ISTANBUL - Selv om Tyrkiet for øjeblikket får stor international anerkendelse for sin mægling mellem Israel og Syrien, så skal Tyrkiet ikke selv nyde noget af at blive genstand for international fredsmægling i hænderne på folk som Storbritanniens Tony Blair, Finlands Maarti Aathisari eller Spaniens Felipe Gonzales.

Det står klart efter denne uges avisannoncer i dagblade som Le Monde og International Herald Tribune, hvor 1.000 tyrkiske underskrivere opfordrer til, at det internationale samfund aktivt hjælper tyrkere og kurdere med at finde en løsning på den årtier lange og blodige konflikt mellem den tyrkiske stat og dens kurdiske mindretal.

I annoncerne kræver underskriverne på den ene side, at den tyrkiske stat garanterer kurderne fulde kulturelle rettigheder, så de kan praktisere deres sprog og kultur i skoler, medier og i det offentlige rum i det hele taget.

På den anden side kræver de, at PKK, der står på terrorlister i EU og USA, under visse betingelser nedlægger sine våbnen og får fuld amnesti.

En strid om ord

I første omgang har det vakt irritation i Ankara, at der blandt underskriverne er to af de mest eftersøgte PKK-folk, og at der ikke blandt underskriverne er en eneste, som Ankara finder upartisk.

De to PKK-folk er efterlyst via Interpol for terrorisme, men vides at have opholdt sig i Europa uden, at ‘værtslandene’ Belgien og Østrig har udleveret dem til Tyrkiet. Den tyrkiske regering har også kritiseret annoncerne for at “sprede løgne om Tyrkiet”. Givetvis med henvisning til, at de problemer med ‘kulturelle rettigheder’, annoncerne peger på, ikke er anerkendt i Tyrkiet. Her mener man, at kurderne allerede har fået ret til at lave sprogundervisning og medier på kurdisk. Den holdning understreger den dybe kløft, der er mellem kurderne og den tyrkiske stat. For det, de har fået, er stærkt begrænset lokalradio- og tv på kurdisk og selvbetalte kurser i kurdisk som fremmedsprog, som ingen i målgruppen har råd til at betale for. I stedet vil de have ubegrænset tv og radio på kurdisk og regulær skolegang på kurdisk.

Den tyrkiske kommentator og tv-vært Mehmet Ali Birand peger imidlertid i sin avisklumme på, at der også kan være andre grunde til den tyrkiske modstand. Internationale mæglere har det nemlig med at påtvinge parterne en eller anden form for kompromis, der ikke levner mange muligheder for at opstille betingelsesløse krav, og som i hvert fald fratager parterne initiativ-retten. Han opfordrer til, at Tyrkiet for at undgå det, ser at komme i gang med at finde en løsning.