Allerede inden, at regeringen har taget hul på forhandlingerne med kommunerne om næste års budgetter, slækker den på løfterne om flere penge til nedslidte skoler, utidssvarende børneinstitutioner og manglende handicapboliger.
Fra før valgkampen i efteråret har det været et slagnummer fra regeringen, at man via en såkaldt kvalitetsfond over ti år ville tilføre 50 milliarder kroner til byggeri og renovering i det offentlige. Men i sin nye økonomiske redegørelse, som finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) offentliggjorde i går, er ambitionerne blevet nedjusteret.
"Det var fra 2009, at man skulle i gang med at indfase denne kvalitetsfond. Men man må sige, at der ikke er meget indfasning tilbage i de nye tal," siger økonom Martin Madsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Han henviser til, at regeringen både i sin såkaldte 2015-plan og så sent som i den forrige økonomiske redegørelse fra februar har regnet med at hæve de offentlige investeringer med 2,4 milliarder fra næste år. Men i den nye redegørelse er dette tal blevet nedjusteret med godt én milliard kroner.
Løftebrud
Socialdemokraternes finansordfører Morten Bødskov anklager regeringen for at løbe fra de velfærdsløfter, som den udstedte under valgkampen.
"Regeringen kørte en kæmpe valgkampagne på, at nu skulle der investeres 50 milliarder kroner i folkeskoler, daginstitutioner, ældreomsorg og sygehuse. Men første gang, de har chancen for det, så undviger de fra at indfri løfterne", siger Morten Bødskov.
Knast i forhandlinger
I dag indleder regeringen forhandlingerne om næste års kommunale budgetter med Kommunernes Landsforening. Her vil kvalitetsfonden helt sikkert blive en de store knaster.
De ekstra 50 milliarder over ti år blev lanceret af daværende finansminister Thor Petersen (V) i august sidste år som et "megaløft" i de offentlige investeringer. Og statsminister Anders Fogh Rasmussen uddybede det med, at "tiden er inde til, at vi giver vores skoler, daginstitutioner, plejehjem og sygehuse et betydeligt kvalitetsløft"
"Vi kan ikke byde vore børn, at de skal gå i nedslidte skoler med utidssvarende klasselokaler, dårligt indeklima og uhumske toiletter", skrev han på sin blog om kvalitetsfonden.
Men de ekstra penge er ikke 'nye penge', lyder kritikken. De bliver tilført, samtidig med, at den generelle velstand i samfundet vokser, og de 50 mia. 'ekstra' vil alene betyde, at de offentlige investeringer i procent af bruttonationalproduktet forbliver på samme niveau, som har været gennemsnittet de sidste 25 år, forklarer Martin Madsen fra AE-rådet.
"Kvalitetsfonden har fra starten været noget af et fatamorgana," siger han.
Ingen forklaring
Morten Bødskov er enig: "Der er ikke tale om et løft. Der er tale om, at de offentlige investeringer med lodder og trisser får lov til at holde status quo. Og med den nye økonomiske redegørelse kan man se, at regeringen allerede er ved at løbe fra dét også," siger Morten Bødskov.
Information beskrev i sidste uge, hvordan de offentlige investeringer i skoler, jernbaner og på handicapområdet ifølge beregninger er faldet under den nuværende regering. Og finansminister Lars Løkke Rasmussen argumenterede netop med, at kvalitetsfonden vil betyde et "reelt løft".
Men Finansministeriet giver ikke nogen uddybende forklaring på, hvorfor de forventede investeringer nu er blevet nedjusteret. Man skriver, at nedjusteringen skal "ses i sammenhæng med fastlæggelsen af et lavere beregningsteknisk skøn for investeringerne, end der er lagt til grund i februar".
Hvad der ligger bag den forklaring, var det i går ikke muligt at få uddybet af finansminister Lars Løkke Rasmussen.
Peter Jespersen
26. maj, 2008 #
Hvis nu regeringen havde foretaget intelligente investeringer og i rigelig mængde, i det offentlige, ville de have forlænget vejen til minimalstaten ganske betydeligt - da folket således ikke ville have følt sig tvunget til i stigende grad at benytte serviceudbud fra det private.
jeans
27. maj, 2008 #
Ja ja stor nyhed fra regeringen... eller hvad?
Det kan vel ikke komme som nogen stor overraskelse for nogen i dette land at regeringen IGEN ikke holder hvad den lover op til et valg...
Er der overhovedet nogen som på noget tidspunkt har troet på de famøse 50 milliarder? - så skal man da vist være mere naiv end loven tillader!
Næh jeg vil give Peter Jespersen ret i at det jo er et skridt på vejen til den fremtidige minimalstat!
Fogh har skam ikke glemt sin fortid... selv om de fleste danskere åbenbart har!
Men de 10 milliarder til skattelettelser - dem var der råd til, og dem fik vi da også... eller fik vi nu også det?
"Alle der fik skattelettelser bedes række hånden op!" - jeg synes ikke jeg ser nogen hænder???
Næh det var vistnok også bare varm luft!
Robert H
27. maj, 2008 #
Lige her og nu, så er de økonomiske udsigter ikke de bedste(, men vi har heldigvis gennem de seneste år fået høvlet godt af på statsgælden).
Dertil kommer, at Danmark har et af verdens hårdeste skatte- og afgiftstryk, og at Danmark iøvrigt (lige efter Sverige) er det mest indkomstudlignede land i verden (super-lav gini koefficient). Der er ikke andre lande med synderlig mindre forskel på rig og fattig end Danmark.
Hvis vi her og nu vil hæve de offentlige investeringer markant, så må vi enten gældsætte os, hæve skatter og afgifter eller reducere velfærdsudgifterne - evt lidt af hvert ?
Måske er det alligevel en god ide at være påholdende med de offentlige investeringer ?
Måske kunne man reducere det samlede skatte- og afgiftstryk ved at spare intensivt på flere af finanslovens poster og håbe på, at folk så ville bestille noget mere og banke økonomien op ? (Risikoen er,. at det forsvinder i mer-forbrug og dermed bare forværre økonomien, men gjort rigtigt, så skulle det virke.)
Peter Jespersen
27. maj, 2008 #
Hvis man nu begyndte med at fjerne de nye administrations og kontrol-tiltag som VOK har indført siden 2001 - ville man kunne frigøre en del ressourcer og mandskab, som kunne bruges betydeligt bedre.
Et andet problem er at man meget-meget flittigt har benyttet grønthøster metoden i forbindelse med sparerunderne - istedet for at tage hensyn til hvad der nu kan tåle en sparerunde og hvad der er knapt så klogt at spare på.
VOKs reform-iver - der i mange tilfælde bare ligner en gang rykken rundt kun for ændringernes skyld - er ligeledes et problem. Det hele over hals og hoved og det hele skal selvfølgelig foregå på én gang og det hele skal være omkostningsneutralt så det er kommunerne der hænger på regningen og går sparekniven så ud over de svageste.
Ligeledes er digitaliseringen af landet ved at trille i grøften, simpelthen fordi at det hele foregår på én gang, helvedes kaotisk, med skyklapper på og uden reel styring.
Så har vi den vilde iver for at stå som den amerikanske mønster vasalstat, hvilket hver år koster hundrede af milliarder - vore soldater skal spredes til hver eneste fjern afkrog på kloden (Så længe der er amerikanske interesser og kameraer til stede) - al materiel skal udskiftes, naturligvis til det nyeste amerikanske skrig (Uanset om materiellet kan bruges eller ej).
Til sidst så er der skatteomlægningen (Den ene dag var der plads til både velfærd og skattelettelser) som har en begrænset virkning og primært for de bedrestillede - der samtidigt efterlader sig det dejligt to-cifret hul i budgettet, i milliardklassen.