Citatet kendte jeg ikke, og det er så godt, at det må komme allerførst: "Det var den store britiske økonom Kenneth Boulding, der sagde: "For at tro på grænseløs vækst i en begrænset verden, må man enten være skør eller økonom".
Dernæst må så anmærkes, at følgende på ingen som helst måde kan påberåbes at være skrevet af en uvildig.
Men lykkeligvis er kollega Jørgen Steen Nielsen så komplet skør, at han i årevis har skrevet i og en overgang endda redigeret Information, og endnu mere lykkeligt er han slet ikke økonom. Har derfor aldrig kunnet dyrke det mest terroristiske masseødelæggelsesvåben, menneskeheden hidtil har opfundet: Grænseløs dyrkelse af Den Økonomiske Vækst (DØV). Derfor kan Steen Nielsen anføre ovennævnte citat i sin bog, der udkommer i dag (se anmeldelse af den side 15 i nærværende avis), eller rettere i sin dobbeltdækker af et værk. For vender man det om og på hovedet er det straks en anden bog, og så kan man begynde forfra. Eller bagfra om man vil, og det er just, hvad forfatteren gerne ser alle ville.
Pointen for dobbeltdækkeren kan ganske enkelt sammenfattes i formuleringen: "Budskabet om, at værdierne bestemmer vanerne, skal vendes om."
Det er vanerne, der ved at ændres omsider kan omvende værdierne - til at komme i overensstemmelse med naturens grænser. Og hvem er i dag hovedkraften i ændringen af vanerne? Det er kapitalismen!
Ikke på nogen måde lægger Jørgen Steen Nielsen i sin Lille fortælling om overlevelse - fra klimatrussel til grøn revolution skjul på, hvad denne grønne revolution i hvert fald også går ud på: at tjene penge på den globale opvarmning. Eller endnu mere tilspidset sagt: at øge forbruget ved at sælge mindre forbrug (af klimaskadelighed). Men fidusen er, at sin tvang til ubegrænset akkumulation kan kapitalismen denne gang kun få opfyldt ved at ændre folks, kundernes, medarbejdernes, investorernes, samfundsforskernes og som følge deraf i sidste instans også selv journalisternes, vælgernes og politikernes, ja, sågar økonomernes vaner til også at sanse grænser. Dem skal vi satse på, styrke, opmuntre og inspirere.
Kald mig lalleoptimist
Derfor vende bogen om og på hovedet: En lille guide til overlevelse - fra sort samvittighed til grøn livsstil, hedder den så pludselig.
Så ellevild af begejstring for udsigten til at kapitalismen af netop sin akkumulationstvang tvinges til at skabe forudsætningerne, rigtigt udnyttet, for sin egen undergang og dermed for Jordens overlevelse, er kollega Jørgen Steen Nielsen, at han i sit lille forord blive nødt til at indrømme, at "denne bog er skrevet, så mange mennesker, jeg respekterer, ja, nogle af mine bedste venner, vil affærdige mig som lalleoptimist."
Tænker han dermed på - blandt sikkert mange andre - den, der skriver disse linjer, tager han ikke helt fejl.
Skildringerne af ikke mindst de amerikanske kapitalisters omvendelse til det grønne er ganske rigtigt til tider på grænsen af det lallende. Men rigtigt er det jo også, som skrevet står i det lillebitte forord til selve indledningen:
"Det nye er allerede derude. Det gælder om at få øje på det, insistere på det, nære det og øve sig på det."
Det må man sige, dobbeltdækkeren gør. Med et opbud af videnskabelige data, nøjagtige historiske redegørelser, praktiske handlemuligheder og et omfattende indeks som enhver god håndbog til daglig brug.
Ved vendepunktet
Hvor tæt vi befinder os på vende- og vippe-punktet, the tipping point, for at naturen sætter sine egne for mennesker og andre levende væsener uafvendelige, selvdestruerende og selvforstærkende kræfter ind, bliver der heller ikke lagt skjul på. Tværtimod.
Alligevel er hovedgrunden til at indtrykket af lalleoptimisme fortoner sig, at bogen, dobbeltdækkeren, stiller skarpt på spørgsmålene: Hvad forbindes egentlig med begrebet kapitalisme, og hvad må i virkeligheden sættes i stedet for dens i dårligste forstand skøre akkumulations- eller vækst-tvang?
Kapitalisme og pengeøkonomisk dominans er ikke identisk med marked.
Jørgen Steen Nielsens bog gør klart, at uden den frihed til forskellige handlemuligheder, som et marked tilbyder, får man aldrig (moderne) mennesker med på at forhandle sig frem til, hvad naturens grænser nu kræver af opfindsomhed, livslyst, foreløbige regler, men også skæg og ballade.
Med andre ord: Kapitalismen må afskaffes for at redde markedet. Det marked, der åbner for sand samtale og forhandling om konkrete forhold, der ikke kan oversættes til pengenes abstraktionsterror.
Hvorved modstykket til kapitalismen allerede er antydet... Det må være tilladt at blive i godt humør af det.
AAge Øhle
27. maj, 2008 #
Proletariatets diktatur,- så er problemerne klaret.
Kan man stadig forherlige denne idioti, åbenbart!
Overalt har denne umenneskelige ideologi vist sin uduelighed,- vi må da være kommet videre.
Blot ikke på Information.
Ulrik
27. maj, 2008 #
Øgle
Det er DIG der hænger fast i Tertiær-tiden eller noget lignende..
Der ingen andre end dig og nogle få stalinister der tror på at afskaffelsen af kapitalismen er lig med indførelse af proletariatets diktatur....
På det punkt ligner du også dine argeste modstandere som to alen oud af et stykke !!
Det er ligesom når du taler om din anden yndligsaversion- de fundamentalistiske Islamister - så springer ligheden også i øjnene !
Jørn Bent
27. maj, 2008 #
Der er grund til at se med skepsis på den nye religion, der benævner sig selv 'Red os allesammen fra den globale opvarmning'.
Det er kalifitis (jeg vil være kalif i stedet for kaliffen), og er set gennemført mange gange tidligere fra Muhammed over Napoleon til Lenin, Hitler, Stalin, Nyrup, Bush.
Bearbejd forbrugerne - vi kan tænke selv.
Ulrik
27. maj, 2008 #
Jørn
Det pudsige er at det er forbrugerne selv der skal redde sig fra forbrugerismen - de er nemlig deres egen værste fjende...
Så vi behøver ikke nogen stærk mand -- men at være stærke selv..
Bjørn Holmskjold
27. maj, 2008 #
Jørn Bent
Et barn der fødes, stiller ingen krav til samfundsindretningen. Hvorfor det vil tilpasse sig det til enhver tid eksisterende samfund, det vokse op med. Det hvad enten det er ekstremt lavforbrugende eller ekstremt overforbrugende.
Så undskyldningen med, "at det vi gør, gør vi for børnenes skyld", er end ikke en god undskyldning, men er alene en uansvarlig bortforklaring, der skal dække over, at det vi gør, gør vi i virkeligheden ene og alene for vor egen skyld!
På den måde står og falder børnenes psykiske livskvalitet og fysiske overlevelse med.... deres forældres ansvarlighed.
Stakkels børn!
Og stakkels de enfoldige optimister, der tror, at forældrene agter at tage ansvar for deres børns overlevelse. For også de bliver skuffet!
For således er psykologien indrettet, at de børn, der vokser op i et overforbrugende samfund, vil se overforbruget, som noget helt naturligt. Disse børn er nutidens forældre. Som også deres børn bliver fremtidens forældre.
Så kære Jørn Bent.... og alle andre, der ubegavet tror, at I kan tænke selv.... Drop dette hykleriske vås. For I er end ikke begyndt at tænke!
Derfor skal den tænkning, som skal vende udviklingen med det sigte, at redde fremtidens børn, og den verden, disse børn forudsætter for at få et psykisk og fysisk sundt liv, dikteres de nulevende helt konsekvent og skånselsløst.
For I nulevende er af alle, og det helt ubetinget, Jeres egne børns altødelæggende største trussel!
Det er ikke forundt børnene, at kunne vælge deres forældre. Men det er dem forundt en dag at kunne fravælge dem…. for deres egne børns skyld!
Således bliver det ikke kun en civilisationernes kamp, men også en generationernes kamp… om verden skal overleve!
Bjørn Holmskjold
Alfons Åberg
27. maj, 2008 #
Så kære Jørn Bent.... og alle andre, der ubegavet tror, at I kan tænke selv.... Drop dette hykleriske vås. For I er end ikke begyndt at tænke!
Begavet kommentar, men reptilhjerner må vel formodes ikke at kunne tænke!
Derfor skal den tænkning, som skal vende udviklingen med det sigte, at redde fremtidens børn, og den verden, disse børn forudsætter for at få et psykisk og fysisk sundt liv, dikteres de nulevende helt konsekvent og skånselsløst.
For I nulevende er af alle, og det helt ubetinget, Jeres egne børns altødelæggende største trussel!
???
Sort-snak!
Michael René Møller
27. maj, 2008 #
"kapitalismen må afskaffes for at redde markedet".
Det er sort snak for mig. Hvis det overhovedet, at have et marked ikke er ensbetydende med kapitalisme, så forstår jeg ingenting. Med mindre man mener kapitalisme som en form for vækst-ideologi, som kan ændres uden at ændre på de ydre rammer. Hvis det er det sidste man mener burde det have fremgået tydeligere. Der er mange der tænker proletariatets diktatur, så snart man snakker om at "afskaffe kapitalisme".
Måske burde man afskaffe ordet "kapitalisme", i erkendelse af, at det af historiske årsager, er for belastet.
Ulrik
27. maj, 2008 #
Michael
Måske skulle du læse sætningen færdig ??
Det ville evt give lidt mere mening for dig ??
Hele sætningen lyder : "Kapitalismen må afskaffes for at redde markedet. Det marked, der åbner for sand samtale og forhandling om konkrete forhold, der ikke kan oversættes til pengenes abstraktionsterror."
At et bytteforhold ikek nødvendigvis kan udtrykke i kroner eller penge ?
At det er svært at sætte værdi på nedslidning
på forurening og ressourcemisbrug ?
På en smadret barndom
På et misbrugt liv ?
På lykke ?
På sandhed ?
På et godt helbred ?
Der er masser af områder af livet hvor det ikke giver mening at sætte penge som omsættelighedsfaktor men hvor forholdene alligevel afgøres af markedslignende relationer
Det kunne evt være den vej Eivind Larsen gerne ville have dig til at fundere ?
Marked og kapitalisme er ikke nødvendigvis det samme -- uanset om du forstår det eller ej
Kim Vibe
27. maj, 2008 #
Ulrik,
Det er så abstrakt, at enhver selvstændigt tænkende på forhånd kan dømme det ude.
I denne tråd er det vist dig og ikke Øhle eller Michael, der befinder sig i langt ude i de teoretiske tåger.
P. Lauritzen
27. maj, 2008 #
Et godt forsøg på at forklare sort snak med endnu mere sort snak.
Selvfølgelig kan man ikke umiddelbart sætte værdi på alt. Det har bare ikke noget med marked at gøre.
Hans Henning Krarup
27. maj, 2008 #
Hej allesammen -
Ville det egentlig være så frygteligt, hvis det skulle lykkes os at få ødelagt livsvilkårene på vores lille klode? Intet varer jo som bekendt evigt - og jeg synes egentlig at homo sapiens har fumlet slemt i det. Selv om det skulle lykkes os at rive alt andet liv med os, (og så galt går det vel kun, hvis vi får fyret alle arsenalerne af a- og b-bomber af i vores anstrengelser for at "redde jorden") er det jo før lykkedes at få skabt nyt liv her, med eller uden guds hjælp. At der så går nogle milliarder år - eller mindre, hvis der skulle være nogen overlevende former for liv, - inden der igen er blevet udviklet en art der når vores niveau af civilisation (eller måske endda højere, hvis man kan forestille sig det muligt??), det er jo bare ærgerligt. Men vi kan jo så trøste os med, at astronomerne har regnet ud, at solen kan holde en halv snes milliarder år endnu, før den futter af som en nova.....