Ønsket om et forbud mod tørklæder hos juridiske dommere har skabt uenighed hos både Venstre og Socialdemokraterne. Men heller ikke hos de radikale, der officielt går imod regeringens forslag om et forbud, er der enighed. Således erklærer partiets retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll nu, at han bakker forslaget op.
"Jeg er imod politiske og religiøse symboler hos dommere og for den sags skyld hos anklagere - der går jeg længere end regeringen. Men det er et fornuftigt forslag, regeringen kommer med," siger han.
Simon Emil Ammitzbøll har af den grund meddelt sin folketingsgruppe, at han ikke vil være ordfører på det retspolitiske forslag, som den radikale formand, Margrethe Vestager, har kritiseret for at være regeringens 'knæfald for DF'. Men ifølge Simon Emil Ammitzbøll er hele debatten - og dermed også R-formandens argumenter - udtryk for, at debatten er skævvredet.
"Den er helt forfejlet kommet til at handle om tørklædet og om for eller imod muslimer. DF har nogle skumle motiver bag deres tilslutning, men det betyder ikke, at alle, der går imod de religiøse og politiske symboler i retssalen, er på linje med dem," siger han.
Intellektuelt forfald
Simon Emil Ammitzbøll retter skytset mod Informations Rune Lykkeberg, som har argumentet for, at et forbud er og bliver et forsøg på at bekæmpe islam.
"Rune Lykkebergs påstand om, at det er et falsk argument at ville forbyde symbolerne af sekulære årsager er nærmest udtryk for intellektuelt forfald. Jeg tror, der er mange radikale og hos centrum-venstre, der er skeptiske over for, at man kan signalere sin religion, når man skal repræsentere staten."
Radikal tradition
Hos partiledelsen påpeger Margrethe Vestager, at uenigheden om religionens status er et led i en 100 år lang radikal tradition. Den ene fløj bakker op om en statslig kirke, mens den anden plæderer for et strengt sekulariseret samfund.
"Det har været en del af motoren i den gode diskussion, vi har haft, at der har været uenighed. Simon Emil har længe udgjort et mindretal i gruppen," siger hun.
Og ifølge Vestager bør beslutningen om påklædning være op til Domstolsstyrelsen.
Men det afviser Simon Emil Ammitzbøll.
"Nej, det handler grundlæggende om, hvilket samfund vi ønsker os. Jeg ønsker mig et samfund, hvor dommere repræsenterer staten og loven og er upartiske."
- Men bliver man mindre religiøs af at tage tørklædet af?
"Nej, og jeg tror ikke, at det påvirker de domme, der afsiges, om så dommeren sidder i 'Jeg elsker Margrethe Vestager' T-shirts. Men borgeren skal have ret til en fair retssag og en retssag, der fremstår fair. Og det sidste får man ikke, hvis dommeren kan reklamere for sin politiske eller religiøse overbevisning," siger han.
Tørklæder og tørklæder
Og i modsætning til de, der har kritiseret debatten for at være utidig, fordi man endnu er langt fra at have en dommer med tørklæde, så er det ifølge Simon Emil Ammitzbøll netop nødvendigt at træffe principielle afgørelser, før man står med en konkret sag.
"Tænk på den stakkels person med tørklæde, der står foran at skulle udnæves som dommer, og vi så skulle til at diskutere det her - det ville ikke være rimeligt."
Regeringens forslag ventes fremsat til efteråret, men Margrethe Vestager forudser, at det vil vise sig vanskeligt at lave en administrerbar lov. Hun fremhæver, som integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), problematikken omkring kvinder, der bærer tørklæde på grund af kemobehandling:
"Det vil blive svært at vurdere, hvornår der ligger en religiøs betydning bag den enkelte prioriteringer," pointerer Margrethe Vestager.
Forslaget bakkes op af Socaildemokraterne og Dansk Folkeparti, og Simon Emil Ammitzbøll vil sandsynligvis trodse partilinjen.
"Nu må vi se, hvordan det kommer til at se ud. Men det er så grundlæggende vigtigt for mig, at jeg ikke kan se mig selv skulle stemme imod en lovgivning, som sikrer en neutral stat over for borgerne i en domstolshandling," siger han.
