Privat Kunststøtte

Fondsstøttebag digitalt kunstmuseum

Statens Museum for Kunst har modtaget 22 mio. kr. af Nordea Danmark-fonden til udvikling af et digitalt kunstmuseum. Museums-direktør Karsten Ohrt ser ikke problemer i at modtage støtte fra fonde, når samarbejdet bygger på dialog og udvikling
23. maj 2008

Med de 22 mio. kroner, som Statens Museum for Kunst netop har modtaget i støtte fra Nordea Danmark-fonden, vil museet de næste fem år udvikle en digital platform for museets kunstsamling.

Det anselige beløb kommer som en foreløbig kulmination på den afhængighed, som danske kulturinstitutioner efterhånden har opbygget til private donationer og fonde, efter at den statslige kulturstøtte er svundet ind. Frygten for, at Nordea Danmark-fonden med den store portion penge vil sætte for stærkt præg på museets egne prioriteringer og ideer, hersker imidlertid ikke hos direktør for Statens Museum for Kunst, Karsten Ohrt.

"Jeg ser ikke noget problem i samarbejdet, men derimod er det et eksempel på den flotte fondskultur, som eksisterer i Danmark," sagde Karsten Ohrt på et pressemøde i går.

De 22 mio. kroner skal bruges til at satse på den digitale formidling af museets kunstsamling. Med en relancering af museets hjemmeside vil museet genopstå som et digitalt museum, hvor brugerne kan udforske kunsthistorien gennem bl.a. web-tv, interaktive kunsthistorier og brugerplatforme. Det bliver altså ikke denne gang, at museets fysiske samling bliver opdateret. Det har Karsten Ohrt ellers tidligere efterlyst, efter at han har erfaret, at den økonomiske arv fra tidligere direktør Allis Helleland ikke har skabt meget råderum til indkøb af nye værker.

Stor bekymring

Det nye samarbejde mellem Nordea og Statens Museum for Kunst bliver modtaget med stor bekymring af kulturordfører for Socialdemokraterne, Mogens Jensen.

"Jeg ønsker Statens Museum for Kunst tillykke med pengene. Men jeg mener også, at den nuværende regering gennem deres kulturpolitik har været med til at underminere kulturbudgetterne på de offentlige kulturinstitutioner, så museer som Statens Museum for Kunst er blevet tvunget til at søge private fonde i stadig stigende grad. Der er ved at ske en privatisering af kunst- og kulturlivet, der resulterer i, at kulturinstitutionerne mister deres uafhængighed," siger Mogens Jensen og henviser til, at kunstmuseerne ikke kan undgå at komme under pres for at handle efter de private investorers prioriteringer.

Det tætte samarbejde mellem Nordea Danmark-fonden og Statens Museum for Kunst vil ifølge fondsdirektør Torben Klein og museums-direktør Karsten Ohrt ikke påvirke museets prioriteringer og faglige vurderinger.

"Vi oplever, at samarbejdet med fonde foregår ud fra en levende dialog, hvor ideer og udvikling kan opstå," sagde museumsdirektør Karsten Ohrt.

Hertil supplerede direktør Torben Klein:

"Vores fornemste opgave er at være lyttende. Vi ønsker ikke at plante ideer hos Statens Museum for Kunst, men derimod at støtte ideer, så de kan vokse."

Nordea Danmark-fonden vil dog holde løbende øje med Statens Museum for Kunsts digitale projekt.

"Vi skal vurdere, om de ideer og resultater, der bliver stablet på benene, er noget, vi vil støtte, og i det hele taget skal vi sørge for, at tidsplanen bliver overholdt. Men vi ønsker ikke at være smagsdommere eller censorer," sagde projektleder fra Nordea Danmark-fonden Niels Olsen, der skal varetage den løbende vurdering.

Endnu er der ingen kon-kret plan for, hvad der ske efter de fem års samarbejde med Nordea Danmark-fonden. Men Karsten Ohrt antydede et forslag:

"Til den tid kan det være, at Kulturministeriet vil bakke op om lignende projekter."

Hvad fremtiden vil bringe, løftede kulturministeren ikke sløret for i går. Derimod understregede han, at han var meget glad for det engagement, som private fonde i øjeblikket udviser over for kulturinstitutioner.

Kulturministeren kunne ikke blive til pressemødets efterfølgende spørgerunde, men han understregede i sin tale, at han anså "det generøse beløb" fra Nordea Danmark-fonden som et eksempel til efterfølgelse for andre kulturinstitutioner.

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her


Et udpluk af ugens bedste

  • Sanserne, sundheden og hospitalsmiljøet

    Et psykiatrisk sundhedshus i Helsingør sætter tidssvarende fysisk dagsorden. For omgivelserne har betydning for helbredelsen, så nærmiljøet er vigtigt i planlægningen af om- og tilbygninger, fremgår det af en bog om Sansernes Hospital
  • Spil er ikke længere underholdning - det er ved at blive alvor

    Computerspillet har overhalet filmen og musikken som det medie, der på mange måder bedst tilfredsstiller det moderne menneskes behov. Og med de rige muligheder for at være medproducent i de stigende både fysiske og psykiske udfoldelser, spillet indeholder, har vi muligvis kun set toppen af isbjerget
  • Dame i dårligt selskab

    Regeringsdeltagelsen ruinerer Rønns ry og rygte
  • guidetilgroenlivsstil.jpg

    Og lige pludselig handlede det hele om CO2

    Først var det atomkraft, så var det syreregn, så forsvandt ozonlaget, og nu handler alt om CO2. Så blev atomkraft godt alligevel, økologi var lige pludselig ude, og alt det med at købe lokalt blev en løgn. For forskerne kræver det kæmpe analyser at finde ud af den rigtige måde at handle på. For alle os andre er det noget rod
  • Nu kan kvinden også være et skvat

    En række kvindelige forfattere har lagt fløjshandskerne og offerrollen væk og beskriver skyggesiden af de kvindelige dyder. Velkommen til antiheltinden og kvinden som skvat
  • ff20080904-211444-pic-76299106.jpg

    'EF-Domstolens rolle kan godt tones ned'

    I forbindelse med balladen om Danmarks udlændingeregler, er EF-Domstolen blevet beskyldt for at politisere. Men sådan er domstolens rolle defineret, siger professor Jørgen Grønnegaard Christensen, der dog mener, at det godt kunne være anderledes