'Vi er i Afghanistan for at forbedre vores egen sikkerhed'

Afghanistan bliver ikke et demokrati i vestlig forstand. Men så længe det går fremad, skal vi blive der, siger forsvarsminister Søren Gade (V) og forudser, at den militære indsats i Afghanistan vil vare fem, 10, 20 år endnu

Det camouflagefarvede armbånd om ministerens højre håndled fortæller, hvor hans hjerte er. "Helmand Afghanistan" står der med sorte blokbogstaver.

"Jeg synes, de er lidt seje, så jeg købte for 100 dollar af dem, da jeg var derovre. Af min egen lomme vel at mærke!" smiler Søren Gade og forsikrer, at der i hvert fald ikke er rod i det bilag.

Og Afghanistan er netop emnet for det interview, som Information har sat ham stævne. Det er her, Danmarks aktivistiske udenrigspolitik skal stå sin afgørende prøve, men består den? Hvad er målet? Og hvad må det koste?

Syv et halvt år efter invasionen er Taleban langt fra slået. Demokrati, menneskerettigheder og militære sejre fortoner sig. Og det samme gør danskernes opbakning til indsatsen.

"Man skal ikke tro, at Afghanistan bliver et demokrati som det danske. Det gør det ikke," lyder Søren Gades indgangsbøn.

"Men det er måske heller ikke nødvendigt. Alt andet er jo bedre end Taleban," siger han og minder om, at Danmark ikke er i Afghanistan for afghanernes skyld.

"Vi skal huske, hvorfor vi er der. Vi er ikke i Afghanistan for at klappe afghanerne på hovedet. Vi er der for vores egen skyld. Vi er der for at forbedre vores egen sikkerhed. Og så er det en positiv sideeffekt for afghanerne, at vi bruger så mange penge og kræfter på at give dem en bedre hverdag", siger han. "Det er vi nødt til, for det er den eneste måde, vi i længden kan holde Taleban væk på."

Den danske regering blev i forrige uge voldsomt kritiseret af den afghanske parlamentariker Malalai Joya, der beskylder Danmark for at svigte afghanerne og forråde løfterne om demokrati og menneskerettigheder ved f.eks. at lade tidligere krigsforbrydere sidde med i regeringen.

"Hun trykker på et ømt punkt. Jeg er jo hverken dum, døv eller blind. Og jeg ved godt, at alt ikke er ideel lykke. Og det er ikke hensigtsmæssigt, at de folk sidder i regering. Men det er en proces, vi har indledt, og der er nogle problemer, som afghanerne selv må tage stilling til hen ad vejen. Et af dem er, hvordan de vil tackle opgøret med fortiden," siger han.

"Det er hele tiden et spørgsmål om, hvorvidt glasset er halvt fyldt eller halvt tomt. Og Afghanistan er under alle omstændigheder et bedre sted i dag end under Taleban," siger forsvarsministeren.

En slags demokrati

Regeringen er ligeledes blevet kritiseret for ikke at have et klart mål med indsatsen i Afghanistan. Det er Søren Gade til dels enig i, men han har også et bud på det.

" Det er gået op for FN, EU og NATO, at vi er nødt til at have nogle klare mål. Fra politisk hold har der været i tvivl om, hvad målet er. Men det er at etablere en form for demokrati, der er så stærkt, at det kan modstå Taleban," siger han.

"Når den internationale styrke en dag trækkes hjem, skal afghanerne være selvkørende. Der skal være et sikkerhedsapparat, der er stærkt nok og institutioner, der er stærke nok til at modstå de der mørkemænd."

Hvad det betyder i detaljer, er det imidlertid ikke så nemt at få et svar på.

"Afghanistan skal selvfølgelig have en eller anden form for parlamentarisme. Det handler om at få gennemført nogle af de rettigheder - f.eks. menneskerettigheder og kvinderettigheder - som er skrevet ind i forfatningen. Og det er i sig selv et fremskridt, fordi der nu er et udgangspunkt for at føre tingene ud i praksis," siger han,

"Men man kan jo ikke forlange, at Afghanistan skal forvandle sig til et fuldt vestligt demokrati på syv år. Det er jo en illusion. Danskerne har selv brugt 150 år. Vi fik vores grundlov i 1849, men vi fik først parlamentarisme 50 år senere, og kvinderne stemte første gang i 1918. Det tog altså omkring 70 år. I Afghanistan har vi været i gang i syv år, og man skal se på, hvor meget der er flyttet på de syv år for at forstå, om der sker fremskridt eller ej," siger han.

Det går fremad

Og fremskridt synes Søren Gade der er.

"Det er et succeskriterium for os, at landet fortsat bevæger sig i den rigtige retning, og det gør Afghanistan; Taleban fortsat mister indflydelse på grund af vores militære tilstedeværelse, og at fremskridtene for den civile afghaner er så store, at det giver stadig mindre mening at støtte Taleban."

"Og så kan I jo med rette spørge: Hvordan synes du selv det går, minister? For Taleban er der jo stadigvæk aktiv i det sydlige Afghanistan, narkoproduktionen er stiger i syd, og korruptionen florerer på grund af de ufattelig mange opiumpenge, der er i omløb. Der er lang vej endnu," erkender han.

"Hvis ikke vi på sigt får kontrol med opiumsproduktionen, er det noget nær en katastrofe", slår han fast.

"Det er et møllesten om halsen på det afghanske samfund."

Et andet succeskriterium er traditionelle udviklingsmål som skolegang og forbedret sundhed.

"Det er også afgørende for Danmark, at flere børn kommer i skole. Det er derfor Danmark satser så meget på skoleområdet. Vi skal hele tiden gøre os klart, hvad udgangspunktet er. Afghanistan er et af verdens fem fattigste lande, og vi skal ikke gøre os nogen illusioner om, at det er en let opgave, vi er ude i. Der er lang vej i mål, blandt andet fordi udgangspunktet er så dårligt."

Måske 20 år endnu

Og hvor længe skal Danmark så blive i Afghanistan. De Radikale har krævet en tilbagetrækningdato, men det vil regeringen ikke være med til.

"Det vil jeg være meget ked af. Det må til enhver tid være situationen i Afghanistan, der afgør, om vi skal blive eller tage hjem", siger Søren Gade.

"Mit eget bud er, at vi bliver så længe, der er folkelig accept af vores militære tilstedeværelse, og så længe vi kan se et fremskridt i forhold til skolegang, sundhed, menneskerettigheder, kvinderettigheder osv."

"Til sammenligning er vi stadig i Kosovo efter 10 år, og det er immervæk et lille land i Europa med et meget bedre udgangspunkt end Afghanistan. Derfor gør jeg mig ingen illusioner om, at det ikke er internationale soldater og rådgivere i Afghanistan om både fem, 10 og 20 år."

Men om de også skal være danske er et andet spørgsmål.

"Det bestemmer Folketinget. Men jeg tror ikke på, at Afghanistan kan løses hurtigere end Kosovo," siger forsvarsministeren.

Hvor længe han og regeringen Fogh kan holde til at være uenige med vælgerne, vil Gade ikke sætte hverken måneder eller år på. Men meningsmålingerne viser, at et flertal af danskerne ønsker soldaterne hjem, og kun meget få er parate til at udvide missionen.

"Jeg har ikke nogen illusion om, at vi kan få 70 procent opbakning til noget, der koster danske menneskeliv. Jeg har det selv meget skidt, når nogen bliver slået ihjel, men der må jeg jo tage de store briller på. Det er jo det, jeg er valgt til. Og jeg tror på, at vi gør en forskel, både militært og civilt."

På længere sigt er regeringen dog nødt til at rette sig efter befolkningen, erkender Gade.

"Folketinget kan beslutte, at vi skal være i Afghanistan, fordi det er godt for Danmarks sikkerhed og den internationale sikkerhed, men på den lange bane er både regeringen og Folketinget nødt til at have vælgerne bag sig i en sådan alvorlig beslutning. Det er jo i sidste ende vælgerne, der beslutter, om det er dig eller mig, der sidder i Folketinget, og derfor skal der jo være overensstemmelse mellem det, folket vil, og det vi gør. Det er svært at være i opposition til vælgerne i seks, syv eller otte år. Så vil det politiske system jo rette ind."

"Det er den både positive og negative side af demokratiet. Det kan godt være det rigtige, vi gør, men hvis vælgerflertallet ikke er til stede, så kan vi på et tidspunkt blive nødt til at trække vores soldater hjem. Men min påstand er, at vores tilstedeværelse i Afghanistan er med til at mindske risikoen for et nyt 11. septemberangreb et eller andet sted i verden. Det vil jeg argumentere for, men det er jo i sagens natur ikke noget, jeg kan bevise."

I sidste ende er det vælgerne, der bestemmer, fastslår Søren Gade.

"Og hvis ikke jeg er i stand til at argumentere overbevisende for, hvorfor vi skal være i Afghanistan, så er det enten mig, der serverer budskabet for dårligt - eller også er varen forkert."


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

Søren Gade siger: "Men min påstand er, at vores tilstedeværelse i Afghanistan er med til at mindske risikoen for et nyt 11. septemberangreb et eller andet sted i verden. Det vil jeg argumentere for, men det er jo i sagens natur ikke noget, jeg kan bevise."

Hvorfor i alverden lader Charlotte Aagaard og Peter Keiding ikke manden argumentere ? Det ville da have været noget at læse om i stedet for det lettere debile resultat, der er kommet ud af samtalen.

Søren Gade:

'Vi er i Afghanistan for at forbedre vores egen sikkerhed'

Men vælgerne må være tålmodige, og affinde sig med at det kan tage nogle år, før vi har fået udryddet alle afghanere…

@Jongberg: Enig. Dette "interview" ligner nærmest som en pressemeddelelse fra Venstre. Det burde Information kunne gøre meget bedre. Hvor er de kritiske spørgsmål? Konfrontationerne med fakta? Baggrundsresearchen? Eller bare helt banale uddybende spørgsmål for at gå manden lidt på klingen?

Det er fint at Information stiller skarpt på Afghanistan og den fortsatte danske tilstedeværelse der. Det er absolut et emne som der er brug for at der bliver taget hul på i den offentlige debat. Men så skal det netop være det: skarpt. Det er ikke nok at lave et interview med en kritisk afghaner, og et interview med en optimistisk dansker, og så mene at man har leveret "fair and balanced"-journalistik. Vi vil have objektiviteten tilbage!

Det er yderst indsigtsfuld af "forsvarsminister" Søren Gade, at understrege, at afghanerne selv må tackle fortiden. Og fortiden rammer også den siddende regering, og tiden vil vise, hvordan vi danskere tackler vores fortid bestående af vildfarne sjæle der oven i købet kan bryste sig af at være krigsforbrydere i dobbelt forstand. Vi må se.

Frej,

Konfrontationer med hvilke fakta?

Fakta som disse:

According to retired Lt. Gen. David Barno, former commander of U.S. forces in Afghanistan and now director of the Near East South Asia Center for Strategic Studies, National Defense University, acts of violence in Afghanistan rose from 900 in 2004 to 8,950 last year. Over the same span, roadside bomb attacks increased from 325 to 1,469; suicide bombings rose from 3 to 130.

A total of 107 U.S. troops were killed in Afghanistan in 2007 — the most ever, according to icasualties.org.

...hvilket gør det lidt svært at påstå at det går i den rigtige retning.

Tilbage i 60érne havde Country Joe and the Fish nogle hits.

I er af dem var omkvædet :
Take Your family to Haarlem.

I sidste vers udvides linien:

Take Your family to Haarlem - or Haarlem will come to you !

Og det er vel dybest set derfor vi har styrker i Afghanistan.

Samme opus "Together" (1968) indeholder den desperate, gribende appel "An Untitled Protest": Træk styrkerne ud af Viet Nam - nu! I øvrigt kender USA ikke til integration, og Harlem er aldrig nået til New Jersey, idet "markedet" regulerer, hvor folk bosætter sig. En Bertel Haarder er utænkelig i USA, selv om hans beundring for landet er uden grænser. Derovre tegnes imidlertid ingen Mohammed, og integrationsbestræbelser anses for overgreb på den etniske autencitet.

Hvorfor tegner vi forresten Mohammed og bygger et nyt WTC i Ørestaden med et indbydende, himmelstræbende tvillinge-tårn, "Copenhagen Towers"? Det skulle vel ikke være et ubevidst ønske om at opleve afsmittende Hollywood-glamour ved at fremprovokere et 11. september?

@hr. Kommentar,

Siden Talibans fald er børnedødeligheden faldet med 89.000 om året!

Siden Talibans fald har 85% af befolkningen fået adgang til grundlæggende og gratis sundhedspleje. Det har reddet 1000-vis af menneskeliv!

Siden Talibans fald er flygtningestrømmen vendt. Over tre millioner afghanske flygtninge er frivilligt vendt hjem!

Siden Talibans fald har den økonomisk årlig vækst ligget på mellem 10-15 % om året!

Under Talibans styre gik 900.000 drenge i koranskole. I dag går flere end seks millioner i skole, heraf to millioner piger. Dertil er undervisningen blevet mere faglig og indeholder langt mindre koranrecitation.

Under Talibans styre (1996-2001) kostet borgerkrigen over 7.000 civile livet om året. I 2007 (det blodigste år siden selve invasionen) anslår "UN Joint Co-ordinating and Monitoring Board" at 3,700 civile har mistet livet, størstedelen haraf dræbt af militante islamister.

Og ja, kamphandlingerne vil øges i den kommende tid, da ISAF, efter udvidelse af ansvarsområdet i 2006, nu presser Taliban i hele landet.

Og ja, Taliban vil øge brugen af asymmetrisk kampmidler, da de er blevet så militært svage, at de ikke længere kan opererer med konventionelle styrker.

Som det afganske udsmidte parlamentsmedlem Malalai Joya siger, så styrer Kabul kun 30% af landet. Ja selv Kabul styrer man ikke, som vi så, da man prøvede at afholde en militærparade.

Landet er dybt korrupt med kriminelle elementer, der dominerer det politiske liv.

Det er ikke noget for Danmark at støtte med vore drenges liv. Lad Danmark komme ud af Afgahnistan.

Som Ole Gerstrøm så tydligt viser, så er ISAF og Danmarks kommunikationsevne ret ringe, siden et dramatisk mislykket attentatforsøg portrætteres som en stor succes for Taliban og skulle vidne om deres styrke ifg. Ole Gerstrøm.

Som Ole Gerstrøm så tydligt viser, så er ISAF og Danmarks kommunikationsevne ret ringe, siden et dramatisk mislykket attentatforsøg portrætteres som en stor succes for Taliban og skulle vidne om deres styrke ifg. Ole Gerstrøm.

L. Hansen vil du dele dine kilder med os (mig) for så vidt angår de seks første påstande i din første, lange kommentar ovenfor ?

Det ville interessere mig meget at kunne gå lidt i dybden med disse ting, så dit kildemateriale ville være en stor hjælp.

Det var smukt , Hansen.

Jeg venter stadig på fakta fra rød stue, men indtil videre bliver det ved den sædvanlige følelsesporno og hælden vand ud ad ørerne.

Kim ??

Hvis du ersoldat og bliver sendt på operation på det grundlag Hansen har beskrevet vil din tid før du risikerer at komme hjem i plasticpose blive meget meget kort . hvilket jeg er helt sikker på at du er klar over !

Hvad er problemet i at få dokumentation for Hansens påstande ??

En hver redelig snak må tage udgangspunkt i noget vi kan blive enige om eller i det mindste være enige om at være uenige om.. ikke ?

Hansens påstande er fuldkommen forrykte løsrevne propagande fraser og hvad skal vi med dem ud over de til fulde dokumenterer Hansens egen mangel på pålidelighed ?

Come on Soldier

Du ved godt der skal facts på bordet ellers famler man i blinde

Ulrik,

Jeg hentyder til, at jeg tidligere i denne streng har bedt Frej om at fortælle, hvad det er for fakta, hun ville konfrontere ministeren med.

Jeg venter stadig på svar.

Hvor Hansen har sine statistiske oplysninger fra, ved jeg ikke, men noget er der nok om det. Taslim er jo efter eget udsagn vendt hjem.

Her er et par af de sekundære kilder jeg citeret efter hukommelse fra:

"Siden Taleban blev styrtet i 2001 er børnedødeligheden faldet så meget, at 89.000 flere afghanske børn hvert år overlever."

"...Blandt andet har 85 procent af befolkningen i dag adgang til sundhedspleje."

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/268346:Udland--Markant-fald-i-b...

"de sidste 4 år er over 3,5 millioner afghanere vendt tilbage."

http://www.flygtning.dk/index.php?id=433

"...den økonomiske vækst er på 20-30 % om året"

http://www.um.dk/da/menu/OmOs/Udenrigsministeren/Artikler/Arkiv2003/Afgh...

"I 2001 gik 900.000 drenge i skole. I dag går flere end seks millioner i skole, heraf to millioner piger..."

http://www.um.dk/da/menu/OmOs/Udviklingsministeren/Artikler/KronikDerfor...

"In 1996: After two years of brutal combat, leaving the city reduced to ruins and over 50,000 innocent civilians dead, the Taliban took control of Kabul."

http://usgovinfo.about.com/library/weekly/aa092801a.htm

For bredere og mere dybtgående studier - Google er din ven!

http://www.google.dk/search?hl=da&q=afghanistan+development&meta=

Jeg er for så vidt enig i at den vestlige tilstedeværelse i Afghanistan, som har medført en vel nærmest tilintetgørelse af den terroristiske infrastruktur som Al-Queda havde fået lov til at opbygge med Taleban-styrets velsignelse, alt andet lige må have gjort det sværere for Al-Queda og andre at foranstalte terrorangreb mod Vesten.

Spørgsmålet er, om ikke man kunne opnå samme resultat ved at trække vestlige styrker ud af landet og bruge den vestlige militærteknologiske overlegenhed til at ramme Al-Queda-træningslejre og tilholdssteder, når/hvis de bliver genopbygget efter en tilbagetrækning af vestlige styrker?

John C

Den taktik ville jeg selv foretrække.

En kraftig HUMINT, SOF, Bestikkelse, Bedrag og Assassination -tilstedeværelse - det ville være langt billigere end det omfattende nation-building projekt vi har kastet os ud i.

L Hansen

Det ville bare ikke se så klædeligt "demokratisk" ud som projektet nu er blevet markedsført efter russernes nederlag-

Men jeg tror Taslim får ret

Der er ikke noget at komme efter .. afghanerne vil og kan godt selv

Og det er det vi skal støtte dem i -- frem for at ville bombe dem tilbage til stenalderen --- en taktik der jo for øvrigt også viste sig at kollapse i Vietnam

John C. : "Jeg er for så vidt enig i at den vestlige tilstedeværelse i Afghanistan, som har medført en vel nærmest tilintetgørelse af den terroristiske infrastruktur som Al-Queda havde fået lov til at opbygge med Taleban-styrets velsignelse, alt andet lige må have gjort det sværere for Al-Queda og andre at foranstalte terrorangreb mod Vesten."

Morten Dreyer: "Take Your family to Haarlem - or Haarlem will come to you !

Og det er vel dybest set derfor vi har styrker i Afghanistan."

Den underliggende præmis for forsvarsministeren for krig og ødelæggelse og for John Cs synspunt kunne godt være Morten Dreyers pointe: Hvis du ikke sender dine sønner ud for at holde de sultne masser nede, så kommer de og skal undertrykkes her istedet.

Findes der virkelig ikke andre modeller for konfliktløsning i det 21. århundrede? Er Brundtlandrapporten virkelig glemt? Er Galtung? Jan Øberg Eller Malalai Joya og hvad er egentlig karakteren af den konflikt, vi har gang i?

Joya siger, at vores diplomatiske og krigeriske indsats blot sikrer os en begrundelse for at blive i området på ubestemt tid. Til det formål går der ingen skår af koalitionen ved at geninstallere Taleban.

Tilbage til armbindet. Ministerens propaganda er i mangel af et tænkeligt formål slået over i symbolpolitik med seje armbind. Han har måske tænkt over, hvad armbind symboliserer af totalitarisme og facisme?

"Bombe dem tilbage til stenalderen"

Der er ingen der "bomber Afghanistan tilbage til stenalderen", ISAF udviser , en historisk set uhørt, tilbageholdenhed når det kommer til magtanvendelse.

Den sovjetiske intervention kostede omkring en mio. civile livet (ca. 100.000 om året) , og borgerkrigen vel en 100.000.
Til sammenligning har perioden med den vestlige intervention kostet ca. 1000 civile om året - altså har Afghanistan ikke i de sidste 30 år oplevet mere fred end under vestens tilstedeværelse.

Ulrik,

Nej, det ville det ikke.

"Stadigt færre mennesker bliver dræbt af terrorister. Sådan har det stort set været siden 2001 ... de officielle statistikker viser derimod markant stigning i antallet af terrordræbte, men det er fordi man har talt ofre fra krigen i Irak med, hedder det i en opsigtsvækkende rapport fra det canadiske "Human Security Report Project" ved Simon Fraser Universitetet i Vancouver" (fra DR P1 Orientering)

Så kan jeg straks bedre forstå, når hr. og fru Danmark taler om "den megen terror", når de trues eller lokkes til at udtale sig til medierne. Man havde det jo nok på fornemmelsen ... Det er jo helt uhyrlig svindel og bedrag!!! Man kunne lige så godt fremstille hele 2. Verdenskrig som en krig mod terror og tale om mio. terrorhandlinger, tusindvis hver dag. Så stor en løgn
- og det indirekte i Per Stig Møllers, den Kaj Munk- og franskkyndige humanists egen mund, hvorudfra så megen intellektuel patos er udgået i tidernes løb - er næsten ufattelig, men man habd det jo på fornemmelsen.

"Til sammenligning har perioden med den vestlige intervention kostet ca. 1000 civile om året "

Man kunne tilføje; om man regnet i nettotal - har vestens tilstedeværelse reddede 1000-vis af menneskeliv, når man medregner den udviklings- og ulandsstøtte Afghanistan har modtaget som direkte og indirekte konsekvens af vestens tilstedeværelse.

De dersens drabstal ser ud til at repræsentere to forskellige opgørelsesmetoder. Den ene, gamle, vestlige model over for onde imperier, hvor man tæller mest muligt med incl. egne myter, og så den nye, vestlige, hvor man ikke regner tal, som man ikke selv har anerkendt.

Kreativ bogføring og dødsens kynisme. Joya sagde, at stillingen i øjeblikket er værre end under Taleban på en række punkter, herunder kvindernes stilling. Af den simple årsag, at de magthavere, som USA har indstalleret er magen til Taleban.

Jeppe

Det hører til kategorien ubekvemme sandheder og forties systematisk

hvis det endelig kommer frem i lyset på trods -- så nedgøres hånes og latterliggøres det en lang periode

Senere bliver det indført som en historisk parantes i børnenes pensum

Men da er de mennesker der lagde skæbner til og levede med de ilde sete kendsgerninger jo også døde for længst -- og kan ikke sladre

Sådan er det ofte når historien skrives

"Kreativ bogføring..."

Tja, selv www.socialister.dk sætter tabstallet relativt lavt: "Mere end 6000 dræbte afghanere..."

http://www.socialister.dk/avis/visartikel.asp?art=27511

Men kom da med andre kilder, der sætter tallene højere i Afghanistan.
Iøvrigt harmonerer din (konspirations)teori ikke rigtig med udmeldingerne om drabstallene fra Irak.

Hvad angår Joya, så har hun da ret til sin mening, men som den, efter afghanske forhold, ekstremt progressive politikere hun er, har hun ikke nævneværdig dækning i den afghanske befolkning, hvilket vel også er derfor hun mener vesten skal afbryde sammenarbejdet med den valgte regering og istedet bruge våbenmagt til at gennemtvinge hendes politiske (neokommunistiske?) reformer mod et flertal af den afghanske befolkning. Bemærk hun jo ikke vil have ISAF ud af Afghanistan, men ISAF's våbenmagt bag hendes politik.

Det har ikke en skid at gøre med vores egen sikkerhed.
Det drejer sig om hævn og om at få udbredt den amerikanske variant af demokrati. Om det så passer til Afganistan er pisse ligegyldigt.

L. Hansen,

At det går bedre end det gjorde i halvfemserne, tror pokker, det var også helvede på jord. Spørgsmålet er om det går fremad i Afghanistan, lige nu, det er de spørgsmål, der burde være stillet til Gade.

Der kan være mange værdier at måle på, du vælger børnedødelighed, økonomien, og flygtninge, der vender tilbage. Jeg mener, at i oprørsbekæmpelse er det vigtigste mål befolkningens støtte til ISAF, derefter voldens niveau, som mål for hvor stærk modstanden er.

Volden er gået op i 2008. Og flere ISAF soldater dør for hvert år. stadigt solid, men langsomt faldende. Jeg har ikke set meningsmålinger fra 2008. Dette mål er det mest positive.

Min tolkning af Afghanistan er, at ISAF og de militante har sat hinanden pat (tænk skak her). Det største problem er stadig korruptionen, landets manglende sammenhold, og at den afghanske hær - her over seks år efter invasionen - stadig ikke kan klare sig uden NATO.

Jeg kan i øvrigt ikke rigtig se hvorfor det, at de militante har skiftet taktik fra frontalangreb til bagholdsangreb, der slår flere ISAF-soldater ihjel, skulle være tegn på fremskridt.

Ok, min kommentar blev lidt messed up, her det, der blev klippet ud:

Volden er gået op i 2008. Og flere ISAF soldater dør for hvert år. stadigt solid, men langsomt faldende. Jeg har ikke set meningsmålinger fra 008. Dette mål er det mest positive.

En gang til for Prins Knud, når nu der ikke er nogen previewknap.

Befolkningens støtte er stadigt solid, men langsomt faldende, link: abcnews.go.com/PollingUnit/Story?id=3931809&page=1

Jeg har ikke set meningsmålinger fra 2008. Dette mål er det mest positive.

Jeg må erklære fuldstændig enig med L. Hansen og John C. Det store nationbuildingprojekt er udfra en sikkerhedspolitisk overvejelse unødvendigt, og Taleban kan sagtens holdes billigere nede med andre midler.

Men sådan bliver det jo ikke, for til ære for rød stue skal vi pakke alt ind i demokratiopbyggelse og menneskerettigheder.

Jo, jo Hr. Kommentar

Men når jeg bl.a. nævner sundhed, uddannelse, økonomisk vækst og flygtningestrømmen ("SUØV&F") som væsentlige markører for indsatsen, så er det fordi vi i Afghanistan står overfor en kamp mellem ideologier, hvori udvikling for den brede befolkning, der med Taleban tiden som referencepunkt, udgører balancepunktet i konflikten.

Støtten til ISAF (67% støttet ISAF i 2007 faldende fra 2006, BBC World Service Poll) mener jeg ikke nødvendigvis er vigtigere end "SUØV&F-udviklingen", da det ikke er ISAF, der skal vinde befolknings 'harts and minds', men GoA og ANAs (med diskret støtte fra ISAF, UN og diverse NGO'ere bl.a. via "SUØV&F") opgave, afghanere har grundlæggende bedre forudsætninger for at vinde afghaneres støtte og tillid end udenlandske tropper nogensinde vil få. I den brede befolknings sind skal billede af Talibans modstander være ANA og GoA, ISAF skal blot opfattes som GoAs modvægt til Talebans ikke-afghanske krigere. Men naturligvis er befolknings støtte til ISAF et væsentligt parameter, men vigtigere er hvormange, der direkte støtter Taleban (8%, 2007) i forhold til GoA (81%, 2007, stigende fra 2006) så gør det ikke så meget, at ISAF ikke er vanvittig populær, hell, jeg selv har det lidt svært med ISAF:o))

Hvad angår stigningen i kamphandlingerne så skyldes det i høj grad, at ISAF har udvidet sit operationsområde og aktivt søger at mindske Talibans indflydelse i Sydafghanistan, hvor Taleban stort set har haft frit spil indtil sommeren 2006.
At det bl.a. har kostede vestlige soldater livet er selvsagt, når man udfører pågående operationer på jorden så koster det, andet er simpelthen uundgåeligt.
At Taleban øger sine asymmetriske operationer er et tegn på militær svaghed, også i befolkningens øjne, Taleban kan i mindre grad holde territorium, hvorved de ikke kan tilbyde befolkningen hvad den efter 30 års krig og kaos hungrer efter 'sikkerhed og stabilitet' - hvilket bringer mig til endnu en poll - "confident in ability to provide security and stability" GoA: 80% af befolkningen - Taliban: 6% af befolkningen, de meningsmålinger kan Taleban ikke holde til i længden.
Situation er ikke, som du giver udtryk for, stillestående, men utrolig dynamisk. Og Taleban er svækket, selvsagt helt fundamentalt fra sit udgangspunkt i 2001, men også siden 2006, hvorefter Talibans indflydelse på Afghanistans udvikling gradvist er blevet mindske, og i dag nærmest ikke eksisterer i Nord- og Vestafghanistan. Det er også muligt at fravriste Taleban indflydelse Øst- og Sydafghanistan, såfremt vi spiller vores kort rigtigt, og nøjsomt undergraver Talebans stilling i regionen.

Og jo, manglen på 'good governess' er et kæmpe problem, men et problem, der kun løses med langmodig støtte til opbygningen af stærke institutioner. Hvad angår ANA så er den i bevægelse og i fremgang og bliver stadigvæk stærkere, medgivet ANA kan ikke stå på egne ben (endnu!) og vil være afhænig af ISAF støtte i mindst 4-5 år frem.

Men alt i alt så 'går det fremad i Afghanistan', dermed ikke sagt vi ikke står overfor en lang og krævende opgave, men et usikkert slutresultat - kun at opgaven ikke er håbløs som det så ofte gives udtryk for blandt defaitiske vesterlændinge.

Gade ! du er en facist. Ud af Afghanistan. Afghanere smider jer af landet.

Lang liv Afghanistan
Vi elsker Afghansitan

Jeg tror også, at Gades politik er facistisk. Vibes forslag er, så vidt jeg kan se, jfVibe: "Jeg må erklære fuldstændig enig med L. Hansen og John C. Det store nationbuildingprojekt er udfra en sikkerhedspolitisk overvejelse unødvendigt, og Taleban kan sagtens holdes billigere nede med andre midler."

Det er jo i god forlængelse af Gades formål med at være der. De afganske brændofre og sultende masser går jo netop ad helvede til på besættelseskoalitionens doktrin om mest mulig kontrol for færrest mulige penge. Besættelsens indpakning som demokrati og kvinderettigheder er vel mere skabt til at holde vestens regeringer ved magten trods deres åbenbare krigsforbrydelser, end de skal tilfredsstille pacifister og andre hundehoveder som mig.

Og så tjener det sikker fint en tid til at pacifisere afganerne på den billigst mulige måde.

Jeppe,

Du er i den sammenhæng ligegyldig. Du tilhører en forsvindende lille sekterisk del af befolkningen.

Det er Sosserne og de borgerlige humanister, der føler sig mere selvgode, når vi pakker vores sikkerhedspolitik ind i nationbuilding.

L. Hansen,

Først, Volden er også gået op i østprovinserne. God pointe mht. støtte til GoA/ANA i forhold til ISAF. Jeg er også enig i at opgaven langtfra er håbløs, tværtimod, men man skal have øje for hvor man vil ende. Slutresultatet må være en stat, der kan stå på egne ben, som ikke falder til taleban-bevægelsen - Pakistan eller ej - og som ikke er helle for AQ eller noget, der ligner.

Problemet er netop regeringsførelsen. Hvis man skal forhindre et helle, så må målet være at udbrede Kabuls magt til resten af landet, og dette støder i mine øjne på to store problemer:

1. Korruptionen. Den er slem, flettet ind i kulturen, og kan ikke bare opereres væk. Den underminerer Kabuls legitimitet.
2. Modstanden mod Kabul som pashtun-bevægelse. De etniske skillelinier fornægter sig ikke, og med den alvorligt porøse grænse til Pakistan har jeg svært ved at se stabilitet forude, både for Afghanistan og Pakistan. På en eller anden måde må man komme overens med ønsket om en vis uafhængighed fra både Kabul og Islamabad. Og det kan godt være man må åbne for den type talebanere for hvem kampen går mere ud på lokal magt end jihadisme. Og så må de svøbe deres kvinder i hvad de vil.

Så dette er en dobbelt whammy, hvor samfundets og nationens soliditet undermineres både af politikernes korruption og den etnisk begrundede uafhængighedstrend, dette på en baggrund af elendig infrastruktur og underuddannet befolkning. Og jeg har sgu svært ved at se hvordan det kan løses indenfor de næste par generationer, netop fordi man ikke bare kan smide politikerne i Kabul ud eller pr. dekret opløse de magtstrukturer, der bragte dem til fadet til at begynde med.

Det er meget dybe problemer, det her. Tyve år minimum.

Og så er der hele begrundelsen for indsatsen, terrorisme. I mellemtiden sidder AQs ledelse i Pakistan, som har atomvåben. You know.

What is NATO Doing in Afghanistan?

By FAHEEM HUSSAIN

06/06/08 "Counterpunch" -- - What is NATO doing in Afghanistan? What are the true aims of NATO intervention in the region? These are the questions that I mean to address in this article. To understand what is happening in Afghanistan one has to go back to the attack on Yugoslavia by NATO forces in February 1999.

After the collapse of the Soviet Union and the Warsaw Pact, NATO lost its raison d'être given that Western Europe and the United States were no longer threatened by an invasion from Eastern Europe. NATO thus had the choice between disbanding itself or developing a new reason for its existence. This gave the opportunity to the United States to reshape NATO in ways that would serve its imperial interests. It is very important to remember that its founding documents clearly say that NATO was a defensive organisation, which would go into action only when one of its member states was attacked.

The first step in the US strategy of changing the nature of NATO was the attack on Yugoslavia on the pretext of preventing ethnic cleansing. Clearly Yugoslavia had not attacked a NATO member state thus excluding a response from NATO. Whatever one can say about Kosovo, it was internationally recognised as an integral part of Yugoslavia (and is still internationally recognised as part of Serbia) and Yugoslavia did not attack or even threaten a NATO member state.

As was clear right from the beginning of the Kosovo crisis in the 90s, and as was confirmed at the NATO 50th Anniversary Celebrations in Washington in April 1999, one of the aims of the United States in attacking Yugoslavia at that time on the pretext of preventing ethnic cleansing in Kosovo was to present to the European states a fait accompli as an example of the future role of NATO as an offensive organisation whose aim was to act as the world’s policeman, or more rightly thug, in the defence of perceived United States interests. It was clear that the US was intent on provoking a war with Yugoslavia and its subsequent bombardment.

How was this achieved? One of the final steps in the American strategy in attacking a sovereign state, Yugoslavia, which had not attacked any NATO member state, was the proposed Rambouillet Accords, February 23 1999. These show clearly that the Americans had no intention of pursuing a peaceful settlement of the Kosovo problem and that they intended to push Milosevic into a situation that he could not accept. In the words of Lamberto Dini, the then Italian Foreign Minister, the Rambouillet Accords were made deliberately to "humiliate the Serbs" so that they could not accept them.

Here I reproduce some of the worst points of the proposed Rambouillet Accords, Appendix B: Status of Multi-National Military Implementation Force:

3. The Parties recognize the need for expeditious departure and entry procedures for NATO personnel. Such personnel shall be exempt from passport and visa regulations and the registration requirements applicable to aliens. At all entry and exit points to/from the FRY (Federal Republic of Yugoslavia, F.H.), NATO personnel shall be permitted to enter/exit the FRY on production of a national identification (ID) card. NATO personnel shall carry identification which they may be requested to produce for the authorities in the FRY, but operations, training, and movement shall not be allowed to be impeded or delayed by such requests.

--

6. a. NATO shall be immune from all legal process, whether civil, administrative, or criminal.

b. NATO personnel, under all circumstances and at all times, shall be immune from the Parties, jurisdiction in respect of any civil, administrative, criminal, or disciplinary offenses (sic) which may be committed by them in the FRY. The Parties shall assist States participating in the operation in the exercise of their jurisdiction over their own nationals.

--

7. NATO personnel shall be immune from any form of arrest, investigation, or detention by the authorities in the FRY. NATO personnel erroneously arrested or detained shall immediately be turned over to NATO authorities.

8. NATO personnel shall enjoy, together with their vehicles, vessels, aircraft, and equipment, free and unrestricted passage and unimpeded access throughout the FRY including associated airspace and territorial waters. This shall include, but not be limited to, the right of bivouac, maneuver (sic), billet, and utilization of any areas or facilities as required for support, training, and operations.

9. NATO shall be exempt from duties, taxes, and other charges and inspections and custom regulations including providing inventories or other routine customs documentation, for personnel, vehicles, vessels, aircraft, equipment, supplies, and provisions entering, exiting, or transiting the territory of the FRY in support of the Operation.

----

15. The Parties recognize that the use of communications channels is necessary for the Operation. NATO shall be allowed to operate its own internal mail services. The Parties shall, upon simple request, grant all telecommunications services, including broadcast services, needed for the Operation, as determined by NATO. This shall include the right to utilize such means and services as required to assure full ability to communicate, and the right to use all of the electromagnetic spectrum for this purpose, free of cost. In implementing this right, NATO shall make every reasonable effort to coordinate with and take into account the needs and requirements of appropriate authorities in the FRY.

---

17. NATO and NATO personnel shall be immune from claims of any sort which arise out of activities in pursuance of the operation; however, NATO will entertain claims on an ex gratia basis.

---

21. In carrying out its authorities under this Chapter, NATO is authorized to detain individuals and, as quickly as possible, turn them over to appropriate officials.

I have here only given some of the articles of the infamous Appendix. The others are more of the same ilk. The whole appendix is worth reading. These are some of the privileges which are for example enjoyed by US troops in Italy. (The new secret agreements being proposed between the US government and the Maliki puppet government in Iraq go much further). It was clear that the Rambouillet Accords were attacks on the sovereignty of Yugoslavia and that NATO wanted to completely take over Yugoslavia. The above conditions were obviously entirely unacceptable to a sovereign state and it was clear that these conditions were put so that Milosevic could not accept them and that the bombing of Serbia could start. In fact that is exactly what happened.

It should be clear and there is ample evidence of this, which I cannot reproduce here without making this article too long, that the attack on Yugoslavia had absolutely nothing to do with preventing ethnic cleansing and all to do with punishing a state that did not accept US diktat and was a crucial step towards reinventing the role of NATO.

Attentive readers in Pakistan will note the uncanny similarities between the proposed Rambouillet Accords of 1999 preceding the 78 day NATO bombardment of Yugoslavia and what Shirin Mazari, a Pakistani defence analyst and former head of the Institute of Strategic Studies, Islamabad (ISSI), revealed as a set of demands that the USA recently made to the Pakistan government (The News March 8, 2008). Although one can never be sure, I hope that the Musharraf government at that time and the present government have rejected these demands which negate Pakistani sovereignty. I wonder if the new “democratic” dispensation has given in to US pressure to remove Ms. Mazari from her position as head of the ISSI given her opposition to NATO presence in Afghanistan and her criticisms of US policy in the region.

It is relevant to point out that although the Serbian Parliament had agreed to an accord a day before the bombardment was started, this was deliberately ignored. Also significant is the fact that the final accord sanctioning Yugoslav withdrawal from Kosovo after 78 days of bombing achieved much less than what was being pushed in the Rambouillet Accords. So what was the point of bombardment if much less was acceptable? It was clear then and it is clearer now that the main idea was to change the nature of NATO as part of a broader strategy to dominate the Eastern Mediterranean and the oil routes from Central Asia.

The aim of reinventing the role of NATO into an aggressive arm of US foreign policy was achieved at the Washington meeting. The birth of the new NATO was sanctioned by the following words of the 19 heads of state and government on 24th April 1999:

This new alliance will be bigger, more capable and more flexible, involved in collective defence and capable of undertaking new missions, among which is the active commitment in the management of crises, including the operations of responding to crises. (Washington Summit Communiqué, 24/4/1999)

The newly born creature is the fruit of an operation of genetic engineering: from an alliance that, on the basis of Article 5 of the Treaty of 4 April 1949, authorised its member countries to assist (also with armed force) any member state that was attacked in the North Atlantic area, was transformed into an alliance that, on the basis of the new "strategic concept", commits the member countries also to conduct operations outside the territory of the Alliance (non-Article 5 operations). This was stressed several times in the document "The Alliance's Strategic Concept" approved by the Heads of State and government on April 24, 1999. For example in Article 31 it says

NATO will seek, in co-operation with other organisations, to prevent conflict, or should a crisis arise, to contribute to its effective management, consistent with international law, including through the possibility of conducting non-Article 5 crisis response operations. (The Alliance’s Strategic Concept, 24/4/1999; Defence Capabilities Initiative, 24/4/1999)

Remove the fig leaf of respect for international law and here you have the real intentions of NATO, to conduct operations throughout the world as it pleases.

To remove any doubt about the intentions of NATO, President Clinton clarified, during the press conference on 24 April 1999, that the North Atlantic Allies

have reaffirmed their readiness to affront, in appropriate circumstances, regional conflicts beyond the territory of the members of NATO. (Transcript: Clinton Says NATO May Intervene Beyond Its Borders, 24/4/1999)

To the question on what was the geographical area in which NATO was ready to intervene, "the President refused to specify to what distance NATO intended to project its force, saying that it was not a question of geography". In other words, NATO intended to project its military force beyond its borders not only in Europe, but also in other regions, like the Middle East, Africa and the Indian Ocean. NATO gave itself the right to intervene anywhere in the world whenever it feels its interests are threatened, without consulting the United Nations. Led by the biggest and most dangerous rogue state, the United States, NATO was set to become the gravest threat to peace throughout the world. One of the amazing and disgusting spectacles to watch in Europe in those days was that these so-called democracies accepted the new NATO without discussion in any of the European Parliaments. It is as if loyalty to NATO (which means in effect obedience to US diktat) has been put above all other considerations of national sovereignty and democracy. The Italian Prime Minister at that time, Massimo D’Alema, an ex-communist, said that Italy had to go to war because of its commitments and loyalty to NATO. He perhaps forgot that the principle of obeying orders while committing acts against humanity was not accepted at the Nuremberg trials as an attenuating circumstance.

It is worth remembering in these times, when one tends to blame Bush and his gang for all US aggressive imperialist policies, that all the above took place under the falsely admired Clinton and his Secretary of State, Madeleine Albright, famous for her remark that the death of 500,000 Iraqi children as a consequence of the then embargo on Iraq was a justified price to pay to remove Saddam. We tend to forget that all US presidents follow such policies. As was obvious Bush and his gang whole-heartedly accepted the new role of NATO. If fact this was reemphasised in the recent NATO heads of states meeting in Romania where Bush explicitly said that the role of NATO was that of a “global expeditionary force”. These are terrible words that bode ill for the future of the world.

Yugoslavia of course could not and did not accept the demands made in the Rambouillet Accords and was therefore subject to savage bombing. The bombing of Serbia sanctioned NATO out of area operations and was a prelude to NATO involvement in Afghanistan as the handmaiden of the USA. NATO should never have been in Afghanistan in the first place and it is good to see that many European countries are reluctant to send their troops to die there. What is happening in Afghanistan is tragic with hundreds of innocents dying at the hands of indiscriminate bombing by US and NATO forces and by the retaliatory Taliban and resistance bombings but one thing is clear and that is that NATO will lose the war in Afghanistan. This is good because, I hope, that it will lead NATO to rethink its role in the post-cold war world and perhaps, if we are lucky, it may even be disbanded in the future. A NATO victory in Afghanistan will be disastrous for the region and for the world. It will encourage it in its Bush-designated role of a global “expeditionary alliance”. At the NATO summit in Bucarest in April Bush said about NATO: “It is now an expeditionary alliance that is sending its forces across the world to help secure a future of freedom and peace for millions.” In other words to interfere in and invade other poor countries of the south with the pretext of the new white man’s burden: promoting freedom and peace. The people of Iraq and Afghanistan have enough of this so-called freedom and peace. It is therefore necessary that NATO loses in Afghanistan.

A total withdrawal of foreign troops from Afghanistan followed by a negotiated settlement between Afghan forces is the only way forward there. There are those who say that the withdrawal of NATO forces will lead to chaos, more deaths and re-talibanisation of Afghanistan. But the truth is that the presence of foreign troops is one of the major factors of violence there. What more chaos and destruction can there be in Afghanistan? All the touted aims of the USA and NATO are dead. There is no democracy there, Karzai is a US puppet, the warlords are in power and the level of insecurity is increasing, car bombs are becoming a norm. Pushtuns, as other peoples, never tolerate foreign occupation of their soil and to me it seems clear that the Taliban have mobilised Pushtun national sentiment in combating foreign troops.

Following the failure of NATO to defeat Afghan insurgents, the US blames Pakistan for providing sanctuary and training camps for Taliban and Al-Qaeda in the border region of Pakistan. But we have heard this before. When they cannot control the insurgency in Iraq they blame Iran or Syria for providing training and weapons to Iraqi insurgents. But this is an even older story. Those with a long memory will remember that when the US could not defeat the Vietnamese revolutionaries they said that there were training camps and sanctuaries in neighbouring Laos and Cambodia. One remembers the savage bombing of Cambodia from 1969 to 1973. It did not help the US to defeat the Vietnamese nationalists but lead to over a 100,000 Cambodian deaths to add to the 3 million Vietnamese killed during the war. Now they are bombing so-called Al-Qaeda and Taliban in Waziristan on dubious “actionable intelligence” in which hundreds of innocents are killed and this without a word of protest, if not connivance, on the part of our elected representatives.

It is a good sign that, in spite of continued US pressure, one of the first tasks that the new government in Islamabad has undertaken is a review of Pakistan’s involvement in America’s “war on terror”. An involvement that has already caused death and destruction in the frontier, disillusionment in the army and suicide bombings in major cities. There are reports of secret deals, made in January, between the USA and Musharraf’s government providing Predator bases inside Pakistan and changing rules of engagement of these aircraft whose controllers are now authorised to fire on suspicion rather than “hard” intelligence. One would like to know from the elected government whether there were such secret deals and if there were does it intend to repudiate them. Already the CIA and the FBI operate freely inside Pakistan and the Americans are demanding that we now accept ground troops in the guise of trainers for the Army and militia. They want to teach the Pakistan Army about counterinsurgency. If it were not so ominous it would be really quite hilarious given the singular failure of the US army in fighting guerrillas in Vietnam and now in Iraq and Afghanistan. What methods are they going to teach the Pakistan Army? Massive bombing and collective punishment in the best traditions of Vietnam?

Although the present government has taken some timid steps in distancing itself from the so-called “war on terror” and has rightly started to talk to the people of Waziristan, it has not gone far enough. It has to clearly tell the USA that its policies in Afghanistan and in Pakistan’s frontier are a failure. They have only led to death, destruction and the spread of terrorism. The only way out is for all foreign forces to get out of Afghanistan and for the US to stop interference in Pakistan. Once these forces are out of the region then and only then will one be able to come to a political solution, as there is no purely military solution neither to the problems of Afghanistan nor to the rising phenomena of Islamic militancy in Pakistan. Pushtuns have clearly voted against the mullahs and the militants but at the same time the rejection of Musharraf is also a sign that the people of Pakistan reject Pakistan’s forced marriage with the disastrous US policies in the region. It is time for a clean divorce.

Faheem Hussain is Visiting Professor of Physics at the School of Science and Engineering, Lahore University of Management Sciences, Lahore, Pakistan.

_____________________________________________________________
In accordance with Title 17 U.S.C. Section 107, this material is distributed without profit to those who have expressed a prior interest in receiving the included information for research and educational purposes. Poya Pakzad has no affiliation whatsoever with the originator of this article nor is Poya Pakzad endorsed or sponsored by the originator.