BOSTON - Turguiden Geoffrey Campbell plejer at køre fra sit hjem i sydlige Massachusetts til en forstad nær Boston. Her parkerer han sin bil og tager metroen ind til den indre by. Men benzinprisernes himmelflugt har tvunget Campbell til at ændre adfærdsmønster.
"Jeg har simpelthen ikke råd til at fylde min tank op så tit," siger han.
Så nu planlægger han at køre til en jernbanestation i nærheden af sit hjem. Det vil reducere den daglig bilkørsel med 60 km., fortalte turguiden i The Boston Globe forleden. Campbell deler skæbne med millioner af amerikanere.
Hvad Al Gore, miljøbevægelsen og mange politikere ikke har magtet at fremkalde, har prismekanismen taget sig af. Folk tager oftere tog, bus eller deler plads i private pendulordninger. De holder ferie tættere på hjemmet i stedet for at køre lange afstande. De sælger deres firehjulstrækkere og køber mindre og mere benzinøkonomiske biler.
Nogle amter har endda beskåret arbejdstiden til fire dage om ugen, således at de ansatte bliver hjemme en dag og derved sparer en femtedel af deres benzinudgifter på at køre frem og tilbage til arbejde. Til gengæld arbejder de 10 timer om dagen. Ordningen er blevet indført i amter i New York og Michigan.
Forleden henstillede Oklahomas lovgivende forsamling i en resolution, at offentlige ansatte går over til en fire-dages arbejdsuge. Staten er en af de mest konservative i USA. Man ser næppe andet end store benzinslugende firehjulstrækkere på landevejene. Den kollektive trafik er yderst sparsom.
Fald i benzinforbrug
Private koncerner som Hewlett-Packard ser en interesse i at beskære medarbejdernes bilkørsel og flyrejser. Edb-selskabet planlægger at udvide sine videokonferencefaciliteter næste år, hvilket bl.a. skulle spare 20.000 flyrejser. Resultatet af energiprisernes adfærdsregulerende effekt er endnu ikke kendt. Men USA's energiministerium forudser, at landets benzinforbrug i 2008 vil falde for første gang siden 1991.
En enkelt statistik giver et indtryk af hvor omfattende besparelserne kan blive. Ifølge den føderale motorvejsadministration kørte amerikanerne i marts måned 17 mia. km. færre end samme måned sidste år.
Den gradvise omlægning af amerikanernes forbrugsmønster til en mere europæisk livsstil er noget som amerikanske økonomer anser for uundgåeligt og ønskværdigt. Det sagde f.eks. tidligere finans- og økonomiminister Larry Summers i et interview her i avisen i sidste uge.
"Omlægningen vil primært ske gennem markedsmekanismen, investering i teknologi og beskatning," fremhævede Summers, universitetsprofessor på Harvard University.
Stop frådseriet
Miljøbevægelsen og klimabevidste politikere har i lang tid peget på, at et drastisk skift i amerikanernes energifrådseri kun kan virkeliggøres ved at skabe et marked for handel med CO2-kvoter, hvilket automatisk vil fastsætte en pris på drivhusudledningen. Industriens ekstra omkostninger forventes at blive kompenseret via prisforhøjelser på energi.
En anden og mere direkte metode er ganske enkelt at hæve de lave afgifter på f.eks. benzin. Men det er en politisk uspiselig opskrift i USA.
Men nu har prismekanismen indtil videre gennemtvunget forandringer, som klimaforkæmpere kun kunne have drømt om. I amerikanske storbyer er busser og toge stopfyldte i myldretiden.
Det er umuligt at opdrive parkeringsplads nær jernbanestationer i forstæder. I Boston er antallet af passagerer i offentlige transportmidler steget med fem procent i forhold til sidste år. Samme trend oplever man i New York og Washington. Stigningen er oppe på 10-15 procent i det sydlige og vestlige USA, hvor afstandene er længere og brændseludgiften derfor højere.
Fortsat dyrtid
Skiftet fra benzinslugende til benzinøkonomiske biler er ligeså mærkbart. I marts faldt salget af firehjulstrækkere med 32 pct., mens afsætningen af mindre biler voksede med 19 pct. Nogle taler om en S.U.V.-boble.
Ejere af firehjulstrækkere må sælge 20 procent under markedsværdien. Når hertil lægges huskrisen og en generel økonomiske afmatning er motivet til at gå ned i bilstørrelse overvældende. Nogle skaffer sig endda af med en af to familiebiler. Udgiften til bilkørsel er fordoblet i løbet af de sidste fem år. I dag koster det 5 kr. pr. liter at fylde tanken op og alle forventer, at prisloftet langt fra er nået.
I sommermånederne stiger benzinpriserne altid, fordi større efterspørgsel fra ferierende bilister presser prisen op. Hertil skal lægges sæsonen for tropiske orkaner, der starter 1. juli. Det sker, at olieboreplatforme ligger i orkaners spor og bliver sat ud af drift. Alene frygten for storme kan få benzinselskaber til at spekulere i højere priser.
Men vil denne tilstand fortsætte? Økonomer minder om, at amerikanerne lagde deres ødsler forbrugsvaner lige så drastisk om under OPEC-landenes olieblokade i 1979. Så snart energiprisen faldt igen, glemte folk alt om de smalle tider og genoptog frådseriet. Dennegang tror flere amerikanerne imidlertid, at de høje priser er kommet for at blive.
