Unge læger risikerer at mangle kompetencer

Tidligere oparbejdede nyuddannede læger nogenlunde de samme praktiske færdigheder inden de begyndte at videreuddanne sig til speciallæger, fordi alle skulle igennem en 18 måneders turnus, hvor de både skulle prøve at arbejde på en medicinsk afdeling, en kirurgisk afdeling og som praktiserende læge. Men fra september starter et nyt hold læger på en ny etårig basisuddannelse, som erstatter turnusordningen, hvor den nyuddannede læge kun kommer ud at arbejde 12 måneder på to afdelinger, som ikke nødvendigvis dækker de tre store faggrene, men i stedet kan bestå af en lang række meget forskellige fagkombinationer.

“Der kommer til at være markant forskel på den uddannelse, som den enkelte nyuddannede mediciner får, i løbet af sin basisuddannelse, hvor de før fik de samme kompetencer,” siger Mikkel Fode, som er formand for FADL’s uddannelsespolitiske udvalg.

Tilfældighederne råder

For en nyuddannet læge, der drømmer om at blive kirurg, vil den ideelle kombination være et halvt års ophold på en medicinsk afdeling og et halvt års ophold på en kirurgisk afdeling. Men pladserne på de enkelte afdelinger bliver fordelt via lodtrækning, og det betyder, at en nyuddannet læge, som drømmer om at blive kirurg kan ende med slet ikke at komme på en kirurgisk afdeling i løbet af basisuddannelsestiden, men i stedet f.eks. at komme et halvt år på en medicinsk afdeling og et halvt år i almen praksis. Selvom den studerende måske vil ærgre sig lidt over den kombination, er hun ikke helt så uheldig, som hendes medstuderende, der drømmer om at blive narkoselæge, men i lodtrækningen ender med kombinationen distriktspsykiatri og urologi (sygdomme i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer).

“Det er meget problematisk, at der er så stor forskel på den basisuddannelse, man får, når man samtidig tæn-ker på, at de nyuddannede læger er underlagt en fireårsregel, som betyder, at de skal gå i gang med deres speciale senest fire år efter, de er startet på basisuddannelsen”, siger Mikkel Fode og fortsætter:

“De problemer, som nogle af kombinationerne kan give er, at man ikke når at få f.eks. kirurgiske færdigheder. Det betyder, at hvis man gerne vil være kirurg, så skal man i løbet af meget kort tid nå at indhente de kirurgiske færdigheder, som de andre har opnået i løbet af basisuddannelsen, og hvis ikke man når at indhente det, jamen så kan man ikke bliver kirurg.”

Ekstremt forløb

Michael Dall er formand for Lægeforeningens udvalg for uddannelse og forskning, og har siddet med i den arbejdsgruppe, der har lavet udkastet til den nye uddannelse. Han kalder kombinationen urologi og distriktspsykiatri for “et af de mest ekstreme forløb”, men siger samtidig, at han er nødt til at stole på sine fagfæller i Region Sjælland, som udbyder kombinationen, når de garanterer, at man opnår kompetencer til både at behandle patienter, som lider af kroniske lidelser og til at håndtere akutte nødstilfælde, ligesom man skal ifølge målbeskrivelsen. Michael Dall tilføjer dog:

“Men hvis det viser sig (når de første læger har været igennem den nye basisuddannelse, der starter i efteråret red.), at forløbet ikke lever op til de krav, der er efterfølgende, så må det selvfølgelig få konsekvenser.”

Ændringerne af lægeuddannelsen har mødt kraftig kritik fra de største faglige organisationer og de studerende, som frygter, at nogle læger vil kunne gå igennem basisuddannelsen uden at bliver ordentligt rustet til at klare basale akutte situationer, fordi de nyuddannede læger ikke længere skal igennem både intern medicin, kirurgi og almen medicin.