Grænsen er nået, mener en række danske virksomheder, når politikere som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og Søren Espersen (DF) i medierne forsøger at true og opdrage erhvervslivet til at opføre sig på en bestemt måde på den internationale scene.

Politikerne og myndighederne forsøger i stigende grad at inddrage særligt de store danske virksomheder og deres brancheorganisationer i kampen mod terror”, fortæller ph.d. Karen Lund Petersen fra Centre for Advanced Security Theory på Københavns Universitet, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling om dansk erhvervslivs rolle i kampen mod terror.

Hendes konklusion er, at danske virksomheder bliver involveret i kampen mod terror på to måder.

Erhvervslivet bliver både involveret i de sikkerhedspolitiske spørgsmål gennem formel lovgivning, og på et mere uformelt niveau i form af kontakt til Politiets Efterretningstjeneste og politikernes appeller i medierne”.

Politisk pres i medierne

Som eksempel på, hvordan politikerne bruger medierne til at lægge pres på erhvervslivet i sikkerhedspolitiske spørgsmål, peger hun på statsminister Anders Fogh Rasmussens udtalelse om at “skille fårene fra bukkene” og skatteminister Kristian Jensens udtalelse om, “at nogle danske virksomheder prioriterer profit i stedet for principper” i forbindelse med Muhammed-krisen. Samt Søren Espersens kommentar til Jyllands-Posten om, “at det er uheldigt og bekymrende, når danske virksomheder formulerer deres egen udenrigspolitik” da bl.a. virksomhederne Arla, Leo Pharma og Bukkehave overvejede at underskrive anti-israelske handelsklausuler med en række arabiske lande.

I de tilfælde har politikernes brug af medierne mere at gøre med moralsk regulering af enkelte virksomheder end juridisk regulering af forholdet mellem marked og stat, mener virksomheder. Hvilket stiller krav til virksomhederne om, at de skal tænke mere på politik end forretning.

Du kan ikke på den måde drive virksomhed og agerer politisk på samme tid. Vi må drive vores virksomhed inden for de konkurrencemæssige forhold, der er i vores sektor, og vi lever i en globaliseret verden. Vi kan ikke hele tiden handle forskelligt i forhold til, hvad Anders Fogh Rasmussen mener lige nu og her har betydning,” lyder det i ph.d.-afhandlingen fra koncernøkonomidirektør i Danish Crown, Preben Sunke.

Ikke en kølle

Det er altså tilfældig moralprædiken ikke lovgivning, virksomhederne frabeder sig. Eller som Peter Thagesen, afsætningspolitisk chef i DI, siger det:

Hvis det er ulovligt, så skal man vedtage det politisk. Ellers skal politikerne være forsigtige med at moralisere over, hvad virksomhederne kan og bør gøre”.

I forhold til den danske terrorlovgivning, der siden 2001 løbende er blevet strammet, særligt med betydning for transport- og fødevarebranchen, efterlyser virksomhederne også mere velovervejede og forudsigelige beslutninger fra politikernes side.

Lige nu får vi hele tiden nye regler. Og når der sker noget nyt, så er det 100 procent sikkert, at der bliver lavet en ny regel til. I dag kan du ikke have en tennisketsjer eller en golfkølle med i flyet, men du må gerne tage en krykke - fordi det ellers ville være synd for de handicappede”, siger Niels Boserup, der netop er blevet pensioneret som administrerende direktør for Københavns Lufthavn.

Han mener også, at hele den måde terror og terrorens konsekvenser bliver opfattet på, har stor betydning for, at mange sikkerhedspolitiske beslutninger med betydning for erhvervslivet ofte grænser til det irrationelle.

Hvorfor er der ikke en skadestue for hver 20. kilometer på motorvejen? Hvis man lavede en risikoanalyse, er jeg sikker på, at det ville rede liv. Men vi vil ikke betale for det. Politikerne lukker i stedet for skadestuer landet over. Det heler handler om den måde, tingene bliver opfattet forskelligt på. Egentligt er det utroligt, hvordan denne branche (luftfartsbranchen, red.) stadig kan blive opfattet som farlig - når statistikken siger det modsatte”.

Ofre og mål for terror

Politiets Efterretningstjeneste (PET) har oprettet en række kontaktgrupper, hvor 20 af erhvervslivets brancheorganisationer deltager for at udveksle informationer om national sikkerhed mellem erhvervsliv og politi.

Ifølge chefen for PET, Jakob Scharf, er et engagement a la kontaktgrupperne kun en helt naturlig del af danske virksomheders virke i en tid, hvor kampen med terror fylder så meget.

En effektiv forebyggelse af terrorisme og andre trusler mod det danske samfund forudsætter en bredspektret indsats med deltagelse af alle dele af samfundet. Et terrorangreb i Danmark eller i udlandet vil kunne få mærkbare konsekvenser for danske virksomheder, og derfor vil seriøse og ansvarsbevidste virksomheder naturligvis også være optaget af, hvordan de kan bidrage til at minimere denne risiko”, siger Jakob Scharf.

At virksomhederne på den måde spiller en særlig rolle, er - ifølge Karen Lund Petersen - grundlæggende det, der adskiller mange danske virksomheders syn på deres rolle i kampen mod terror fra det syn, politikere og myndigheder har.

I den politiske debat bliver virksomhederne betragtet som en spiller i kampen mod terror. Virksomhederne betragter sig derimod mere som ofre for terrorisme. Både fordi de er mål for terror, men også fordi de pludselig indgår som en del af sikkerhedspolitikken”, siger Karen Lund Petersen.