Modsatrettet forskning

Debatten med fødevareministeren om FN's Landbrugspanel (IAASTD) er blevet noget fordrejet. Her tænker jeg ikke kun på ministerens fremlægning (Information den 21 maj) men også på, at debatten er kommet til at handle så meget om udbytte. Valg af dyrkningsmetode bør netop ikke afgøres af udbytte alene. Når IAASTD anbefaler agro-økologiske metoder, er det ikke kun fordi, fødevareudbyttet er større, men fordi disse dyrkningssystemer søger at øge udbyttet ved at forbedre de produktionsfaktorer (jord, vand og artsdiversitet), som afgør, om der også er mad nok om 100 år.

Mht. udbyttet fra GMO fortæller IAASTD, at der i nogle regioner og for nogle GMO meldes om øget udbytte. Ordet 'nogle' er essentielt. Kontrasten er de store GMO-lande, USA og Argentina, hvor GMO-sojaen har ført til udbyttestagnation og -fald. Det samme gælder for GMO-majs i USA. Desuden er brug af ukrudtsgift øget (Synthesis rapport s. 60). Ministerens tro på, at GMO vil løse fødevarekrisen, er således grundløs.

Ministeren hævder, at IAASTD refererer forskningsresultater, der viser miljøgevinster ved dyrkning af GMO-afgrøder. Det IAASTD rent faktisk skriver (grundrapportens kapitel 3, s. 94-95) er, at der netop ikke er konsensus.

For at illustrere de modsatrettede forskningsresultater giver IAASTD eksempler på begge dele. De resultater, som ministeren refererer, er ensidigt hentet fra eksemplerne på positiv miljøeffekt, uden at nævne den sammenhæng, som resultaterne er taget ud af.

Mens ministeren syntes at have overset sektionen om GMO's lavere udbytte, citerer hun som bevis for et højere udbytte, at GMO er en økonomisk fordel for store jordejere. Dette citat er korrekt og ikke overraskende. Når syv pct. af det globale landbrugsareal bruges til GMO, er det netop pga. økonomi. Men der er ikke lighedstegn mellem økonomisk udbytte og fødevareudbytte. GMO kræver mindre arbejde, så landmanden kan have bijob uden for gården. Det er ifølge USDA bijobbene, der, på trods af det faldende høstudbytte, patentafgifterne og den større herbicidregning, øger den samlede gårdindtægt.

Forvekslingen mellem udbytte i penge og mad er næsten, som ville ministeren modbevise den gamle indianerprofeti, om at vi for sent vil opdage, at man ikke kan spise penge, ved netop at byde fødevarekrisens ofre at spise penge. Tidligere bød man dem i det mindste kage!

FN's Landbrugspanel søger derimod at gøre indianerprofetien til skamme på den rigtige måde: "Selv de fattigste samfund har via økologisk landbrug og IPM potentiale til at matche eller drastisk øge udbyttet i forhold til konventionelle metoder, reducere efterspørgslen for ny landbrugsjord, genoprette økosystem services (særligt vand), reducere brugen og behovet for kunstgødning udvundet af fossilt brændstof og brugen af stærke insektgifte" (Synthesis rapport s64). For at nå hertil kræves ikke GMO, men bl.a. landbrugsrådgivning og infrastruktur.