consensus

Fejlernæring vigtigere end opvarmning

Hvis politikerne vil gøre noget godt for verden, skal de først og fremmest sikre a-vitamin- og zinktilskud til børn. Det mener Lomborgs otte topøkonomer
30. maj 2008

Glem global opvarmning. Hvis politikerne for alvor vil prioritere ressourcerne for at løse klodens største udfordringer, er det først og fremmest fejlernæring, der skal fokusere på. I hvert fald hvis man spørger de otte internationale topøkonomer, som de seneste fem dage i Copenhagen Consensus har ranglistet 30 forskellige tiltag, som alverdens politikere kan beslutte at gennemføre for at klare de udfordringer, som verden står overfor.

Hvor fem ud af de ti øverst prioriterede indsatsområder retter sig mod fejlernæring, skal man ned til nummer 14 på den prioriterede liste, før man finder et tiltag mod global opvarmning.

Det enkeltstående tiltag, der mest effektivt forbedrer verden, er ifølge økonomerne tilskud af A-vitamin og zink til børn. Derefter kommer frihandel med de fattige lande, og der efter igen en række tiltag mod fejlernæring og sygdomme.

Og manden bag Copenhagen Consensus, Bjørn Lomborg, tror, at listen vil overraske mange mennesker.

- For Copenhagen Consensus kigger ikke bare på de meget medieprofilerede problemer, men også på de mere skjulte problemer, hvor der er rigtig mange gode løsninger, siger han til Ritzau.

Han peger på netop listens førsteprioritet som eksempel.

- Nogle af de bedste ting at gøre noget ved er fejlernæring med blandt andet jern-, zink og A-vitamin-mangel. Meget skjulte ting, men som er utrolig væsentlige, og hvor vi kan gøre rigtig, rigtig meget for rigtig lidt, siger han og tilføjer om et andet bogstaveligt talt hedt emne:

- Global opvarmning er også med på listen, men det kommer noget længere nede på listen. Hvis man satser på udvikling af eksempelvis bedre solceller om 10 og 20 år, så kan det være en ganske respektabel investering. Men hvis vi fortsætter som nu med at skære i CO2, så viser det sig faktisk at være den allerdårligste løsning, lyder det fra Bjørn Lomborg.

Og for at ingen skal være i tvivl, tilføjer han:

- Og så skal vi altså også huske, at der er 13 andre ting, som endnu vigtigere, og hvor vi kan gøre endnu mere godt.
/ritzau

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer

Og når vi så bliver skyllet væk af vandmasserne, kan vi glæde os over, at vi er fulde af A-vitaminer og Zink. Jovist - manden forstår virkelig prioriteringens svære kunst!


Hvorfor bliver Bjørn Lomborg aldrig spurgt, om ikke man kunne spare på bilkørslen, flyvningen, kødproduktionen og anden miljøskadelige aktiviteter og så bruge de penge på de andre store problemer i stedet for at skære pengene fra miljøbeskyttelsen?

Hvorfor tillægger man narcissisten, Bjørn Lomborg, nogen betydning.... overhovedet ?

Ubegrænset miljø-hykleri

http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=3961

Lomborgske Fakta

http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=3981

Bjørn Holmskjold

Ud over at det virker næsyen kominisk med sådan nogle prioriteringslister i en verden med sammenhængende problemer, kan jeg ikke undlade at tilføje, at vitamintilskud som løsning nr. 1 passer fint med regeringens og DFs politik. Fx i denne uge mente Karen Jespersen, at børn ,der i dag havde D-vitaminmangel pga familiens dårlige økonomi kunne bare få en D-vitamin inspjørtning.

jeg troede der var et problem med overbefolkning - Skal de nu til at leve sundere, og dermed længere?

problemet er, at Lomborg og co går ud fra, at det er et nulsumsspil, når sagen er, at der skal investeres en forbandet masse for at få has på en række af verdens problemer, herunder både global opvarmning og folkesundhed

De banalt forudsigelige Information-læseres refleks-spasmatiske rygradsfråden imod fem nobelpristagere og dusinvis af verdens førende eksperter vidner som sædvanligt om disse læseres eklatante mangel på respekt for videnskab og verdens sande tilstand.

Men det vil uden tvivl glæde disse læsere at konstatere, at Copenhagen Consensus ikke prioriterede et eneste terror-relateret problem op i top 30;
visende, at fokus på terror er helt ude af proportion med verdens andre og langt vigtigere problemer.

Det skyldes jo, at ca. 10,000 mennesker er døde af terror i menneskehedens historie, men der bruges 100 mia dollars på at bekæmpe den om året (inkl. USAs krige i Irak og Afghanistan). På samme måde er betydningen af global opvarmning ikke en prioritet.

Puds nu økobrillerne og forhold Jer til virkeligheden, og ikke kun de dele, der passer ind i Jeres fastfrosne 68'er-optik. De vigtige problemer i verden er sygdom, sult, fattigdom, krig, energimangel, uddannelse og overbefolkning.

KPJ

Du har helt ret.... vi skal forholde os til virkeligheden!

For teknologien er nemlig ikke løsningen, men er hele problemet! Har du nogensinde tænkt over det?

http://flix.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=4927

Bjørn Holmskjold

Hvordan kan nogen være modstandere af teknologi?

Uden teknologien ville du ikke have adgang til den computer, du skriver på nu,
til moderne læge-og tandlægehjælp, transport, elektricitet, mad der ikke rådner....

suk............... din anti-vestlige, anti-teknologiske osteklokke er lige
så tyk som Kim Vibes forstokkede magtrealisme.

KPJ

Det var ikke det jeg spurgte om, KPJ!

Men det var måske dit bedste lad-os-snakke-om-noget-andet-svar?

Bjørn Holmskjold




Et udpluk af ugens bedste

  • ff20080905-191001-pic-671715460.jpg

    Sidste chance for sydsjællænderen

    Danmark er nu nede som nummer 36 på verdensranglisten. Ansvaret for miseren ligger først og fremmest hos landstræner Morten Olsen. Alt for længe har den stædige sydsjællænder holdt fast i et stivnet og forældet 4-3-3 system, og derfor er de rød-hvide nu at regne for et halvblødt mandskab, der kun kan overkomme at banke Europas Prügelknaben
  • 20080906-022931-6.jpg

    Gennemført gennemsnitlig

    Hvad er forskellen på en pitbullterrier og en 'hockey mom'? Læbestift. Det er republikanernes nye vicepræsidentkandidat, Sarah Palins, yndlingsvittighed om sig selv. Hun er så ufatteligt normal, og alligevel har hun skeletter nok i skabet til at være det mest interessante i den amerikanske valgkamp
  • Da modløberen blev minister

    Efter denne sommer kan ingen længere opretholde fantasien om Birthe Rønn Hornbech som indbegrebet af moralsk og demokratisk anstændighed. Det var nemlig en fantasi
  • En global krig uden deadlines eller udgange

    Syv år efter terrorangrebet på World Trade Center gør amerikansk historiker op med forestillingen om USA's enestående plads i verden. Den amerikanske drøm er kørt definitivt af sporet, og selv ikke Obama kan ændre det, siger Andrew Bacevich
  • Engle bliver ikke præsidenter i Pakistan

    I dag får Pakistan en ny præsident. Alt tyder på, at valget falder på Asif Ali Zardari. Verdenspressen og mange pakistanere har dømt ham som en korrupt, psykisk ustabil playboy, men måske kan Benazir Bhuttos enkemand vise sig at blive USA's nye mand i regionen
  • Spil er ikke længere underholdning - det er ved at blive alvor

    Computerspillet har overhalet filmen og musikken som det medie, der på mange måder bedst tilfredsstiller det moderne menneskes behov. Og med de rige muligheder for at være medproducent i de stigende både fysiske og psykiske udfoldelser, spillet indeholder, har vi muligvis kun set toppen af isbjerget