Den varslede danske hjemsendelsesaftale med Irak kan være af temmelig tvivlsom karakter. For selvom Bagdad måtte sige ja, så afviser det relativt fredelige Nordirak at tage imod flygtninge, der sendes hjem mod deres vilje.
"Vi tager ikke imod flygtninge, som sendes hjem med tvang," fastslår talsmand for regeringen i irakisk Kurdistan, Khaled Salih.
Han understreger, at centralregeringen i Bagdad ifølge forfatningen slet ikke har bemyndigelse til at forhandle på vegne af regeringen i Kurdistan, som er hjemstavn for en del af de 357 irakiske flygtninge, der har fået afslag på ophold i Danmark.
"Man kan ikke lave en aftale med Bagdad og håbe at den gælder i Kurdistan. Den føderale regering har ikke mandat til at indgå sådanne aftaler," siger Khaled Salih.
Meldingen kommer efter at chefen for Iraks ambassade i Danmark chargé d'affaires Faris Shakir Fatouhi i weekenden varslede, at en hjemsendelsesaftale mellem Danmark og Irak er nært forestående. Topdiplomaten henviser til, at Sverige har fået en hjemsendelsesaftale, men de danske myndigheder går tilsyneladende efter at kopiere en svensk model, som ikke fungerer i praksis.
Fra Bagdad på egen hånd
For ifølge UNHCR må de svenske myndigheder opgive at tvangshjemsende folk til Kurdistan.
"Hvis Sverige forsøger at sende folk til Erbil (hovedstad i Kurdistan, red.) vil vedkommende ikke slippe ind. I stedet flyver man dem til Bagdad og sender dem videre af sted mod nord på egen hånd," siger pressechef for UNHCR i Norden, Hanne Mathisen.
På Christiansborg vækker meldingerne fra de nordirakiske myndigheder og UNHCR bekymring. Socialdemokraternes integrationsordfører Henrik Dam Kristensen understreger, at en hjemsendelsesaftale skal være 'tryg og troværdig'.
"Regeringens opgave er at få en aftale, så vi kan sende folk hjem i vished om, at vi overholder internationale aftaler i forhold til tortur og dødsstraf. Det skal selvfølgelig være en troværdig aftale, ellers nytter det ikke," siger han.
Ifølge UNCHR bør man - aftale eller ej - ikke tvangshjemsende flygtninge til hverken det centrale eller sydlige Irak.
"Vi mener, at det er for tidligt," siger Hanne Mathisen og peger på, at sikkerheden ikke er god nok, og at der foregår alvorlige brud på menneskerettighederne.
"Mange vil ikke kunne vende hjem til gamle boliger, som er blevet overtaget eller ødelagt. Og de kompenseres ikke for tab af ejendom," siger pressechefen.
Hanne Mathisen pointerer desuden, at forbedringer i sikkerheden ofte skyldes, at hele områder er blevet gjort homogene, hvilket kan forhindre folk i at vende tilbage til deres hjemegn.
"Før boede sunnier og shia'er sammen, men nu er kun den ene gruppe tilbage," siger hun.
DF: Vigtigt signal
I Irak er der i øjeblikket 2,7 mio. interne flygtninge og 2 mio. i nabolandene. Og ifølge UNHCR vil det bidrage til ustabilitet, hvis alle lande, som Danmark, presser på for at sende flygtninge hjem.
Foreløbig er det dog kun lykkedes England at få en uofficiel modtagelsesaftale og kun med Nordirak, mens Sverige altså på papiret har en aftale med hele landet. UNHCR ønsker ikke at kommentere de danske bestræbelser, som organisationen kun kender gennem pressen, men Khaled Salih er ikke i tvivl:
"Det kommer ikke til at fungere i praksis."
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) ønsker ikke at kommenterer afvisningen fra Nordirak, og den konservative integrationsordfører Helle Sjelle ønsker heller ikke at forholde sig til kritikken.
"Lad os nu se, hvilken aftale vi får," siger hun.
Men Dansk Folkepartis integrationsordfører Peter Skaarup er fortrøstningsfuld og peger på, at Sverige i øjeblikket sender en afvist iraker hjem om ugen.
"Det lyder ikke af meget, men det er et vigtigt signal. Når man begynder at tvangshjemsende, indser de afviste asylansøgere, at deres fremtid ikke ligger her, og så vælger mange at rejse frivilligt," siger han.
