Svage og udsatte børn svigtes, lyder den efterhånden skingre kritik fra kommunallægerne i debatten om ind- og udskolingsundersøgelser. De tre læger Coolidge, Manniche og Due beskyder på skift i dagbladene regeringens planer om at bryde kommunallægernes monopol på skoleundersøgelser. Men faktum er jo, at vi med specialuddannede sundhedsplejersker som supplement til skolelægerne netop sikrer, at alle skolebørn får et helbredstjek. Et helbredstjek som de vel at mærke har haft krav på siden 1995, men ikke har fået. Så sent som i 2007 stod over hver femte kommune uden en skolelæge. Det er ikke godt nok, når det kommer til vores børns sundhed.
Det er jo ikke fordi, at vi med forslaget afskaffer kommunelægen. Vi giver der-imod de kommuner, der ikke kan skaffe en læge, mulighed for at flytte opgaven til specialuddannede sundhedsplejersker. Her er en lovændring nødvendig, da vi alt for sjældent i dag kan give dispensation. Med lovændringen får den enkelte kommune mere fleksible rammer for at gå på tværs af rigide og gammeldags faggrænser, og det sikrer, at alle børn - uanset familiebaggrund - får det helbredstjek, de har krav på. Der er ikke tale om et spareprojekt fra regeringens side. Kommunerne har jo fortsat hovedansvaret for den borgernære forebyggelse. Og kommunerne har derfor fortsat stor interesse i at forbedre folkesundheden bedst muligt på længere sigt. Derfor tror jeg da også, at skolelægeordningen fortsætter i de kommuner, hvor den fungerer godt. Men i de kommuner, hvor man ikke kan skaffe en læge, giver forslaget mulighed for, at alle skolebørn får et godt og solidt tilbud fra veluddannede sundhedsplejersker.
Jeg har stor tiltro til, at sundhedsplejersker kan varetage opgaven fagligt forsvarligt. Og konstaterer en sundhedsplejerske ved en undersøgelse, at et barn har behov for en praktiserende læge eller anden form for ekspertise, skal han eller hun selvfølgelig kontakte sagkundskaben - ligesom kommunallægen i dag er forpligtet til.
Helbredstjek af børn i den skolepligtige alder er drønvigtige. De er en grundsten i det fremadrettede forebyggelsesarbejde. Det er det, der spiller en rolle for mig. Undersøgelserne er til for at sikre vores børn et godt og sundt liv. Ikke for at tilfredstille forskellige aktørers ønske om vandtætte skotter mellem fagene.
Morten Børre Nielsen
2. juni, 2008 #
Kan nogen forestille sig denne type lovændring rullet tilbage? Det er ret væsentligt at have med: Denne type afviklinger er for alle praktiske formål _irreversible_.
HB Rasmussen
3. juni, 2008 #
Jeg kender en pige, der fik konstateret en hjertefejl hos skolelægen. Den praktiserende læge havde ikke fanget den. En sundhedsplejerske ville aldrig nogensinde have fanget den.
Victor
3. juni, 2008 #
Dette indlæg viser - knaldhamrende tydeligt - hvad der er galt i dag. En uddannet jurist, der har arbejdet for Sonofon, belærer tre læger om, hvem der bedst til at diagnosticere børnelidelser.
Og hvorfor give arbejdet til sundhedplejersker? Hvad med sosu-assistenter eller - endnu bedre - jurister fra Aarhus Universitet???
Per JONGBERG
3. juni, 2008 #
Hr: Fogh Rasmussen blev valgt for 3. gang for omkring seks måneder siden.
Tage nu og spis med ved bordet ... det kan vel ikke komme som en overraskelse, at med den regering bliver "den slags ting" i fremtiden kun er for dem, der kan betale.
I det bestemt ikke rige Danmark i 1950'erne, blev børn undersøgt af en læge, så det er ikke et økonomisk problem. Det er et politisk.
Men trist er det.
Kjaergaard
3. juni, 2008 #
"Et helbredstjek som de vel at mærke har haft krav på siden 1995, men ikke har fået."
Så skal de vel have nogen penge tilbage i skat hva'?
@ Per J.
Det er både et politisk og økonomisk problem. Dels har politikerne valgt at give resten af Norden en håndsrækning ved at tilbyde danske lægeuddannelsespladser gratis til brødrefolkene og derudover er hele sundheds- og uddannelsessystemerne jo i den grad styret af den ineffektive planøkonomi.
DK er bestemt rigere i dag end for 50-60 år siden hvis man kun ser på det nationalt. Internationalt er der derimod sket en relativ tilbagegang så vidt jeg husker. Vi er lavere på listen mht. BNP pr. indbygger end dengang. Vi kan dog ikke matche Cubas "fall from grace" :-)
Per JONGBERG
3. juni, 2008 #
Kjaergaard nævner et politisk problem, ok, og problemet med "planøkonomien.
Jeg ved ikke, om vi er lavere på listen over BNP, end vi var i 1950'erne, og jeg ved heller ikke om sundhedssystemet dengang var styret af planøkonomi ; men det virkede ... og ikke bare for dem, der havde råd til selv at betale.
Jeg holder fast ved, at det er en bevidst politisk beslutning, hvis vi ikke mere vil/ kan yde "helbredstjek" i morgendagens Danmark; og det er da også i orden, man bør bare se tingende, som de nu er: Nemlig resultatet af vælgernes beslutning for omkring 6 måneder siden.
Der var mange andre offentlige ydelser, der syntes mig at virke dengang - jeg var kun et barn, må jeg indrømme, men det forekommer mig at f.eks. togdrift og postydelserne virkede: Mange (bemandede) jernbanestation, mange togforbindelser - og til tiden, mange (bemandede) posthuse, postfordeling to gange dagligt - vistnok også lørdag (?) og post til tiden.
Jeg erindre heller ikke at have været udsat for dårligt vedligeholdte og snavsede toiletter , hvor jeg gik i skole. Tager jeg mon fejl ?
Hvordan var det muligt før privatiseringen i et forholdvis fattigere - hævder jeg stadig, land som Danmark i 1950'erne ?
Helt ærligt, jeg kender ikke svaret og ville gerne læse fra én, der måske kan hjælpe.
Søren Nørbak
3. juni, 2008 #
Til Per JONGBERG
Set i forhold til omverden var Danmark relativt rigere i 1950/60erne, altså var der færre lande i 1950/60erne der havde en højere købekraft end Danmark set i forhold til i dag. Så relativt er Danmark blevet fattigere siden 1950/60erne. Når det er sagt, så er der en række problemer med at sammenligne købekraft over en 50 årige periode, især hvis vi sammenligner os med hele verden og ikke kun de omkringliggende lande. Med hensyn til dine barndomsminder så husker jeg selv 1980/90erne(var barn den gang) som fremragende både menneskeligt og ressourcemæssigt, men når jeg idag læser om samme periode får jeg slet ikke samme indtryk, næsten tværdigmod.
Kjaergaard
3. juni, 2008 #
@ Per J.
Det er også min opfattelse (ikke mine egne erindringer) at tingene fungerede (i det mindste marginalt) bedre i 50'erne, men som Søren Nørbak også er inde på: hver gang man læser artikler af ældre dato, så var problemerne direkte sammenlignelige med vores nutidige, både i størrelse og karakter.
Jeg mener at den svenske økonom Assar Lindbeck har en teori om at velfærdsstaten æder sig selv, så at sige. Generationerne der vokser op under velfærdsstaten, taber de dyder der er nødvendige for at den kan hænge nogenlunde sammen, er hans idé. Måske det er et indspark hvis vi accepterer dit postulat.
Per JONGBERG
4. juni, 2008 #
Tak til Søren Nørbak og Kjaergaard for kommentarerne til min "barndomserindringer".