Interessen for vismændenes pensionsforslag er stor blandt partierne på Christiansborg. Men uenigheden var i går stor om, hvilke af vismændenes forslag, der er de rigtige, og hvilke mål, der er værd at forfølge.
I SF fremhæver Ole Sohn især forslaget om, at mennesker på overførselsindkomst også skal dækkes af en delvist offentligt finansieret pensionsordning. Men han er også skeptisk.
"Vi er helt enige i at der skal laves en pensionsordning, der dækker alle. Men vi er uenige i, at man skal tage dele af pensionsindbetalingerne fra folks egen overførselsindkomst. Det er svært nok i sig selv at få økonomien til at hænge sammen, når man for eksempel er på kontanthjælp - og i forvejen er alle overførselsindkomsterne jo ramt af satspuljen," siger Ole Sohn med henvisning til, at overførselsindkomsterne ikke følger fuldt ud med lønudviklingen.
Han erklærer sig også som stærk modstander af vismændenes forslag om på sigt at fjerne det indkomstafhængige pensionstillæg.
"Det vil kun være med til at øge uligheden i alderdommen," siger han.
Gammelt S-forslag
Lige som SF'eren fremhæver Morten Bødskov fra Socialdemokraterne vismændenes forslag om at lægge et loft på, hvor meget man på indbetale til sin pensionsordning, på 100.000 om året. Dét forslag er mage til det, som Socialdemokraterne foreslog i deres skatteudspil fra januar 2006.
"Så det støtter vi selvfølgelig. Vi er sympatisk indstillede over for forslag, der kan komme den stigende ulighed blandt de ældre til livs. Men vi er ikke helt sikre på, at det er den rette model, som vismændene ellers foreslår. Det vil vi gerne se noget nærmere på," siger Morten Bødskov.
K er skeptisk
Lars Barfoed fra de konservative er også skeptisk - men ud fra det modsatte synspunkt.
Han er usikker på, om afskaffelsen af pensionstillægget er tilstrækkelig til at finansiere en pensionsordning for modtagere af overførselsindkomst. Og forslaget om et indbetalingsloft - der ifølge vismændene skal modvirke spekulation i pensionsordninger - får ingen rosende ord fra den konservative finansordfører.
"Jeg synes sådan set ikke, at man skal lægge begrænsninger ind på, hvor meget folk skal spare op til pension," siger Lars Barfoed.
"Men det, at vi skal animere til en større pensionsopsparing og så til gengæld aflaste den offentlige økonomi for en del af de overførselsindkomster, der betales i dag, er fornuftigt og interessant at kigge nærmere på," siger Lars Barfoed.
Der er dog bred enighed blandt partierne om, at man ikke kan tage endeligt stilling til vismændenes forslag, inden den skattekommission, der i øjeblikket arbejder på forslag til reformer af det danske skattesystem, har afsluttet sit arbejde.
"Man vil jo under ingen omstændigheder begynde at tage fat på sådanne ting med store skattemæssige implikationer, før vi har set rapporten fra skattekommissionen. Her vil vi kunne se det hele i en meget større sammenhæng," siger Lars Barfoed.
Fakta
Ingen opsparing
10 pct. af danskerne indbetaler overhovedet ikke til en pensionsordning. Dvs. enten i form af ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension), SP (Den særlige pensionsordning), SAP (Den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister), en arbejdsgiveradministreret ordning eller en privattegnet ordning.
Mange sparer kun meget lidt op
De grupper, der i gennemsnit indbetaler den laveste andel af deres indkomst til en pensionsordning er personer under uddannelse (1,8 pct.), kontanthjælpsmodtagere (2 pct.), efterlønnere (3,7 pct.) og førtidspensionister (4,2 pct.).
Til gengæld råder halvdelen af danskerne over næsten hele den danske pensionsformue
Den halvdel af danskerne der indbetaler mest til deres pension ejer 90 pct. af den danske pensionsformue.
Kilde: DØR, SFI og ATP
