Konservativ sejr ved valget

Makedoniens konservative VMRO-DMPNE-parti blev den helt store sejrherre ved gårsdagens parlamentsvalg. Allerede de første optællinger viste solidt forspring til regeringspartiet, og kort efter midnat dansk tid erkendte oppositionen sit nederlag. Samtidig meddeler valgmyndighederne, at valget blev vundet af premierminister Nikola Gruevskis VMRO-DMPNE-parti.

Partiet har under valgkampen lovet ikke at ændre landets navn, selv om nabolandet Grækenland presser på for en ændring. Grækerne mener, at navet Makedonien kan indebære et makedonsk krav på den græske provins af samme navn.


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her