"Det tjener ikke noget analytisk formål at putte energi, fødevarer, klima og finans i den samme kriseboks. Selvfølgelig er der mange forskellige forbindelser mellem de høje priser på fødevarer og energi - eksempelvis de voksende udgifter til kunstgødning og hamstring af korn i forskellige lande. Men hvis disse problemer skal løses, skal det ske hver for sig," mener Larry Summers, som i dag er universitetsprofessor på Harvard University.
Lige nu og her vier Summers mest opmærksomhed til den finansielle krise.
Ifølge monetarismen, Milton Friedmans økonomiske filosofi, så kan kapitalen erstatte sin omverden, dvs. pengenes pålydende værdi kan erstatte deres reference, altså den sociale omverden til det økonomiske kommunikationssystem.

Ifølge monetarismen findes der således ikke mangel. Alt er et spørgsmål om pris. Når den sidste liter olie er brændt af, så er der således stadig lugten tilbage, og det eneste der er tilbage af ”knaphedens paradoks”, det konstituerende for den økonomiske nominelle værdi, er prisen på lugten. Summers bekymrer sig først og fremmest om den finansielle krise, han kan lige så lidt se økonomien i dens betingede og betingende karakter, som Friedmann kan.

Omverdenen af naturlige og unaturlige former for mennesker m. m. er på forunderlige måder koblet op på prisdannelsens mekanismer. Disse skal i de troendes øjne bare være frie, statens og den globale nationalbanks rolle, FED´s rolle, skal begrænses til at trykke det nødvendige antal grønne sedler, således at der hverken er for mange eller for få. Så klare markedet ifølge de troende resten. Verdensbanken kan dog godt se, at nogle hundrede millioner kommer til at dø af sult som følge af den lille krise der er i markedet nu, men markedet skal nok overleve, og det skal nok blive godt igen, hvis vi har tillid til markedet. Summer har klart nok kompetencen bag sig, når han giver udtryk for sin tro på markedet.

Men for at beskrive troen på eller påstanden om, at kapital og oparbejdede produktionsfaciliteter kan konverteres over i alle andre former for mulighedsbetingelser, altså påstanden om, at det eneste, der tæller i overordnet økonomisk forstand, det er selve det økonomiske volumen, og ikke den konkrete form som kapitalen har, behøver man blot se lidt på, hvor aldeles afhængig størstedelen af hele det moderne produktionsapparat, og boligmassen for den sags skyld, er af olie. Langt størstedelen af det kæmpe produktionsapparat, der forsyner de købedygtige med varer i dag, har ingen værdi uden olie. Apparatet er bare værdiløst uden olie, og kan aldrig erstatte olien, lige som boligmassen på den nordlige halvkugle for størstedelens vedkommende er opvarmet med olie, hvorfor den kæmpe økonomiske værditilvækst, der har fundet sted de senere år (i særdeles her i Danmark) ikke på nogen måde kan konverteres over i en form for erstatning for det, der skal bruges til at varme boligmassen op med.
Potentialet og samfundets mulighedsbetingelser i form af den reelle arbejdsevne, den frit tilgængelige energi (dvs. det, der skal til for at kunne konvertere noget som helst fra et til noget andet, eller det, der skal til for at ændre noget i det hele taget, altså det nærmeste man kommer den primære form for mangel), er måske ikke begrænset til et lukket system, men den er en mangel i den form, som den står til rådighed i. Energien, kan som nævnt med møje og besvær, god vilje og i sidste ende, ses som den ultimative ressource.

Pengeværdien er betinget af reel mangel i omverdenen til det finansielle system. Knapheden er konstituerende for efterspørgslen, altså motivationen til at bruge og tilvejebringe økonomisk købekraft, penge. For at skabe pengeværdi må man skabe mangel. Mangel på olie, mad, bolig og alt andet. Afskaffelsen af mangelen var det økonomiske systems afslutning, ruin. Derfor er ødelæggelsen af de naturlige ressourcer konstruktiv for den økonomiske vækst, lige ind til den økonomiske vækst har fjernet enhver af sine mulighedsbetingelser. Så længe man overlever længe nok til at opleve mangelen på vand, jord, luft, livsrum og disse muligheder er allokeret i kraft af ejendomsret og købekraft vil der være basis for økonomisk vækst. Den økonomiske vækst er funderet i skabelsen af den mangel dens rationalitet retter sig mod at afskaffe. Alternativet er ikke planøkonomi, men stofskifte, symbiose, politisk indskrænkning af markedets selvnegerende rationalitet, subsistensøkonomi, civil ulydighed, sund dovenskab, liderlig kærlighed og andre former for kærlighed, glæde ved tanken og dens ekstreme likviditet, hadet til de kommercielle medier og deres infamt destruktive forsøg på at sælge sig selv og løgnen om vækst som vejen frem …

Hvorfor kalder i det en finans krise når den er skabt bevidst med overlæg, ligefrem ganske nøje tilrettelagt med henblik på provit og positionering af fremtidens markeder?
Ja, der er mange vi ikke hører om, dem der taber penge, mange penge, bolig og arbejde lige nu, og i de kommende år, Hvor er deres stemm? Og så er der dem der tjener på den økonomiske situation, dem hører vi heller ikke om!?
Det er ikke en krise men en verdens krig, en økonomisk verdens krig som de almindelige arbejdere, dem der skaber de reelle værdier i samfundet, er ved at tabe til dem, bankerne og finans institutterne, dem der aldrig nogen sinde har skabt nogen værdi eller bidraget med noget samfundsnyttigt.

Steen Ole Rasmussen,
„Wer's nicht einfach und klar sagen kann, der soll schweigen und weiterarbeiten bis er's klar sagen kann.
Karl Popper
Hvis energi er den ultimative ressource, behøver vi ikke frygte noget. Solen har tænkt sig at skinne de næste par milliarder år.

"Potentialet og samfundets mulighedsbetingelser i form af den reelle arbejdsevne, den frit tilgængelige energi er måske ikke begrænset til et lukket system, men den er en mangel i den form, som den står til rådighed i.”

Jorden er ikke et lukket system, og solens energi er i princippet ubegrænset. Men det ændrer ikke på, at den slet ikke er tilgængelig for det økonomiske system i den form som den står til rådighed i nu. Solens energi er aldeles ikke lige så let tilgængelig for det økonomiske system, som de fossile brændsler har været op gennem hele industrialiseringen. Det har i økonomisk forstand været ekstremt lukrativt at brænde de meget let tilgængelige fossile energiressourcer af. Om disse ressourcers tilgængelighed har toppet nu eller først går det om 30 år, er i evolutionens tidsperspektiv en ubetydelig forskel.

Klimaproblematikken er resultat af forbruget og produktionen, de to sider af markedets prisdannende sider, prisen, målet for den økonomiske vækst. Mangelen på let tilgængelig energi fører nu til konverteringen af føde til energiafgrøder, dvs. til sult. Klimakrisen har haft negativ indflydelse på landbrugsproduktionen i Australien og Argentina, hvilket er en del af forklaringen på prisstigningerne på mad. Det hele hænger sammen, det hele fører tilbage til energi, drivmidlet i økonomien.

Det kommer til at koste enorme ressourcer i form af kapital og energi at gøre solens energi let tilgængelig. Det er dokumenteret i hoved og hale, alligevel fortsætter man med at tale om at der ikke er grænser for den økonomiske vækst, og at de rige kan forbruge sig ud af fattigrøvenes mangelsituation. Det er let at se selvbedraget, selvhypnosen som ligger bag troen på markedets evner i sig selv. Den syge vil have mere af det medicin, som har skabt sygdommen. Den selvnegerende rationalitet forstår ikke sin egen natur.

Tjaeh, grunden til at vi kan sidde her og nørkle med vore pc'er er såmænd kapitalismen, markedet og den usynlige hånd. Så kan man jo komme med nok så meget fortænkt sludder. Kendsgerningerne taler det eget kontante sprog.

Dommedagsprofeter har gentaget sig selv gennem århundreder: Hvis I ikke lytter til os, går verden under!

Og hvad så?

Da mennesket blot er et dyr med et par forvoksede pandelapper, så er det undergivet alle dyrs betingelser. Og det vil bl.a. sige, at når eksistensgrundlaget bliver mindre, er der ikke plads til så mange individer. Enkelt og logisk! Vi skal blot tilstræbe at det bliver de bedst egnede, som bliver tilbage, dvs. de kløgtigste og de stærkeste - overmennesket!

Det kan end ikke betale sig at omlægge energiafgifter og lignende. Vi bruger den energi, som findes, og derefter klarer hver mand sig så godt som muligt.

Det er som om magthaverne ikke kan se det reelle i krisen.

Hvad er det reelle i krisen?

Blot for at sige det på en lidt anden måde. Hvornår tror I, at vi i Danmark får et vandproblem? Når vi ikke længere kan drikke vandet direkte fra undergrunden uden at skulle rense det først.

Den globale krise er kun i sin begyndelse. Det der netop giver spådommen om en langt værre krise end det vi ser i dag. Det er, at de for os vesterlændinge let tilgængelige ressourcer (olie, metaller, mineraler og mad) skal til at findes eller produceres (mad) på svært tilgængelige steder.

Når olien skal pumpes op fra dybhavet, uden for kontinentalsoklen og metaller og mineraler skal hentes i områder der er svært tilgængelige eller som har mindre indhold af ressourcer, så vil krisen komme.

Først kommer krisen med små stikpiller (forureningen), herefter forøgelse af priserne og dernæst vil det globale marked gå fuldstændig op i limningen.

Men den faktiske totale nedsmeltning sker den dag, hvor det reelle pengemarked (kontantmarkedet) og det fiktive pengemarked (aktier, obligationer og valutatransaktionsmarkedet) bliver sammenblandet totalt.

Vi har en reel pengebeholdning og det er den der bruges ved almindelige handler mellem almindelige mennesker. Herudover er der så den skjulte (fiktive) pengebeholdning, som eskalerer med accelererende fart (med rente og rentes rente) og som helst ikke skal komme ud i det almindelige pengemarked. Kommer det fiktive pengesystem ud i handel og vandel sker der en økonomisk nedsmeltning.

På nuværende tidspunkt holder de økonomiske diger, det fiktive pengesystem væk fra det faktiske pengesystem, men der er gået revner i digerne og det sker, når handelsværdierne for varer (huse, føde mv.) stiger mere end de er værd.

Vi får herefter først en inflation og derefter kommer den globale økonomiske nedsmeltning, som vil sætte hele menneskeheden ud i en global krise, der vil være så uvirkelig, at vi nærmest vil tro det er et mareridt frem for virkeligheden.

Hele verden vil blive et økonomisk og handelssmæssigt kaos, der vil skabe krigslignende tilstande der ikke er til at styre. De krigslignende tilstande vil være det rene kaos i forholdet til eksempelvis de to verdenskrige, Koreakrigen, Vietnamkrigen, Golfkrigen, Irakkrigen og Afghanistankrigen. I disse krige kender vi modstanderen, men i den globale krisekrig, kender vi ikke modstanderen, for modstanderen skaber sig en fjende, som tilfældigvis kan blive hvem som helst.

Vi vil opleve en verden der vil blive et rent helvede, så det tredie rige (nazityskland) vil blive som et paradis i forholdet til, hvad der er os i vente.

Dette er ikke et billede på dommedag, men derimod på en undergang for det kapitalistiske og de monoteistiske religioners magtimperier.

Efter denne globale krise og dens krige, vil der ud af kaosset opstå en ny slags orden, som ingen på nuværende tidspunkt kan tænke sig til, hvordan vil blive.

Med venlig hilsen
Lars kristensen

Det er bestemt ikke dommedag, det er en gigantisk udfordring men ikke dommedag.

jeg giver den gode professor 100% ret glem alt dommedags snak menskeligheden skal nok overleve under en eller anden form, nej energi,fødevare,den økonomiske og klima kriserne er til sammen en gigantisk udforndring der kræver at vi reformere vores samfund for at bevare et samfund med civiliseret overskud til at kunne producere den velfærd vores liv nu afhænger af.

Det er en strukurel krise der kræver at vi gentænker det samfund vi har nu i en ny reformenret form dette arbejde bliver lige så hårdt og masivt et arbejde som at danne de velstands samfund som vi nu nyder frugten af.

Så hvis dommedag er det samme som hårdt solidt arbejde. Så ja så nærmer vi os dommedag, mener man som jeg at hårdt arbjede kun udgør en udfordring og vil i enden give os et bedre liv, så nærmer vi os paradis.

Er det et grundlæggede element i vores liv at vores mad er pakket ind i massere plastik og har tilbagelagt 2000-.3000 km på sin rejse fra jord til bord?. mener man det så ja så er dommedag nær. mener man som jeg at det samfund fra år ca1980 med den fødevare forsyning vi hade dengang ikke var helvede på jord men faktisk var et lokalt funderet højt udviklet samfund der fungedeede globalt ud fra en lokal dagsorden. Så ja så er paredis der ude på den anden side.

Det enste dommedags senarie der er over noget det er en erkendelse af at de sidste ca 30-40 års udvikling i især fødevare produktonen den har været et fejlskud en fejlagtigt udvikling og det er vejen tilbage til den bæredygtighed som der var dengang der er vejen frem for vores fremtidige liv. genlokalisere vi vores fødevare prodiuktion fra at fødevare rejser 2000-3000 km til at i fremtiden at mad kun er max 1000 km på sin vej fra jord til bord så kan vi sagtens producere nok energi til at forsyne dette samfund med både mad og velfærd.

Begrebet dommedag er (kontra)produktivt.

Begrebet ”dommedag” bruges af Burcharth og andre i et retorisk forsøg på at underkende proportionerne i det faktum, at den største trussel, som mennesket står over for, er mennesket selv, dets egne succeskriterier.

Problemstillingerne, som Ínformation har berørt i behandlingen af de fire kriser, indikerer i den grad at pladderoptimismen har fået et problem med at se bort fra det selvnegerende i sin dyrkelse af de herskende succeskriterier inden for økonomi, politik og i privatsfæren.

Sagen er at det store mentalt dovne flertal aldrig har bevæget sig for hurtigt, og at Burcharth stimulerer denne mentale dovenskab med dens særligt tilbagelænede form for selvforståelse.

Medierne gør sig populære hos de dovne ved at forlænge tidsrummet frem til det punkt, hvor det store flertal ikke længere kan undgå at se det selvnegerende i de herskende succeskriterier. Jo før denne strategi kan spoleres, jo større sandsynlighed er der for, at begrebet succes kan genvinde en mere entydig betydning.

Begrebet dommedag er (kontra)produktivt.

De bli'r sgu ved med at tale "sort"! Det lyder vældig klogt, men der er intet indhold. Ren litani!

Et væsentligt bidrag til løsning af en delproblematik, som nævnes i artiklen, ville jo være en massiv udbygning af atomernergien - også i DK!

Det første atomkraftværk skal ligge på godset Svanholm, Horns Herred.

Lad os så komme i gang!