Snydt og bedraget?

Var tv-optagelser, der i 2000 gik verden rundt visende en 12-årige palæstinensisk dreng, som blev brutalt skudt og dræbt af israelske soldater falske, et politisk propagandastunt? Sandsynligvis, siger en sensationel fransk dom
Fotoet, som gik verden rundt i 2000, skulle angiveligt vise, hvordan den 12-årige palæstinensiske dreng, Muhammed al-Durra, blev skudt af israelske soldater, er af en fransk domstol bedømt som et falsum. Foto: Talal Abu Rahma/France 2

PARIS - "Et ikonisk billede, hvis betydning det er svært at overdrive."

Sådan skrev avisen Wall Street i denne uge, da den bragte nyheden om, at den franske tv-station France 2 havde tabt retssagen om en omstridt tv-reportage fra september 2000.

Det ikoniske billede avisen henviser til, er den sammenkrøbne og rædselsslagne 12-årige Muhammed al-Durra, en 12 år gammel palæstinensisk dreng, som ifølge France 2's tv-reportage blev brutalt nedskudt og dræbt af israelske soldater den 30. september 2000, mens han gemte sig bag sin far.

Halshugget som hævn

Indslaget, som først gik sin sejrsgang over hele verden som nyhedsindslag, og som siden er blevet vist igen og igen i arabiske elektroniske medier, var stærkt medvirkende til den globale fordømmelse af Israel og var en af flere direkte gnister, der fik den seneste intifada til at bryde ud. Og senere blev den amerikansk-jødiske journalist Daniel Pearl halshugget som 'hævn' for drabet på den 12-årige.

Et falskneri

Problemet med indslaget er imidlertid, at det sandsynligvis er konstrueret. Det afgjorde en fransk appeldomstol i sidste uge, da France 2 tabte den retssag, stationen havde anlagt mod Philippe Karsenty, grundlægger af et mediekritisk bureau, der fungerer som vagthund i den franske medieverden.

Karsenty har hele tiden påstået, at indslaget i bedste fald var misvisende, i værste fald et snedigt politisk propagandaindslag, hvor journalistikken blev kynisk ofret på den palæstinensiske sags alter. Rent bedrag med andre ord.

Karsenty sætter spørgsmålstegn både ved om det israelske militær overhovedet skød på drengen - om den 12-åriges rædsel var skuespil - og ved om hele episoden var arrangeret på forhånd med propaganda for øje. I givet fald er mistanken rettet mod Talal Abu Rahma, den palæstinensiske kameramand for France 2, som var den eneste journalist, der var vidne til nedskydningen og som i retssagen har været France 2's kronvidne. Domstolen afgjorde torsdag, at Rahma ikke er "et komplet troværdigt vidne".

Selvmodsigelser

France 2's kendte og indtil videre dybt respekterede stjernekorrespondent i Mellemøsten Charles Enderlin, var ansvarlig for redigeringen af indslaget, som foregik efterfølgende i Israel. France 2 bragte kun et indslag på 57 sekunder, men har hele tiden hævdet, at beviserne for ægtheden stod klart frem i hele videooptagelsen på 27 minutter.

Men efter, at retten langt om længe fik adgang til hele filmen (France 2 nægtede i lang tid at give adgang til optagelserne), afgjorde appeldommer Laurence Trébucq torsdag i sidste uge, at Charles Enderlin havde fremsat uforståelige "selvmodsigelser og usammenhængende forklaringer" i sin vidneforklaringer.

Appeldomstolens afgørelse omstøder byrettens afgørelse fra 2006, som sagde, at Karsenty havde "vanæret" France 2 med usande beskyldninger. Dengang fik Karsenty den samlede franske journaliststand på nakken, og blev beskyldt for at være en galning på linje med Holocaustbenægtere og 9.11.-konspirationsteoretikere.

Hans nye sejr i retten har været forbløffende lidt omtalt i franske medier ud over professionelle journalist-cirkler.

Alvorligt bedrag

Nu er det så France 2's tur til at appellere til den franske højesteret, men hvis Karsenty også her ender med at få ret, vil episoden i givet fald gå over i historien, som en af verdens mest alvorlige bedrag i journalistik. Billederne bliver den dag i dag brugt af islamiske militante som et stærkt eksempel på "den israelske terrorstat" og florerer på internettet som et af mange beviser på systematiske drab og overgreb på palæstinenserne.

Karsenty selv sagde på fransk tv i forgårs, at "det er på høje tide, at de folk, der har udsendt denne falske reportage, stilles til ansvar. Den amerikanske journalist Daniel Pearl blev halshugget for at hævne dette falske drab på en palæstinensisk dreng."

Selvkritik efterlyses

Billeder fungerer ofte stærkere end ord. Og det budskab, der står klarest frem i mediedebatten i Frankrig nu er, at der er brug for en omfattende debat om journalistiske standarder og en åben selvransagelse om mediernes rolle - ikke bare som en del af manipulationen med den arabiske verden i vestlige medier, som Karsenty formulerer det, men i sensitive politiske og væbnede konflikter i det hele taget. En debat, danske journalister roligt kan deltage i.


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

"Hans nye sejr i retten har været forbløffende lidt omtalt i franske medier ud over professionelle journalist-cirkler."

Reelt er historien, der ellers nok skulle være interessant i lyset af al-Durra sagens enorme symbolske betydning, også blevet fortiet eller underspillet i vid udstrækning i de internationale medier også.

Så respekt til Information for at bringe historien - og skulle nogen tro, at al-Durra historien, er en enlig svale, kan de roligt tro om igen - som 60 minutes så fint dokumenterer.

Irrelevant om det er fake eller ej. Faktum er
at Israel har dræbt 935 palæstinensiske børn
og at palæstinensere har dræbt 84 israelske børn.

http://www.btselem.org/english/statistics/Casualties.asp

Hvorvidt enkelte ugerninger promoveres i medier
eller ej, er etisk set irrelevant. Et mord bliver ikke
værre af, at det får mediedækning.

”En debat, danske journalister roligt kan deltage i.”

Ja, der er unægtelig noget at komme efter!

Især TV2 der gennem de seneste 10 år har kørt en ganske enestående dæmoniserings kampagne vendt mod indvandrerne. Manipulation og løgn hører til dagens orden.

Man behøver blot at have set aftenens TV2 nyheder hvor det var hovednyhed at den højreekstremistike politiker Wilders besøger Danmark. Wilders fik et langt høfligt mikrofonholderinterview, og blev præsenteret som en stueren ”islam-kritisk politiker”. Det var sgu lige før journalisten bad om at få Wilders autograf!

Sådan er der nye eksempler så godt som hver dag. Det mest afslørende er vist dengang da det belv afsløret at TV2 Nyhederne blev afsløret i flere aftener i træk at fortælle om en fiktiv bande af meget farlige kriminelle indvandrere. Journalisterne havde simpelthen opdigtet nyhederne men på trods af det fik det ikke nogen videre konsekvenser for de implicerede medarbejdere eller for TV2.

Dansk presse er med få undtagelser og lyspunkter én stor løgnefabrik!

Det mest afslørende er vist dengang da det belv afsløret at TV2 Nyhederne blev afsløret i..

Ja det må havde været afslørende!

Åberg:

"Ja det må havde været afslørende!"

Ja det er da lidt af en afsløring, når det sort på hvidt bliver bevist at historierne om indvandrerne er fri fantasi og at journalisterne bevidst konstuerer historier der skal sætte indvandrerne i et dårlig lys.

Den slags ting det er efter alt at dømme, noget der hører til dagens (u)orden, men det er desværre sjældent at man kan bevise det.

Per Thomsen:
"Den slags ting det er efter alt at dømme, noget der hører til dagens (u)orden, men det er desværre sjældent at man kan bevise det."

Uh oh, søg dækning.

En mega-bandbulle opremsende muslimers fortrædeligheder kan forventes copy/pasted hvert øjeblik...

En mega-bandbulle opremsende muslimers fortrædeligheder kan forventes copy/pasted hvert øjeblik...

Lad nu være med at ophidse gemytterne, egentlig er jeg grundlægende enige med Thomsen i hans vurdering af mediernes objektivitet, idet jeg antager at hans kritik også er rettet den anden vej. Jeg er i mit generøse hjørne idag og havde faktisk besluttet ikke at skrive flere usaglige og stupide indlæg før end imorgen!

Tak, Alfons, for at yde dit bidrag til fred og fordragelighed :-)

Hej KPJ

Hyggeligt du vil snakke igen. Troede du helt var smeltet sammen, efter du først svinede mig til, og derefter blev spruttende hidsig over at få dine egne ord tilbage i hovedet. Men velkommen tilbage - også selvom du fremturer med en påstand, jeg allerede her gendrevet, og du ikke har forholdt dig til. Men det gør det jo ret let for mig, at gendrive nok engang.

Du skriver:
"Faktum er
at Israel har dræbt 935 palæstinensiske børn
og at palæstinensere har dræbt 84 israelske børn.

Hvorved vi kan konkludere, at du mener det siger et eller andet vigtigt, om den ene eller anden parts moralske habitus. Det addresede jeg jo så allerede tilbage i den anden tråd, hvilket du ignorerede. Men vi tager den da bare een gang til for prins KPJ:

Dit argument om at Israel er moralsk angribelig, fordi der er flere døde palæstinensere end israelere er pudsigt, og jeg hører det gang på gang. Ud fra samme logik, må vi nødvendigvis konkludere, at englænderne, franskmændene og amerikanerne under WW2 var langt mere moralsk angribelige end Nazi-Tyskland, for der døde jo immervæk en del flere tyskere end de andre, right? Og hvis Israel havde haft et dårligere efterretningsvæsen og ikke havde stoppet 60-80% af selvmordsbomberne, måtte vi altså pludselig konkludere, at de moralsk langt bedre? Og Hamas bliver altså tilsvarende værre, den dag de får held til at proppe lidt flere iranske sprængstoffer i de raketter der har afsendt et par tusind af efterhånden, og bliver bedre til at styre dem mod civile områder?

Og nåja, er du i øvrigt kommet videre med din kritik af de krige, der sendte tusinder på flugt i mellemøsten? Du ved, dem araberne startede? Bare sårn af nysgerrighed.

Krigsbilleder har altid været fulde af fup. Soldat bliver skudt under den spanske borgerkrig. Politichef i Sydviatnam skyder mand osv.
I krig er sandheden altid det første offer.

Kan en eller anden hjælpe mig med at få styr på hvad der er op og ned, når jeg nu på denne første hverdag i juni 2008 kan forstå, at billeder af en frygtsom palæstinensisk dreng er et mediestunt samtidig med at en bombe ved den danske ambassade i Pakistan kædes sammen med, at danske aviser har bragt tegninger af profeten Mohammed?

Er det en ny religionskrig?

@ Jan F: Er det en ny religionskrig?

NEJ, EN GAMMEL RELIGIONSKRIG.

Alle religioner er af islam blevet bekæmbet de sidste 1333 år, så religionskrigen er GAMMEL.

Men den finder nye udtryksformer hver dag.

Det var banden triple X som de dygtige TV2 journalister afslørede. De havde ikke tid til at undersøge om den bare var nogle unge der var i gang med at lave en lidt gansta-agtig video. Det havde da ikke noget med Hetz mod indvandrer at gøre. Det var bare TV2 der troede de var de første der kunne bringe den næste sensationelle nyhed.

I øvrigt er det ekstremt vammelt at se hvordan religiøse arabiske fanatikere lader deres hjernevaskede børn gå i døden. Det er nu også slemt at se hvordan amerikanske eller danske soldater bliver sendt i døden. Men det der sker i palæstina er specielt slemt.

Ny eller gammel religionskrig?

Når jeg tænker over, at det kan betegnes som en ny religionskrig, er det fordi fronterne mere og mere ser ud til at stå mellem et ytringsfrihedsbaseret (åbent) verdenssyn overfor et cencurbaseret (lukket).

Her til morgen er en nyhed, at flere medier ude i verden siger, at bomben i går (også) er Danmarks egen skyld, for regeringen kunne bare have lukket munden på medierne (ifølge de kilder jeg har set).

Dét synes jeg er en ny front i forhold til den årtusind gamle mellem antikke religioner. Min 'religion' er ytringsfriheden.

,

Ønsker man at vide lidt om israelske soldaters brud på humanitøær lovgivning - behøver man ikke klynge sig op af denne video, da den dokumentariske afregning er utvetydig hos såvel Amnesty International, Human Rights Watch og B'tselem. Der er ingen kontrovers om de historiske og nuværende fakta; denne video eller den franske dom kan ikke 'undo' den reelle trusler Israel udgør som pervers gentagende overtræder af international og humanitær lovgivning.

Eks.:

En Human Rights Watch (red. herefter HRW) undersøgelse af det israelske angreb på flygtningelejren i Jenin i april 2002 afslørede, at ”israelske styrker begik seriøse overtrædelser af humanitær lovgivning, hvoraf nogle prima facie beløb sig til krigsforbrydelser.” Nogle 4000 palæstinensere, hvilket er mere end en fjerdedel af lejrens befolkning, blev hjemløse pga. en ”destruktion der langt overgik enhvert tænkeligt formål med at erhverve tilgang til kombattanter, og var umådeligt uforholdsmæssig til det tilsigtede militære formål.” Typisk for de israelske ugerninger dokumenterer HRW i Jenin følgende: en ”57-årig kørestolsbundet mand… blev skudt og kørt over af en kampvogn på en kæmpe vej udenfor lejren… selvom at han havde et hvidt flag bundet på sin kørestol”; ”IDF (red. israelske forsvarsstyrker) tvang en 65-årig kvinde til at stå på et hustag foran en IDF beliggenhed midt i en helikopterkamp.” En HRW seniorresearcher ob-serverede yderligere, at det som skete i Jenin, ikke var ”meget anderledes end de andre angreb” under Operation Defensive Shield, hvor Nablus og Ramallah led den værste hærgen.[1]

For at være sikker misbilligede Ehud Barak Operation Defensive Shield. Sharon, udskældede han, skulle have ageret ”mere kraftfuldt.” Under afvisning af israelske ugerninger som drevet af antisemitisme giver Holocaust Industriens administrerende direktør, Elie Wiesel, ubetinget støtte til Israel – ”Israel gjorde ingenting andet end at reagere… Hvadend Israel har gjort, er det det eneste som Israel kunne have gjort…Jeg tror ikke, at Israel har forbrudt sig menneskerettigheds-vedtægterne… krig har sine egne regler” – og fortsatte med at eftertrykke, ”den store smerte og pine” israelske soldater måtte gennemleve, mens de gjorde ”hvad de var nødt til.” Mens han pralede om, at han havde ”efterladt dem et fodboldstadion,” udtalte en af Wiesels forpinte israelske soldater, som betjente én af bulldozerne i Jenin, i et interview: ”Jeg havde lyst til at destruere alt. Jeg tiggede officererne…om tilladelse til at banke det hele ned fra toppen til jorden. At jævne alt… i tre dage ødelagde og ødelagde jeg… jeg fandt glæde i hvert hus der kom ned, fordi jeg vidste, at de var ligeglade med at dø, men holdt af deres hjem. Hvis du rev et hus ned, nedgravede du 40-50 mennesker i generationer. Hvis jeg er ked af noget, så er det fordi, jeg ikke rev hele lejren ned… jeg havde rigeligt med tilfredsstillelse. Jeg nød det virkeligt.” En B’Tselem undersøgelse opdagede, at der typisk i ”(uddannelsesministeriet ikke kun var taget computernetværket, men projektorer og videoafspillere. Andet udstyr, inklusive fjernsyn og filkabinetter fyldt med afregninger såsom studerendes udskrifter, blev udryddet… harddiske blev taget fra civile samfundsorganisationer, som havde brugt årevis og millioner af dollars på at indsamle materiale.” ”Det var simpelthen utroligt,” huskede en israelsk værnepligtig, ”folk gjorde sig simpelthen umage på at ødelægge og plyndre… Major Sergenten bragte en lastbil for at fylde den op. Det blev gjort åbenlyst.” ”Det totale billede” konkluderede B’Tselem rapporten, ”er et hævngerrigt overgreb på alle palæstinensiske samfunds- og identitetssymboler. Dette er kombineret med, hvad man kun kan beskrive som Hooliganisme: resultatet af tusinder teenagedrenge og unge mænd i uniform, som fik lov til at gå amok i palæstinensiske byer uden ansvarlighed for deres handlinger.” Ha’aretz rapporterede, at de israelske soldater som besatte Ramallah, ”ødelagde børnetegninger” i det palæstinensiske kulturministerium, og ”urinerede og havde afføring (red. beklager udtrykket, men ’pissede’ og ’sked’ er nok en bedre oversættelse) overalt” i bygningen, og endda ”formåede at have afføring i en kopimaskine” – uden tvivl med ”stor smerte og pine.” [2]

[1] Human Rights Watch: Jenin: IDF Military Operations, Maj 2002 | Suzanne Goldenberg: Across West Bank, Daily Tragedies go Unseen, Guardian 27. April 2002 | Edward Cody: Unnoticed Nablus may have taken West Bank’s worst Hit, Washington Post 21. Maj 2002

[2] Camp David and After: An Exchange – An Interview with Ehud Barak, New York Review of Books 13. Juni 2002 | Megan Goldin, Wiesel, Reuters 11. April 2002 | Greer Fay Cushman: Wiesel: World doesn’t understand threat of Suicide Bombers, Jerusalem Post 12. April 2002, CNN 14. April 2002 | Caroline B. Glick: We must not let the Hater define us, Jerusalem Post 19. April 2002 |Elie Wiesel Interview w/ Gabe Pressman, News Forum 21. April 2002 | Tsadok Yeheskeli: I Made Them a Stadion in the Middle of the Camp, Yediot Aharonot 31. Maj 2002 | Jessica Montell: Operation Defensive Shield, the Propaganda and the Reality, www.B’Tselem.org | Amira Hass: Someone even managed to defecate in the photocopier, Ha’aretz 6. Maj 2002

QED.

@ KPJ

"..Faktum er at Israel har dræbt 935 palæstinensiske børn og at palæstinensere har dræbt 84 israelske børn".

Nej, det er nu ikke et faktum. Faktum er, at B´tselem siger, Israel har dræbt 935 arabere under 18. Det gør dem ikke til børn. Og det betyder heller ikke, at B´tselem har ret.

"Et mord bliver ikke værre af, at det får mediedækning".

Er den dræbte kombattant og den der tager hans liv soldat er drab på ham pr. definition ikke mord. Hvis du faktisk gad læse, hvad B´tselem skriver på deres site, så vil du se at en pænt stor del af dem du kalder børn blev dræbt mens de forsøgte at myrde andre. Tag de øverse fem i listen her ( http://www.btselem.org/english/statistics/Casualties_Data.asp?Category=1...):

- Ibrahim Farid Mahmoud Madi (17) blev dræbt, da han skyde og dræbe israelere
- Hussein 'Abd al-Karim Ramadan Ahel (15) blev dræbt, da han forsøgte at stene og dræbe israelere
- Khaled 'Abd a-Nasser Mahmoud 'Abd al-Hadi (17) dræbt, da han "kiggede" på ildkampe mellem israelere og arabere. B´tselems angivelse af, at han ikke deltog i fjendtligheder kan man stille spørgsmålstegn ved. Går man gennem deres liste over unge, der ikke gjorde dette, finder man over hundrede der prøvede at stene, skyde eller - i et enkelt tilfælde - sprænge israelere i luften.
- Majd Ziad Muhammad 'Okal (11) dræbt, da han gik hen til raketaffyrings-aggregater kort efter de var blevet affyret (Israel smadrer affyrings-ramperne så hurtigt de kan, så Hamas plejer at betale børn for at hente disse. Når Israel at stoppe ødelæggelsen af raketramperne, så kan Hamas bruge dem en anden gang. Når Israel ikke at stoppe ødelæggelsen, så har Hamas betalt sig til endnu en lejlighed til at råbe op om krigsforbrydelser)
- Ahmad Jum'ah Muhammad Muwaded (17) blev dræbt, da han sammen med andre bevæbnede mænd (han havde selv våben) manøvrerede tættere og tættere på grænsen Israel-Gaza.