Det norske firma Peer Gynt a/s arrangerer hvert år en stor Peer Gynt-festival (siden 1928) i Gudbrandsdalen i Norge og sælger kunstneriske produktioner inspireret af Henrik Ibsens teaterstykke. De er trætte af, at indkøbscentre, rejsebureauer og vagtselskaber opkaldes efter stykket og har nu ansøgt den norske patentstyrelse om rettighederne til begrebet 'Peer Gynt' samt andre ord fra stykket som for eksempel 'verdensborgeren', 'Peropolis', 'Gyntiana' og 'bukkeridtet'.
"Praksissen med at varemærkebeskytte begreber fra verdenslitteraturen er globalt, og alternativet kan være, at kommercielle selskaber uden tilknytning til Ibsen, Gudbrandsdalen eller Norge kom og gjorde det i stedet for os," lyder det i en pressemeddelelse fra Peer Gynt a/s.
Thomas Riis er professor i immaterialret ved Copenhagen Business School (CBS), og han medgiver, at man kan kalde det en stigende tendens, at der ansøges om rettigheder til begreber fra verdenslitteraturen, men han tvivler på, at det vil lykkes Peer Gynt a/s at få kontrol over begreberne.
"Det ligger i det immaterialretlige system, at der ikke er nogle enkelte erhvervs-drivende, der skal have eneret til at anvende centrale kulturhistoriske begreber. Det kræver i princippet nogle varemærkerettigheder af en eller anden art, og det er meget svært at stifte. Man skal bevise, at man har mere ret til at anvende begreberne end andre, og det er normalt kun arvinger, der kan det."
Gummi-T
Thomas Riis udelukker ikke, at det kan lade sig gøre og peger blandt andet på Disney-koncernens sagsanlæg mod Ole Lund Kierkegaards arvinger, da bogen Gummi-Tarzan skulle genudgives. Disney havde i forbindelse med en tegnefilmproduktion fået kontrol over begrebet Tarzan, og sagen mellem koncernen og arvingerne endte med forlig. Bogen må godt genudgives som Gummi-Tarzan, men i alt, der nyproduceres, skal figuren hedde Gummi-T - for eksempel merchandise.
Disney kunne altså ikke gennemtvinge en omdøbning af bogen. Virksom-heders muligheder er i det hele taget begrænsede, siger Thomas Riis. Han mener, at den eneste mulighed er at sikre sig kendetegnsrettigheder, men selv det er svært.
"Man kunne jo i princippet godt forestille sig en virksomhed, der fik indarbejdet for eksempel eventyrtitlen 'Den Lille Havfrue' som varemærke, men man ville ikke uden videre kunne registrere det som et varemærke, da det ikke er særpræget. Men hvis man i en længere periode driver virksomhed under dette varemærke, på en sådan måde at markedet forbinder 'Den Lille Havfrue' med denne virksomhed, så kunne det muligvis lade sig gøre at få varemærkerettighederne, men der skal rigtig meget til."
Folkeeje
Ifølge Thomas Riis er det vigtigere at sikre begreberne som folkeeje end som virksomhedseje. Derfor giver han ikke meget for Peer Gynt a/s' påstand om, at de søger om rettighederne for at beskytte begreberne fra misbrug og degenerering.
"Det er jo i virkeligheden en helt bagvendt form for logik, at man mener, at det beskytter den kulturhistoriske arv at give en enkelt virksomhed eneret til et begreb. For hvem skal så kontrollere rettighedshaveren? Beskyttelsesreglerne er indarbejdet i loven om immaterialret, og det er vel i højere grad i samfundets interesse at anvendelsen af begreberne kontrolleres af loven end af en virksomhedsejer med økonomiske interesser."
Lykkes det Peer Gynt a/s at tilegne sig rettighederne til begreberne, skal man ansøge virksomheden om tilladelse, hver gang man påtænker at anvende dem.
