Mindesmærke

Et kys kan stadig være farligt

Det længe ventede mindesmærke for nationalsocialismens homoseksuelle ofre blev i går indviet i Berlin. Det er skabt af den dansk-norske kunstnerduo Michael Elmgreen og Ingar Dragset
28. maj 2008
Af: Henriette Harris Informations korrespondent

BERLIN - "Dette mindesmærke er lavet for dem, der finder det modbydeligt, når to mennesker af samme køn kysser hinanden. Finder de mindesmærket anstødeligt, så meget desto bedre," siger kunstneren Albert Eckert og høster forløsende grin og klapsalver, da et mindesmærke for nationalsocialismens homoseksuelle ofre blev indviet i Berlin i går.

Eckert grundlagde for 15 år siden initiativet "At mindes de homoseksuelle NS-ofre" og har sammen med Tysklands lesbiske- og bøsseforbund kæmpet for at få rejst et mindesmærke for nationalsocialismens homoseksuelle ofre. Nu har han nået sit mål.

Den dansk-norske kunstnerduo Michael Elmgreen og Ingar Dragset har skabt mindesmærket, der står midt i Berlin. Én eneste betonklods med et lille vindue i. Kigger man ind, ser man en film med to mænd, der giver hinanden et inderligt kys. Den lille film, der er instrueret af den danske filminstruktør Thomas Vinterberg, kører i en båndsløjfe og er optaget samme sted, som mindesmærket står: På hjørnet af Tiergarten. Det er lige over for Peter Eisenmans mindesmærke for Europas seks millioner myrdede jøder.

Elmgreen og Dragsets ene betonklods er større og skævere, men den er også kun én over for Eisenmans 2.711 betonklodser. Ved at placere mindesmærket på den anden side af gaden, opstår en form for samtale: Vi er ens og dog forskellige.

"Vi vil anerkendes for vores mangfoldighed og ikke, fordi vi er så 'flinke og normale'," siger Eckert.

Bøsseborgmester

Rundt om os udgør de omkring 1.000 forsamlede mennesker et levende billede på hans ord. Her er bøsser i alle aldre og faconer. Gamle hippiebøsser med langt hår, unge solbrændte bøsser med lyserøde skjorter, bøsser i militæruniformer og nålestribede jakkesæt, læderbøsser, bøsser med overskæg, bøsser med hanekam, en bøsse med bowlerhat, en bøsse med julekugler i ørerne og en bøsse i borgmestertøj. Berlins socialdemokratiske overborgmester, Klaus Wowereit, er nemlig også bøsse.

Lesbiske kvinder er her også, selv om de har været meget vrede over, at det var en film med to mænd, der skulle vises i mindesmærket. Selv om de lesbiske ikke blev direkte forfulgt og myrdet, i hvert fald ikke fordi de var lesbiske, fik de også deres verden slået i stykker mellem 1933 og 1945. Et kompromis er derfor blevet indgået. Hvert andet år skal filmen skiftes ud. Således er der god mulighed for, at man om et år vil kunne opleve en film, der viser kærligheden mellem to kvinder.

Ædt af schæferhunde

50.000 homoseksuelle blev dømt under nationalsocialismen. Man kender ikke det nøjagtige tal, men i hvert fald 10-15.000 af dem blev myrdet i koncentrationslejrene. Ofte på den mest brutale vis, som Günter Dworek fra det tyske lesbisk- og bøsseforbund minder os om, da han fortæller en øjenvidneberetning fra et af de overlevende ofre. Han havde været i koncentrationslejr med en ung mand, der endte sine dage, ved at nazisterne bandt ham, gav ham en spand over hovedet og lod deres schæferhunde æde ham.

Men selv i vore dage er det ikke problemfrit at elske et menneske af ens eget køn.

Dworek siger, at et kys i offentlighed mellem to mennesker af samme køn stadig kan være farligt. Albert Eckert, der tydeligvis tør gå tættest på den varme grød, siger ligeud, at et billede fra filmen med de to kyssende mænd desværre ikke kom med på indbydelsen, sådan som kunstnerparret havde ønsket det. Den tyske kulturstatsminister, Bernd Neumann fra CDU, satte sig imod det. Som også hans parti i sin tid satte sig imod mindesmærket i det hele taget.

Men vedtaget blev det af Forbundsregeringen i 2003, og i 2006 vandt Michael Elmgreen og Ingar Dragset den internationale konkurrence, der var blevet udskrevet.

Bernd Neumann gør sig umage. Han har i dagens anledning stukket et rødt silketørklæde i brystlommen. Det matcher hans slips. Neumann siger, at mindesmærket får os til at huske en befolkningsgruppe, der har fået meget lidt offentlig opmærksomhed. Han siger sågar, at filmen med kysset knytter historien sammen med nutiden.

"63 år efter krigens slutning er sent, men mindesmærket er ikke kun sat for at minde os om fortiden. Det skal illustrere et modent samfund og til stadighed minde os om, at intolerance over for homoseksuelle forhold ikke har nogen plads i vores samfund," siger Bernd Neumann.

I 86 FN-medlemslande er det i dag strafbart at være homoseksuel. I syv af dem straffes man med døden for det.

Overborgmester Klaus Wowereit kommer ind på, at det heller ikke var let at være homoseksuel i efterkrigstidens Tyskland. Mange af de overlevende blev pga. deres seksuelle orientering slet ikke anerkendt som ofre for nazismen.

"Hvad betød det for de mennesker, der havde overlevet? At de stadig var ofre," siger Klaus Wowereit.

Han understreger, at mindesmærket både er rejst for dem, der blev myrdet og for dem, der ikke blev taget, men levede i konstant skræk og rædsel.

"Det gælder også de lesbiske," siger han og beder os huske, at Berlins nye mindesmærke ikke har været let at etablere.

"Jeg håber, at det vil minde os om, at ingen har ret til at udgrænse andre. Ikke på grund af deres hudfarve. Ikke på grund af deres tro. Ikke på grund af deres seksualitet."

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

Hmm - mon ikke dette mindesmærke snart er vandaliseret af repræsentanter fra Fredens Religion™, homoseksualitet tillades jo ikke iflg. deres barmhjertige pædofet og den hellige grønspættebog!


Undskyld, men hvad fanden snakker du om?
Hvis det er kristendommen du prøver på at ramme, så er du virkelig ved siden af.
Størstedelen af kristne i dag er moderne mennesker, som er ligeså glade, omend måske lidt overraskede eller fascinerede, over kærlighed mellem to af samme køn.

Kærlighed er kærlighed, også blandt kristne. Jeg ved det, om nogen, jeg er da selv en af dem.

Det er jo larmende irrelevant det du skriver der Pimp Åberg.

Vi har fattet at du ikke kan fordrage muslimer. Kan du ikke bare en enkelt gang lade være med at læsse din mødding ud over os andre.

"Jeg håber, at det vil minde os om, at ingen har ret til at udgrænse andre. Ikke på grund af deres hudfarve. Ikke på grund af deres tro. Ikke på grund af deres seksualitet."

Det er alt andet end opmuntrende at iagttage den danske debat - selv på afstand.
I modsætning hertil kan jeg sige, at Klaus Wowereit er en populær borgmester i Berlin og en væsentlig figur i tysk landspolitik. Som magtudøver er han som man kan forvente. Når han optræder i afslappede tv-programmer kan han lægge selv komikere ned med sin vittige slagfærdighed. Såvidt jeg kan bedømme, spiller hans seksualitet ingen nævneværdig rolle for flertallet af vælgerne i Berlin.
Det nye mindesmærke er naturligvis betinget af historien, men bidrager samtidig til det moderne Berlins omdømme som metropol.

Åberg bruger desværre et sprogbrug, der frastøder andre, hvilket kun skader hans sag. Og det er synd i dette tilfælde.

For han har fuldstændigt ret i, at det mildest talt er paradoksalt, at muslimer, der anser en pædofil analfabet for at være deres forbillede i et og alt, overfalder homoseksuelle.

Homoseksualitet er accepteret af de fleste herhjemme, mens pædofile er per definition foragtede.

Det er relevant, at nævne Muhammeds pædofili, fordi mange muslimer netop tager småpiger til hustru og voldtager dem systematisk med henvisning til profeten.

I Yemen er der netop ingen seksuel lavalder for piger, netop fordi Muhammed anses for at være ufejlbarlig, hvilket betyder at pædofili ikke bare er lovligt, men anses for at være den reneste og ypperste form for sex:

"En otte-årig pige fra Yemen har nu fået sit ægteskab med en 30-årig mand opløst. Nojoud Muhammad Ali gik til retten og krævede, at hun blev skilt fra den mand, som hendes far havde bortgiftet hende til.

Den otte-årige pige fik bevilget skilsmissen tirsdag og jublede over sagens udgang.

- Jeg er glad for, at jeg er skilt nu. Nu kan jeg begynde i skolen igen, siger hun til Middle East Times.

I mandags fortalte ekstrabladet.dk, hvordan pigen beskrev det to måneder lange ægteskab med sin 22 år ældre mand.

- Han gjorde ting med mig. Når jeg legede i haven slog han mig og fik mig til at gå ind i soveværelset med ham, fortalte hun.

Manden har erkendt, at han fuldbyrdede ægteskabet, men nægter at have slået. Han er rystet over, at ægteskabet nu er ophævet.

- Det er ikke et spørgsmål, om jeg elsker hende, det gør jeg ikke. Jeg vil ikke skilles fra hende, og det er min ret at beholde hende. Ingen magt kan stoppe mig. Hvor vover hun at klage over mig, spørger han.

Vil ikke lovgive
Dommeren smed manden i fængsel, men det skete udelukkende for at beskytte pigen, og han vil blive sat fri inden længe. Han har ikke begået noget ulovligt, for Yemen har ingen lov mod børnebrude.

Ifølge en undersøgelse fra 2006 bliver 50 procent af Yemens piger gift, når de er under 18. Gennemsnitsalderen for piger der gifter sig er 14 år, og i landområder er det tilsvarende tal helt nede på 10."

Læs hele artiklen på: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article996562.ece

For den, der kender Informations debatter gennem årtier, betegner internet-debatten et monumentalt forfald. Et indlæg som det forrige, var aldrig gået igennem redigeringen af den trykte avis af den simple grund, at den ingen forbindelse har til emnet. Vi spilder vores tid.

Jørgen Mathiasen,

Der er desværre masser af sådanne indlæg fordelt over de fleste tråde på disse sider. Anskaf dig en mus med scroll knap, og ignorer indlæg skrevet af de signaturer du har erkendt skriver underlødige indlæg. Så spilder du knapt så megen tid.

Ellers rapporter indlæg som stødende indlæg, hvis du mener de forbryder sig mod Dagbladet Informations debatregler.

Slutteligt kan du håbe på, at Dagbladet Information begynder at tage sit eget debatforum mere alvorligt. Men det har vist lange udsigter...

Mit indlæg er relevant for artiklen.

For artiklen handler om forfølgelse af bøsser og i vore dage er det islamister, der hovedsageligt står for at forfølgelsen af bøsser. Og det er jo ret paradoksalt, når de selv tilbeder en person, der bruges til at legitimerer seksaualforbrydelser i bl.a. Yemen og Saudi Arabien.




Et udpluk af ugens bedste

  • Sanserne, sundheden og hospitalsmiljøet

    Et psykiatrisk sundhedshus i Helsingør sætter tidssvarende fysisk dagsorden. For omgivelserne har betydning for helbredelsen, så nærmiljøet er vigtigt i planlægningen af om- og tilbygninger, fremgår det af en bog om Sansernes Hospital
  • Spil er ikke længere underholdning - det er ved at blive alvor

    Computerspillet har overhalet filmen og musikken som det medie, der på mange måder bedst tilfredsstiller det moderne menneskes behov. Og med de rige muligheder for at være medproducent i de stigende både fysiske og psykiske udfoldelser, spillet indeholder, har vi muligvis kun set toppen af isbjerget
  • Dame i dårligt selskab

    Regeringsdeltagelsen ruinerer Rønns ry og rygte
  • guidetilgroenlivsstil.jpg

    Og lige pludselig handlede det hele om CO2

    Først var det atomkraft, så var det syreregn, så forsvandt ozonlaget, og nu handler alt om CO2. Så blev atomkraft godt alligevel, økologi var lige pludselig ude, og alt det med at købe lokalt blev en løgn. For forskerne kræver det kæmpe analyser at finde ud af den rigtige måde at handle på. For alle os andre er det noget rod
  • Nu kan kvinden også være et skvat

    En række kvindelige forfattere har lagt fløjshandskerne og offerrollen væk og beskriver skyggesiden af de kvindelige dyder. Velkommen til antiheltinden og kvinden som skvat
  • ff20080904-211444-pic-76299106.jpg

    'EF-Domstolens rolle kan godt tones ned'

    I forbindelse med balladen om Danmarks udlændingeregler, er EF-Domstolen blevet beskyldt for at politisere. Men sådan er domstolens rolle defineret, siger professor Jørgen Grønnegaard Christensen, der dog mener, at det godt kunne være anderledes