Anne Baastrup er på vej ud af politik efter nederlag

SF's retsordfører tabte i går kampen om København. Anne Baastrup meddeler, at hun ikke genopstiller til Folketinget. En overrasket Villy Søvndal beklager beslutningen
SF-s børne og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard rækker glad armene i vejret, efter at han netop er blevet genvalgt som leder af SF i København. Han fik 52,5 procent af de i alt 1.398 medlemmer, der stemte, og vil være spidskandidat ved næste kommunalvalg. Med nederlaget er Anne Baastrup samtidig på vej ud af danske politik Foto: Ditte Valente/Scanpix

Hun udfordrede den siddende SF-borgmester i København, men tabte. Og efter sit snævre nederlag til Bo Asmus Kjeldgaard har Anne Baastrup ført sin sidste valgkamp. Efter 14 år i Folketinget har den 56-årige nordjyde besluttet, at hun ikke genopstiller til Folketinget.

"Jeg skal i gang med et liv uden for den type politik, som Christiansborg er og som Borgerrepræsentationen vil være," siger hun.

Anne Baastrup, der gennem en årrække har været SF's retsordfører, fortsætter på Christiansborg frem til næste valg.

Hun har i forbindelse med kampvalget i hovedstaden sendt et klart signal om at ville skabe fornyelse af SF i København. Derfor var det, set med hendes briller, ikke godt nok, at kun 40 procent af partiets medlemmer i hovedstaden stemte ved valget om spidskandidaturet.

"Vi skal have aktiveret de nye medlemmer frem mod næste valg. De skal opleve sig inddraget, og vi skal vise, at der er et glidende generationsskifte," siger hun.

Villy Søvndal, der selv har meddelt, at han opstiller i København ved næste valg, roste kandidaterne for en fair valgkamp uden mudderkastning.

Den store netværker

Og SF-formanden var tilsyneladende overrasket over, at Anne Baastrup er i gang med sin sidste periode.

"Det var jeg ikke klar over. Men det er så Annes valg. Hun har været den store netværker i SF. Den, som har sørget for, at folk fik snakket sammen og for, at nye medlemmer følte sig velkommen fra starten. Hun har trådt et halvt skridt tilbage og givet plads til andre. Derfor er hun ufattelig værdifuld for en gruppe," siger SF-formanden, der selv har delt kontor med Anne Baastrup i 11 år.

Og på Christiansborg er der både ris og ros til Anne Baastrup, der helt tydelig var skuffet over ikke at blive partiets spidskandidat i København.

"Anne har gjort en stor indsats i både rets- og socialpolitik. Vi har samarbejdet udmærket," siger Enhedslistens Line Barfod.

Andre politikere påpeger, at Anne Baastrup ind imellem er for overfladisk og leverer for hurtige udmeldinger, som ikke holder vand. Samtidig har hun tendens til at opføre sig nedladende, hvilket kan intimidere mindre stærke politikere.

Men DF's retsordfører Peter Skaarup roser Anne Baastrups politiske tæft og grundighed.

"Hun er en af de politikere, der sætter sig rigtig godt ind i stoffet. Men hendes svaghed har været, at SF på det retspolitiske område stadig hænger fast i fortiden," siger han med henvisning til, at partiet ikke er kontante nok i forhold til at straffe den personfarlige kriminalitet.

"De fleste - også Socialdemokraterne - er enige om, at der er behov for stramninger. Der er Anne måske ved at blive overhalet af partilinjen," siger Skaarup.

Åben jobansøgning

Anne Baastrup, der er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet, har været medlem af SF siden 1987 og siddet i Folketinget siden 1994. Hun har været både formand og næstformand for retsudvalget og har engageret sig stærkt i socialpolitik.

Omend Baastrup altså er færdig med politik på lands- og kommunalplan, så er hun fortsat meget optaget af social uretfærdighed.

- Skal du så i gang med en form for organisationsarbejde?

"Det er jo en åben jobansøgning, jeg står og sender nu, men der er jo tre år til, og det skulle undre mig meget, hvis ikke der dukkede noget op," siger hun.

SF's integrationsordfører Astrid Krag var medunderskriver af en støtteerklæring til Anne Baastrup fra '100 københavnske kvinder', og hun beklager partifællens beslutning.

"Det er umiddelbart trist. Jeg kender ikke hendes bevæggrunde, men hun vil være en savnet kollega," siger Astrid Krag, som dog roser Bo Asmus Kjeldgaard for under valgkampen at have vist lederskab og evne til at tænke i helheder.


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

Der er tre gode år mere i Baastrup, så klap da lige hesten alle sammen. Jeg vil komme til at savne hende, Anders, og de saftige meldinger hun kommer med, når straffefreaksene kommer for godt igang.

Hvis hun blot en engkelt gang har fået eventuelle astændige mennesker i Venstre og konservative til at moderere DFs regeringsførelse, så har hun gjort gavn. Men starthjælpen kunne hun selvfølgelig ikke forhindre.

"Jeg skal i gang med et liv uden for den type politik, som Christiansborg er og som Borgerrepræsentationen vil være," siger hun.

Jaja... I morgen er det slut.

Joy overload!
Joy overload!
Joy overload.
Dagligdagen bliver lettere uden Bastrups selvretfærdige asenkæft.

ENDELIG!
En af de, desværre sjældne, GODE nyheder fra Christiansborg
Arne Hornborg
Grafiker/forfatter
Spangåvej 34 . Sengeløse . 2630 Tåstrup

Mette Klingsey skriver bl.a.:

Anne Baastrup, der er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet, ...
=

Er der nogen der kan forklare mig, hvordan en ikke-uddannet cand.jur. ser ud?

Eller kan jeg som [uddannet!] cand.scient. i datalogi med sindsro kalde mig for [ikke-uddannet!] dr.scient.?

Ja, det er jo ikke alene her i Information at man finder sådanne absurditeter; er journalister ikke klare over at er man eksempelvis cand.mag. i assyriologi er man /eo ipso/ også uddannet assyriolog ...

Perfektionisten og universal-kontrollanten Annelise Baastrup udtalte følgende dogme, der er som talt ud af Fogh Rasmussens "mund" (parole-apparatur er måske en mere rammende betegnelse) og egentlig kan sættes som overskrift for danskerne og deres såkaldte selv-forståelse i begyndelsen det 21. århundrede:

EN FEJL ER EN FEJL FOR MEGET

Ja mange resultater til gavn for danskere, kan Bastrup ikke prale med at kunne fremvise, faktisk har hun ikke gjort en skid og bliver næppe savnet af nogen.

Men medansvarlig årsag til hele situationen omkring indvandring og dennes årsag til dårligere sociale kår for hundreder af tusinder af danskere, kan hun ikke frasige sig, og de tusinder af danskere, der også i tidens løb er blevet ramt af indvandrernes sindsyge vold og hadekampagner foruden den utryghed, hundreder af tusinder af danskere har følt, ved at skulle krydse indvandrebander på gaderne og krigspsykotiske famililers dårligt tilpassede unge, kan hun prale af, at have medvirket til er dagens Danmark, men måske nye kræfter istedet for de andsvarlige, der forlader den synkende skude - flygter fra den - kan afhjælpe problemerne, f.eks. ved at arrangere det sådan, at indvandrerne får lyst til at vende tilbage med deres store familier, som ingen fremtid burde retfærdigøre SKAL forblive her, når først de fremmede har fået ophold her, uden at det burde medføre et 'for altid' ?

Harun al Raschid, du virker altid meget sur og vred og 'dum',
og altid imod danskere.

Er du tvangsindvandret eller tvangsfamiliesammenført af din familie her til dit hadeobjek det danske folk, som du ikke kan undslippe og skal bo blandt p.gr.a dine forældres handlinger 'mod' dig, eller er det ikke sådan ?

Tak SF, Fog, DF og de andre
som tvangslokker og tvinger Jer til det !

Harun al Raschid (ca. 700 e.Kr.) eller Kaliffen i Bagdad er et pseudonym hentet fra historien, 1001 Nats Eventyr og tegneserien Iznogood: "Jeg vil være Kalif i stedet for Kaliffen". Jeg er etnisk dansker med hvid hudfarve og voksede op i en forstad i 1950'erne med salmevers og nationalsange. Foghs Danmark er gået helt grassat, kuliminerende med de der tegninger, der er en ren krigserklæring, og så er vi iøvrigt i krig i Irak og Afghanistan i forvejen, så det er klart, at de vækker en vis opsigt. Fogh og Kjærsgaard er en katastrofe, intet andet land, vi sammenligner os med, har noget lignende, man skal til Italien og Berlusconi eller Polen under tvillinge-styret.

Eksempel: Den danske presse har i et halvt år fortalt læserne, at Michael Laudrup (dansk fhv. fodboldspiller, nu træner i Spanien) skulle til nogle af verdens største fodboldklubber, Barcelona eller Chelsea; nu må den (danske presse) indrømme, at han var tæt på at sende sin klub (Getafe) ned i 2. division og derfor er fyret. Er det Mohammed-tegningerne og Irak-krigen, der har sendt dansk presse kollektivt fra forstanden? Ja.