Efterskælv

Jordskælv rammer Kinas økonomiske vækst

Det store jordskælv i Kina ventes at skære mindst 0,2 procent af Kinas økonomiske vækst, vurderer økonomer. Landet har indledt tre dages landesorg
20. maj 2008

Kinas store økonomiske vækst bliver i år mindst 0,2 procent mindre end tidligere vurderet på grund af det store ødelæggende jordskælv, der ramte det sydvestlige Kina den 12. maj.

Den statslige kinesiske presse skriver, at produktionen i det værst medtagne jordskælvsområde vil stå stille i mindst en måned, ligesom forbruget reduceres. Nogle økonomer vurderer, at væksten kan falde med mellem 0,4 og 0,7 procent.

Avisen China Securities Journal påpeger dog, at effekten formentlig bliver kortsigtet, og at der senere vil flyde investeringer i retning af katastrofeområdet.

Kinas økonomiske vækst var i fjor 11,4 procent, men den internationale Valutafond IMF vurderede i april, at væksten i år falder til 9,3 procent.

Landesorg

Sichuan-området, der er ramt af jordskælvet, havde ifølge officielle kinesiske tal i 2007 et bruttonationalprodukt på omkring 720 milliarder kroner, hvilket svarer til 4,3 procent af Kinas økonomi.

Flere end 71.000 mennesker er dræbt, begravet under murbrokker eller savnet efter jordskælvet i Kina, rapporterede Kinas statslige nyhedsbureau Xinhua i går morges. Samtidig er 220.000 mennesker blevet kvæstet af skælvet.

I går morges indledtes tre dages landesorg i Kina for at mindes de langt over de 71.000 mennesker, som menes at være omkommet efter jordskælvet i Sichuan for en uge siden.

Al form for underholdning er suspenderet, der flages på halvt, og i løbet af formiddagen afholdes tre minutters stilhed for ofrene.

Forsoning med Vesten

Katastrofen har ikke kun skubbet den dårlige omtale af Beijing-legene væk fra nyhedsbilledet, men har også givet Kina og resten af verden en mulighed for at revurdere opfattelsen af hinanden.

Det udenlandske publikum, især i Vesten, har været mere medfølende med kineserne end på noget tidspunkt siden demonstrationerne for demokrati på Den Himmelske Freds Plads for 19 år siden.

Ydermere har jordskælvets ødelæggelser i kinesernes øjne mindsket OL's betydning og anerkendelsen udefra, som et storslået OL formodedes at kunne bringe.

"Dette er et vendepunkt. Vi ser en forsoning," siger Wenran Jiang, ekspert i kinesisk politik på University of Alberta i Canada.

ritzau/AFP

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her


Et udpluk af ugens bedste

  • Sanserne, sundheden og hospitalsmiljøet

    Et psykiatrisk sundhedshus i Helsingør sætter tidssvarende fysisk dagsorden. For omgivelserne har betydning for helbredelsen, så nærmiljøet er vigtigt i planlægningen af om- og tilbygninger, fremgår det af en bog om Sansernes Hospital
  • Spil er ikke længere underholdning - det er ved at blive alvor

    Computerspillet har overhalet filmen og musikken som det medie, der på mange måder bedst tilfredsstiller det moderne menneskes behov. Og med de rige muligheder for at være medproducent i de stigende både fysiske og psykiske udfoldelser, spillet indeholder, har vi muligvis kun set toppen af isbjerget
  • Dame i dårligt selskab

    Regeringsdeltagelsen ruinerer Rønns ry og rygte
  • guidetilgroenlivsstil.jpg

    Og lige pludselig handlede det hele om CO2

    Først var det atomkraft, så var det syreregn, så forsvandt ozonlaget, og nu handler alt om CO2. Så blev atomkraft godt alligevel, økologi var lige pludselig ude, og alt det med at købe lokalt blev en løgn. For forskerne kræver det kæmpe analyser at finde ud af den rigtige måde at handle på. For alle os andre er det noget rod
  • Nu kan kvinden også være et skvat

    En række kvindelige forfattere har lagt fløjshandskerne og offerrollen væk og beskriver skyggesiden af de kvindelige dyder. Velkommen til antiheltinden og kvinden som skvat
  • ff20080904-211444-pic-76299106.jpg

    'EF-Domstolens rolle kan godt tones ned'

    I forbindelse med balladen om Danmarks udlændingeregler, er EF-Domstolen blevet beskyldt for at politisere. Men sådan er domstolens rolle defineret, siger professor Jørgen Grønnegaard Christensen, der dog mener, at det godt kunne være anderledes