Jeg har netop været til eksamen i det nye fag Almen Studieforberedelse (af mystiske årsager forkortes det AT). Mit eget AT-projekt handler om Kinas økonomiske himmelflugt og noget af det, jeg har lært, er: For 40 år siden begyndte kineserne at reformere den daværende planøkonomi til en mere konkurrencevenlig og liberal økonomi. Det karakteristiske ved de kinesiske reformer var, at de gik langsomt. Det viste sig at være nyttigt. De lærte løbende af deres erfaringer og fik langsomt vænnet en milliard kinesere til, at de nu ikke skulle være helt så kommunistiske alligevel. Deres vækst viser, at det var klogt disponeret.
Den 8. august 2005 var det reformtid i lille Danmark, da et x-antal førsteårgangselever tog fat på den første skoledag i gymnasiet.
Her gik man ikke langsomt frem. Hele gymnasieuddannelsen var blevet vendt på hovedet hen over sommeren, og så valgte man næste sommer at smide en ny karakterskala oveni for at sikre, at der absolut ikke var nogen, der kunne hitte rede i noget som helst.
Alle omvæltningerne gjorde, at mine år som gymnasieelev bedst kan betragtes som én lang første skoledag, hvor den røde tråd var meget svær at finde. Det tog Undervisningsministeriet konsekvensen af og lavede en masse ting om, så de næste elever ikke skulle lide samme skæbne. Fint, fint. Og sådan fortsatte melodien igennem årene.
Det var tydeligt, hvad der skete: 2005/06-årgangen var blevet udnævnt til forsøgskaniner i ægte medicinsk forstand.
Gang på gang blev forskellige mere eller mindre tvivlsomme præparater skudt i os sagesløse kaniner, og når så forsøget gik ad h til, og hele kuldet blev skaldet, så smed man de syge dyr i kødkværnen og startede forfra (det er forhåbentlig ikke en anvendt aflivningsmetode).
‘Skraldespandsårgangen’ går nu til eksamen. Næsten alle fag har fået ændret eksamensstrukturen, så der er garanti for kaos. Ifølge lærerne ligger det faglige niveau også lavere, end det burde gøre som følge af reformrodet.
Det sure lærerjob
Ja, livet er forvirrende for en gymnasieelev for tiden, men det står ikke meget bedre til med lærerne. Gymnasiereformen har medført så meget administration og managementarbejde for underviserne, at der er sket en markant stigning i antallet af sygemeldinger pga. stress og lignende.
Min egen erfaring siger mig, at det særligt var de lærere, som virkelig engagerede sig i deres fag og undervisning, der bukkede under for de ekstra opgaver. Lærerne måtte arbejde sig igennem en labyrint af team-møder, studierapporter og bekendtgørelser fra konsulenterne i Undervisningsministeriet og meget andet nyt og uigennemskueligt terræn.
Ministeriet kan ikke anklages for ikke at prøve at vejlede, men hele vejledningscirkusset har fået mange lærere til at ligne omvandrende spørgsmålstegn. De har simpelt hen ikke været rustede til at svare på de mange specifikke spørgsmål fra eleverne.
Tre år under reformen kunne desværre føre til den opfattelse, at ministeriets embedsfolk er mystiske mørkemænd med en uhyggelig sadistisk tendens til at forvirre alt og alle med underlige og ofte modstridende bekendtgørelser.
Eksempler på kaos
Et absurd eksempel på administrativt rod i gymnasie-reformen viste sig i min engelskundervisning.
I det tredje år på gymnasiet blev vi alle meget overraskede over at høre, at de, der havde valgt engelsk på højniveau både skulle have engelskundervisning på mellemniveau og højniveau. Det affødte selvfølgelig straks en masse spørgsmål: Hvilken karakter kommer til at tælle på eksamensbeviset? Hvad hvis man får en bedre karakter på højniveau end på mellemniveau? Kan man risikere både at komme til eksamen på mellemniveau og højniveau? Og måske mest af alt: Hvad fanden foregår der?
I begyndelsen var der ikke rigtig nogle, der kunne svare på noget som helst, bortset fra nogle skråsikre bemærkninger om, at det sikkert hang sådan og sådan sammen - og det gjorde det som oftest ikke.
Til sidst kom det frem i lyset, at det ikke gav nogen mening! Højniveau-eleverne skulle kun til eksamen på højniveau, men skulle ikke desto mindre stadig møde til mellemniveau-timerne og lave tilhørende afleveringer, ellers ville de blive registreret som fraværende og kunne risikere at komme op i fuldt pensum.
Jeg behøver vist ikke nævne, at mange elever af den grund har oplevet deres livs største spildtid. For ikke at tale om mellemniveau-lærerne, der har måttet døje med engelskhold med et minimum af engagement og en ligegyldig attitude over for undervisningen på et niveau, som vist kun unge mennesker kan præstere. Det er bare et af flere eksempler fra den virkelige gymnasieverdens rod med ofre på begge sider af kateteret. Nu må jeg også passe på ikke at tage munden for fuld.
Kaosnavigering
Gymnasiereformen er ikke dårlig i sig selv. Den indeholder et bredere spektrum af studielinjer og målretter mod den videre uddannelse. Set fra det udgangspunkt er reformen ikke en dårlig idé. Men gennemførelsen af den har, set fra tæt hold, været et skoleeksempel på rod og dårlig kommunikation.
Som en lærer med et opgivende smil konstaterede, så har årgang 2005/06 opnået en kompetence, som ingen årgang før dem har opnået i samme grad: kompetencen til at navigere i og håndtere kaos.
Vi har lært ikke at lade os gå på af ubesvarede spørgsmål og har måske endda opnået en vis grad af selvstændighed på den måde. Eller også har vi bare lært at sukke og trække på skuldrene, hver gang noget gik galt og så formået at komme videre alligevel. Selv om det faglige niveau skulle ligge lavere, bliver der jo på en eller anden måde spyttet nogle studenter ud af uddannelsesinstitutionerne i år, og på en eller anden måde skal de nok klare sig. Jeg krydser i hvert fald fingre. Foran mig har jeg min synopsis om Kinas økonomiske reformer til min AT-eksamen. Min nyerhvervede viden om den langsomme kinesiske reformproces giver mig lyst at banke på undervisningsministeriets dør, lade dem læse opgaven og retorisk spørge dem: Hvad kan vi alle sammen lære af det? Jeg smiler ved tanken om Bertel Haarder, der i en venlig tone siger: “Vi kan lære, at næste gang, vi vil reformere noget, skal vi tage det roligt, så vi kan lære af vores erfaringer uden at tabe for meget af den pragtfulde ungdomsgeneration på gulvet”. Yeah, right!
Prøvekanin med hue på
I 2005 havde man, naturligt nok, ikke tanke for kinesernes model. Man burde dog have haft tankerne et eller andet rationelt sted.
Nu går årgang 2005/06 til eksamen med tre års meget radikale faglige eksperimenter i bagagen. Jeg selv skal op til mundtlig eksamen i AT om ganske få dage - vel vidende at jeg er en af de første og en af sidste, der skal opleve denne form for eksamen. Næste år bliver den ændret, da den som så meget andet, viste sig ikke at give ret meget mening.
Hvis alt går godt, ender jeg dog med en studenterhue, og lur mig, om der ikke - gymnasiereform eller ej - nok skal blive fest i gaden.
Men det er ikke uden en vis bitterhed, at jeg ser på mine tre år som gymnasieelev; tre år som Undervisningsministeriets prøvekanin, tre år med forvirrede, stressede og til tider decideret nedbrudte lærere, tre år med tanken om, at det ikke havde behøvet at være sådan.
I stedet for at lave et stort gennemgribende eksperiment kunne man have gået langsomt frem af hensyn til alle os, der skulle gennemleve forandringerne.
Det, som Bertel Haarder og anonyme rådgivere valgte, var at sende kinesernes erfaringer i skraldespanden, lærerne på nervepiller og de skaldede kaniner lige lukt ned i kødkværnen.
Thomas Porsager er gymnasieelev på Gribskov Gymnasium
Kommentarer
Valdemar S. Markussen:
Og det værste ved det hele, det er ikke en gang løgn det Thomas skriver!
Det har faktisk været så slemt at jeg valgte at gå på orlov og gå et år om.
Jeg sidder og læser til AT i 3.g på Gl. Hellerup Gymnasium, og læste denne artikel i morges. Jeg vil sige at jeg er en del uenig i den meget negative kritik i denne artikel. Det er rigtigt, at gymnasiereformen nok er blevet implementeret lidt for hurtigt, “vi asfalterer mens vi kører”, men som jeg har oplevet det, har det ikke været så uoverskueligt som det gives udtryk for i artiklen. Der har været en del forvirring om fx AT og Studieretningsprojektet, hvad en synopsis er etc., men det kan ikke undgås, for det er nye begreber og nye fag, som indføres i gymnasiet, så det kan ikke forventes at alle skal have en klar idé om det hele.
Her i 3.g har min årgang og lærerne et overblik over begreber som AT, SRP, tværfaglighed etc., og jeg synes vi har lært rigtig meget relevant ifht. hvordan samfundet i dag ser ud. At lære om tværfaglighed, metoder, at skrive synopser, og indsamle materiale selv, udforme problemformuleringer vil jeg helt sikkert sige er relevant når man læser videre. Og alle disse ting er noget, som vi i hvert fald har lært som den første årgang på den nye reform.
SÅ RIGTIGT THOMAS!!!!
Kast nogle verbale tæsk ud i luften!
Viva La Reformation!!!
Jeg tror, at der er en gennemgående enighed, hvis der gennemføres en undersøgelse af alle 05/06-eleverne på de danske gymnasier om, at reformen har været rodet nok til, at man enten følte sig taget noget så grusomt i røven af en stor afroamerikaner eller følte sig ligeså ignorant som Spørge-Jørgen på Dope.
Lad os alle bede!
word Boesen og Hr. & Fru. Marcussen
Jeg tror at det opsummerer hvad alle vi afgangselever har snakket om de sidste tre år..
Dog mangler tilføjelsen - evaluering, evaluering, evaluering.. Gruppearbejde, gruppearbejde, gruppearbejde.. Og for at det skulle være rigtig godt: evaluering i grupper.. Om ikke andet kan man sige at der er blevet skabt et fantastisk sammenhold i en årgang da vi 20 år fra nu af stadig vil have vældigt meget at snakke om med andre der har været igennem det samme..
Jeg kan kun give Thomas ret og vil ikke sige Sine imod, men må tilstå at manglen på information er gået grueligt galt. Det er jo også forskelligt hvor man har gået og hvor meget lærerne har gået ind for, at læse og forstå reformen og selvfølgelig at videregive den til os elever. Med en AT eksamen i baghovedet hvor man ikke havde nok metode med, kan det kun siges at manglen på information har været der.
God artikel, Thomas!
Alene det faktum, at der fremover vil være lærervejledning under SRP’en, at antal AT-forløb er halveret og indholdet ændret, og at Engelsk B/A- niveau- problemet vil blive løst, vidner om reformens store fuck-ups som kun vi vil opleve. Ned i kødkværnen med os..
Hvad med at give os en lille bonus for at have gjort ministeriets arbejde - at opdage hvilket lort de har slæbt en hel årgang igennem - så de bagefter kan rette det hele til for de næste..
Jeg er helt enig.
Var ikke sikker på jeg ku klare det midt i 2.g, men det gjorde jeg. Alle de dumme forholdsvis meningsløse AT forløb, hvor vi ikke lavede synopsis, hvor vi lavede grupper selvom AT ikke er gruppefag og jeg ved ikke hvad. Bare tanken om vores 4 ISU-uger (ikke skemalagt undervisning), i 1.g, med naturvidenskabeligt grundforløb, det ukendte AT og lidt almindelig undervisning og AP. Det var noget skidt. Men vi klarede det. Jeg er personligt stolt af at kunne sige jeg er lorte-årgangen. for vi har klaret mere end de fleste.
Helt personligt overvejer jeg om de, der tog 10. klasse og endte med os andre ikke er lidt bitre. tror jeg måske jeg ville være. Men på trods af forvirring, rod og jeg ved ikke hvad, så har det været tre gode år!!
(forresten - AT hedder AT fordi Almen sProgforståelse også skulle kunne forkortes AS (Almen Studieforberedelse) - Derfor er det andet bogstav, og altså AT og AP - helt dumme var de ikke (eller noget))
Har Haarder nogensinde lavet noget, som var gennemtænkt. Det er ham, vi kan takke for lægemangelen, nedlægningerne af seminarier og den lærermangel, som fulgte. Det katastrofale forløb med de elektroniske prøver. Og nu det her.
“Vi asfalterer mens vi kører” - det er nok den bedste karakteristik jeg nogensinde har hørt af den mands arbejdsmetode.
Bertel Haarder er godt begavet på mange områder, og ved det selv. Han stoler på egne evner, og tåler vist ikke megen kritik af sine evner…
Men hans tiltro til egne evner til at analyse, til at se mønstre, til at skelne mellem årsag og virkning, samt at udtænke velvalgte løsninger, er aldeles overdrevne. Disse er aldeles middelmådige.
Faktisk er de så ringe, at Bertel Haarder endnu ikke har erkendt hvor ringe han er udrustet på de områder, på trods af årtiers fadæser. Gid nogen havde mandsmod til at forklare ham, hvor katastrofal hans enenrådighed er…
Skulle have være egenrådighed
Et Goethe-citat passer i sjælden grad på den mand:
“Det værste i verden er en handlekraftig uvidenhed”,
Jeg forstår ganske enkelt hvordan gymnasieelever ikke synes det må være fedt at få at vide i et selvstændigt fag hvad en redegørelse, et referat eller en vurdering, noget som I jo kan bruge i andre fag også.
Og så vidt jeg har forstået har I også lært at analysere sætninger i både tysk, engelsk og fransk mv. i Almen Sprogforståelse (ap)?? Hvad er der egentligt galt med det?
Som jeg ser det som lærer må det jo være en hjælp til dem der ikke lige ved hvad en redegørelse eller en vurdering er eller dem der ikke lige hvordan en sætning er bygget op ?? Jeg ville i hvert fald gerne have vidst hvad en vurdering er for en størrelse, da jeg i gymnasiet for mere end 20 år siden.
Det er også interessant at se det kun er lærerne på det almene gymnasium (STX) der har protesteret over reformen, mens lærerne på HTX og HHX ikke har protesteret synderligt meget, ganske simpelt fordi på HHX og HTX arbejder lærerne allerede på den måde som reformen lægger op til.
Nemlig gruppearbejde, eller måske skulle man hellere døbe dette om til team-arbejde. Og så også tale om hvordan man som elev arbejder i et team.
Nogle er jo gode til at strukturere, andre gode til at få ideer, og andre er gode til at få alle med. Og alle funtkioner er jo lige vigtige at have med når man skal arbejde i grupper.
I en verden hvor kineserne uddanner 5-6 millioner ingeniører - om året - skal de danske studerende altså have noget andet at byde på. Og netop evnen til selvstæding tænkning, til tværfaglige forløb, til at se mønstre og strukturer samt evnen til at kunne arbejde på tværs af fagene er vigtig ingrediens i en konkurrence med f.eks. kineserne.
Og er det jo altid en god ide at lære at lave en problemformulering…
Vi havde også et problem med vores B-niveau matematik som oprindeligt skulle have dækket over alle 3 år, men før 2.g. blev bestemt til kun at dække over de første 2 år. Dvs. at vi sad med dobbelt pensum i 2.g.
Derudover ved jeg, at der er rigtig, rigtig mange, som skal læse fag op for at komme ind på deres videregående uddannelser fordi deres studieordning ikke var dækkende for kravene på de videregående.
Til Karsten Aaen.
Der er rigeligt af Team/Gruppearbejde i gymnasiet i forvejen. Man arbejder ofte i gruppearbejde i det almindelige timer, så der er intet nyt over AT på den måde. Problemet ligger i at vi skulle op i synopsis eksamen og på ingen måde havde arbejdet med denne før selve eksamenen.
AT, AS, NG, SRP osv., har selvfølgelig givet os nogle ekstra kompetencer, men når jeg skal gennemgå etos, patos og logos i 4. forskellige sammenhænge og fag, så mangler der lidt struktur over tingene.
Derudover kan man næppe sammenligne HTX og HHX, med gymnasiet da hver uddannelse har forskellige fag, arbejdsmetoder og indgangsvinkler til fagene (hvilket også er derfor der er forskellige uddannelser).
BRAVO THOMAS
Du har så evigt ret i hvert eneste ord! Oveni det var vi så blevet “velsignet” med en studievejleder der hverken var i stand til at svare på vores spørgsmål NOGENSINDE eller var i stand til at møde op på arbejde mere end 4 timer hver mandag, hvis hun vel om mærke mødte op(!!) Der har endda været en elev der sidste år takket være hende ikke fik sin hue på ligesom resten af sin klasse, da studievejlederen havde “glemt” at hun skulle have haft et fag mere. Dette fik den stakkels pige at vide i løbet af sin læseferie. Hun fik dog huen efter sommerferien, men alligevel.
Her på Ærø kan vi kun bekræfte det som Thomas skriver.
VUC - Voksne Uden Chancer, det er ihvertfald ikke VUC der har trukket os igennem de hårde tider med ændrende reformer.
Ud over alle forandringerne, har en stor del af personalet herovre ikke kunne finde ud af hvad de nye reformer indebar. Som om der ikke er nok forandringer i luften, bliver vi samtidig kastet rundt fra lokale til lokale, aldrig til at finde ud af hvilket lokale vi entelig hører til i.
De har bygget ny VUC mens vi så er blevet flyttet rundt, men tror i så ikke at lokalerne i det nye er så små at når vi endelig møder op allesammen, ja så kan vi faktisk ikke være der…
Men nu skal vi jo ikke kun snakke dårligt om dem, de smider ikke elever ud. Her kan elever fra min klasse få lov til at gå op til en normal eksamen med en fraværsprocent på langt over 30%…
Det er jo klart motiverende, og det viser hvor meget de værdsætter vores andres studieaktivitet. Dem der så ikke har været til timerne, kan så komme til en eksamen med 24 timers forberedelse, og få en rimelig karakter, faktisk uden at have mødt op på skolen.
Når elever hoppede fra i starten, gik der vel også 3-4 måneder før de opdagede at de entelig ikke havde set personen i længere tid, og så er der så os der bliver kaldt til samtale for at være syg en enkelt onsdag i starten af året!
Det kan sku godt være at vi klarer os igennem, og de fleste af os er da allerede sikre på et rimeligt gennemsnit, men det er ihvertfald ikke på grund af undervisningsministeriet eller vores VUC!
/Mikkel
Bertel har svaret på denne kronik, se her:
http://presse.uvm.dk/nt/indlaeg/2008/information_090608.htm?menuid=6020
Til Karsten Aaen
Der er ikke nogen i denne diskussion, så vidt jeg har forstået, som har brokket sig over AP(almen sprogforståelse), da det egentlig er en af de gode ting ved den nye reform. Derimod er det AT(almen studieforberedelse), som er under kritik.
Du skriver, at det er positivt, at vi lærer om grammatik og sætningsopbygning i mange fag, hvilket det også er!
Men det er jo slet ikke det, der bliver snakket om!
Sådan Badstue :P
Han hedder altså Bertel Bims!