Bomben i Islamabad

I SKRIVENDE STUND har ingen påtaget sig skylden for bomben mod den danske ambassade i Islamabad. Alligevel er Dansk Folkeparti ifølge nyhedsbureauerne ikke i tvivl om, at "islamisk terror har ramt Danmark".

Det er højst sandsynligt, at angrebets gerningsmænd er muslimer, eftersom 95 pct. af Pakistans 158 mio. indbyggere bekender sig til islam. Det forstemmende er, at paranoikerne i folkepartiet ikke forsømmer nogen lejlighed til at spinne indenrigspolitik på en i essensen udenrigspolitisk tragedie - ganske vist med et islamistisk emblem, i den foreliggende sag sandsynligvis al-Qaeda, men som grundlæggende handler om de politiske modsætninger mellem 'dem og os'.

DEN QATAR-BASEREDE globale tv-kanal al-Jazeera spurgte såvel danske som lokale imamer om Muhammed-karikaturerne kunne være årsag til angrebet i Islamabad, og de adspurgte undrede sig over timingen med henvisning til, at tegningerne i lang tid har været væk fra den pakistanske dagsorden.

Således har de også deres egen dagsorden, for det er kun en måneds tid siden, at al-Qaeda gentog fordømmelsen af karikaturerne. Sammenholdt med, at Talebans militante forbundsfælle i Pakistan, Baifullah Mehsud, har indgået og overholdt en 'våbenhvile' med Pakistans nye koalitionsregering, er der en vis logik i at gøre al-Qaeda til hovedmistænkt og tegningerne til en mulig årsag.

DET INDGIK DA også i Per Stig Møllers tese, da han på gårsdagens pressemøde med en sær eufemisme kaldte angrebet "fuldkommen uacceptabelt" og fandt, at det er "nærliggende" at antage, at tegningerne er medskyldige. Og statsministeren konstaterede, at det var "et angreb på Danmark". Der altså kostede otte dræbte og 30 sårede pakistanere. Sært nok lægges der ikke megen vægt på, at den danske Islamabad-ambassade rimeligvis har været nemmere at ramme med et terrorangreb end f.eks. den amerikanske eller den britiske, der alt andet lige er den globale islamiske terror- og modstandsbevægelses hovedfjender.

DET ER DOG FORSTEMMENDE, at trods det faktum, at en dansker af pakistansk oprindelse, er blandt de dræbte, så bruges tegningesagen som en undskyldning for regeringen og Folketingets partier til fortsat gå udenom den diskussion, der er den virkelig vigtige.

Regeringen og de andre partier slipper nemlig endnu en gang for at forholde sig til det virkelige problem, som jo er, hvilket også fremgår af dagens avis, at vi som følge af statsministerens tjenstvillige servilitet over for USA er del af det målområde, de militante islamiske grupper og bevægelser sigter efter.

I DEN SAMMENHÆNG har det været næsten bevægende at notere den sympatiske og på mange måder godhjertede forsvarsminister Søren Gades verbale flik-flak, da han her i avisen (26.5.08) forklarede, hvorfor vi fortsat har 700 soldater i Afghanistan, hvor vi i forhold til indbyggertallet har lidt de næststørste tab (efter Canada) i træfningerne med Talebans guerillasoldater.

Søren Gade erkendte, at man ikke skal forvente demokratiske tilstande efter dansk model i Afghanistan, og man anede en begyndelse til en nødvendig granskning af, hvad der så er grunden til, at danske soldater sætter liv og lemmer på spil i Helmand-provinsen. Granskningen blev ikke til noget, idet Gade fastholdt, at Taleban er en sikkerhedsrisiko i dronningens København. Og derfor drøftes det, hvor mange flere NATO-soldater, der skal sættes ind for at dræbe Taleban-soldater og dermed hjælpe afghanerne med at etablere deres eget demokrati. Det hænger dårligt sammen, at Kabul-regeringen har taget kontakt til Taleban-ledere om at indtræde i en samlingsregering. Billedet er det samme i Pakistan, hvor regeringen har forhandlinger med militante islamiske guerillagrupper i det sydlige Waziristan på grænsen til Afghanistan, der indtil videre har medført en våbenhvile med et - indtil i går - drastisk fald i voldsudøvelsen som det synlige resultat.

MED ALT DETTE in mente forekommer det stedse mindre indlysende at fastholde den militære NATO-styrke, der fra begyndelsen blev indsat for at opspore og udslette al-Qaedas baser og helst også netværkets leder, Osama bin Laden, men som årene er gået er reduceret til funktionen som den af USA indsatte præsident Hamid Karzais schweizergarde.

Gårsdagens terrorangreb er ikke kun en påmindelse om, at Danmark er kommet på verdenskortet som en islam-fjendtlig nation, men også at al-Qaedas netværk stadig synes at være operativt. Og nok så meget, at NATO's besættelse af Afghanistan er et håbløst projekt. Historien har vist, at de simpelt hen ikke vil vide af os derude i et fjernt land, om hvilket vi intet ved.

e.