Søren Gade fastholder urealistiske mål

I kølvandet på Den kolde Krigs afslutning skal det danske forsvar prioritere deltagelse i internationale missioner for at skabe fred, demokrati og forebygge terror, lyder det fra et bredt flertal i Folketinget.

Men denne aktivistiske udenrigspolitik har vist sig overordentligt svært at opfylde. Det danske forsvar har nemlig haft meget svært ved at levere de 2.000 mand til internationale missioner, som der det aktuelle forsvarsforlig kræver.

Det får dog ikke forsvarsminister Søren Gade til at slække på ambitionerne. Tværtimod. Ifølge ministeren er det nemlig helt afgørende, at Danmark fremover er repræsenteret ikke blot i lande som Afghanistan og Kosovo, men også som deltager i en fælles nordisk FN-styrke og i EU's Battle Group, som bliver en realitet, hvis forsvarsforbeholdet bliver afskaffet. Og det kræver mindst 2.000 mand, vurderer han.

"Når vi første gang tilmelder os EU's Battle Group har det jo en stor politisk bevågenhed. Det sender et vigtigt signal. Også selv om styrken ikke bliver sendt ud, vil Danmark kunne tale med en helt anden vægt, når vi er med. Hvis vi skal med i det game, må vi have et ambitiøst mål om, hvor mange soldater, vi kan have ude," siger Søren Gade.

Intet skal skæres

De flotte ambitioner til trods, ser virkeligheden altså en hel del anderledes ud. I øjeblikket kan forsvaret kun mønstre 1.200 mand til internationale operationer. Af disse er cirka 700 i Afghanistan, 300 i Kosovo, 100 i Libanon og 50 i Irak.

Samtidig er forsvaret hårdt ramt af den generelle mangel på arbejdskraft, som gør det stadigt sværere at besætte ledige stillinger.

- Er personalesituationen efterhånden ikke så alvorlig, at man bliver nødt til at prioritere opgaverne. Hvad skal skæres væk?

"Der er ikke noget, der skal skæres væk."

- Jamen er konsekvensen ikke, at målsætningen om 2.000 mand ikke kan opfyldes, og at I derfor ikke kan føre den aktivistiske udenrigspolitik. Hvorfor ikke kalde en spade for en spade?

"Jamen, hvis du har et sygehus med 14 afdelinger, og du i princippet mangler sygeplejersker til to af dem, så lukker du ikke de afdelinger. Du har dem, fordi du har behov for dem, og så gør du, hvad du kan for at få fyldt de afdelinger op."

Hustru med vigtigt job

Hvis målet om at kunne udsende 2.000 flere soldater skal nås, kræver det altså langt bedre fastholdelse af forsvarets medarbejdere. Men redningsplanen 'Operation bedre hverdag' med 66 tiltag, som blev lanceret i efteråret 2007, har ikke haft den ønskede effekt. I løbet af årets første fire måneder har 564 faste folk opgivet deres militære karriere, heraf 83 officerer, 69 befalingsmænd og 331 konstabler. Hvis tendensen fortsætter, og det tyder alt på, at den gør, vil mindst 1.700 soldater have forladt forsvaret inden nytår, viser tal fra Forsvarets Personeltjeneste.

- Hvad vil du gøre for at vende flugten fra forsvaret?

"Problemet er jo ikke at rekruttere, men at fastholde medarbejdere. Værnepligten fungerer fint, men vi skal vænne os til, at forsvaret ikke er en livstidsstilling. Det skal være muligt at stige af og på," siger Søren Gade.

Han peger i den sammenhæng på, at forsvaret skal blive bedre til at synliggøre de kompetencer, som man får.

"Vi skal også blive bedre til at sikre geografisk stabilitet, så man ikke skal flytte så meget som tidligere. I dag har mange i forsvaret jo en mand eller kone med en lige så vigtigt job som en selv," siger han.

Søren Gade har ikke umiddelbart nye bud på, hvordan forsvaret skal løse krisen, men er umiddelbart mere indstillet på at øge lønnen end på af give soldaterne skattefrihed under udsendelse.