregas mod menigheden og trak 18 kirkegængere udenfor. Og for blot få uger siden blev ‘De hvide Damer’, en borgerettighedsgruppe som hver søndag demonstrerer fredeligt til fordel for deres uretfærdigt fængslede slægtninge, tævet og trukke væk fra Revolutionspladsen, da de forsøgte at aflevere et bønskrift til regeringen, der opfordrede til løsladelse af politiske fanger.
Vi skal ikke glemme, at det nuværende cubanske styre har sin oprindelse i de totalitære ideologier i det 20. århundrede, som retfærdiggjorde undertrykkelse og despotisme med ønsket om at skabe ‘nye mennesker’ og perfekte samfund. Den 21. maj er der i USA tradition for at vise solidaritet med det cubanske folk. Solidaritet med det cubanske folk betyder støtte til deres kamp for at opnå de rettigheder, der nævnes i F.N.’s Menneskerettighedsdeklarationen såvel som i Den Internationale Konvention om Civile og Politiske Rettigheder. Cuba har for nylig underskrevet sidstnævnte, men hvornår vil Raul Castros regering mon leve op til dens bestemmelser? Som enhver kompetent iagttager vil kunne berette det, så er cubanere blevet smidt i fængsler, og udlændinge smidt ud af landet for blot at uddele af Menneskerettighedsdeklarationen.
Vi skal ikke stikke os selv blår i øjnene. Cuba har stadig lang vej endnu, og Danmark og USA kan ikke bare sidde og vente på sidelinjen. Det cubanske folk har brug for vores hjælp og solidaritet. Det er derfor vil skal blive ved med at lægge pres på Castro-regimet.
James P. Cain er USA’s ambassadør i Danmark
Kommentarer
1) Cubas fattigdom skyldes regimet, angiveligt ikke at landet gennem årtier er udsat for økonomisk strangulation og statsterrorisme fra verdens stærkeste stormagt?
2) Cuba har rod i og jeg citerer “det 20. århundredes totalitære ideologer”, hvorved socialisme og social retfærdighed slås i hartkorn med fascisme og nazisme?
Man mærker, at det er en USA-ambassadør, der har skrevet. Men hvorfor bringer Information sådan en reaktionær svada?
Naturligvis skal Information da bringe “sådan en reaktionær svada”. Den slags artikler er jo med til at belyse, hvorledes altså her USA ambassadør virker. Det er da nyttigt og kun meget svage sjæle hopper vel på “flæsket”.
Det ville også være nyttigt, hvis vi fik nogle artikler om forholdene i USA. Jeg er desværre ikke selv kompetent, men ville gerne se mine “fordomme” bekræftet.
For et lidt mere nuanceret syn på den sag og et indblik i 50 års jammerligt forhold mellem USA og Cuba, anbefaler jeg denne stærke artikel fra Weekendavisen af journalist Tomas Willemoes. Det er en blandingsreportage delvis fra Havana og delvis fra Little Havana i Miami.
http://dobbelv.dk/art09.htm
For jeg tror ikke man skal begynde at dømme Cuba ud fra en amerikansk diplomats holdning alene. Uha da.
“Cuba har lang vej endnu”
Det har James P. Cain også…
Man kunne også se på hvor stor en procentdeldel af sin egen befolkning hhv. Cuba og USA har set sig nødsaget til at spærre inde i fængsler.
Eller hvordan det går med fri og lige adgang til sundhedsvæsnet. Her kunne danskerne også lære en hel masse.
Morten Børre Nielsen:
“Man mærker, at det er en USA-ambassadør, der har skrevet. Men hvorfor bringer Information sådan en reaktionær svada?
Her stiller Morten Børre Nielsen et rigtig godt sprøgsmål. James P. Cain har faktisk overrasket med at bidrage med en række fornuftige og velovervejde udtalelser om den stigende racisme i Danmark.
Disse udtalelser har Dagbladet Information i modsætning til store dele af den øvrige presse valgt ikke at bringe. I stedet vælger man at bringe ovenstående gammeldags og platte antisocialistiske propaganda fra den Kolde Krigs tid.
Man fristes atter engang til at spøge Informations redaktion om, hvordan de selv synes det går?
@Per Thomsen
Forhåbentlig er motivet:
Tja. hvad siger skolelæren efter at eleverne har grebet ham/hende i en fejl ?
“Det var bare for at se om i var vågne”
Tror du, at de tager strøm på os, Kim Gram? Har de monstro bragt artiklen, fordi de i redaktionen har lavet et væddemål om, hvor mange kommentarer der kommer, hvis de sviner cubanerne til?