Fejl om asylansøgeres vilkår

Information bringer en artikel 30. maj under overskriften 'Kritik af manglende lægehjælp til asylansøgere'. Artiklen indeholder desværre flere faktuelle fejl og udokumenterede påstande. Artiklen giver dermed ikke et retvisende billede af sundhedsbehandlingerne for asylansøgere og af Udlændingeservices administration af loven på dette område. Udlændingeservice er ikke blevet kontaktet i forbindelse med kritikken. Jeg kan oplyse følgende om de væsentligste fejl:

Information skriver, at hver ottende asylansøger får afslag på ansøgning om lægehjælp. Information skriver ikke, hvor oplysningen kommer fra, men tallet er fra 2005 og har sammenhæng med en administrativ omlægning af sagsbehandlingen. Tallet fra 2005 er ikke repræsentativt. Realiteten er, at under 10 pct. får afslag på en ansøgt behandling i Udlændingeservice. Men afslagsandelen er lavere, da nogle af afslagene gives af administrative årsager, idet udgiften skal afholdes af operatøren. Afslaget er i disse tilfælde alene et afslag på, at udgiften skal afholdes af Udlændingeservice.

Information skriver, at den lægefaglige vurdering af et behandlingsbehov er underlagt en juridisk vurdering i Udlændingeservice, og at dette er årsag til afslag. Information angiver ingen kilde til den opfattelse, men det er ikke korrekt. Vi vurderer ansøgningen efter faglig assistance fra lægefaglige konsulenter og på baggrund af en sundhedsfaglig indstilling fra asylcentrene. Alle asylansøgere får akut sundhedsbehandling på lige fod med andre i det danske samfund.

Ikke mod lægeløfte

Information fremfører også en række udokumenterede og fejlagtige oplysninger fra kilder i artiklen uden videre afprøvning.

Det hævdes, at svært syge personer med lidelser som type 2 diabetes og hjerte-kar-sygdomme "ikke kan få behandling". Det er ikke korrekt. Det fremgår ikke af artiklen, hvilke behandlinger de pågældende ikke skulle modtage, men der tilbydes i høj grad behandling til de nævnte persongrupper, f.eks medicinsk behandling og fodterapi for diabetes-ramte samt hjerteoperationer for blot at nævne nogle. De seneste tal fra 2006 viser, at der blev brugt ca. 9,3 millioner kr. på hospitalsbehandlinger for asylansøgere mod ca. 5,7 millioner i 2004. I 2006 blev der brugt 34,7 millioner kr. på sundhedsudgifter til asylansøgere.

Det hævdes videre, at visse begrænsninger for sundhedsbehandlinger strider imod lægeløftet. Dette er blevet undersøgt og afvist af Læge Etisk Råd.

Information videregiver i artiklen et rygte om, at Udlændingeservice skulle have en 'kvote' for behandlinger, som skulle ramme asylansøgere. Det må jeg klart afvise. Der kan af personalet på asylcentrene iværksættes op til 12 konsultationer hos psykolog og 15 hos psykiater, og hvis de lægefaglige indstillinger siger, at der er yderligere behov, så bevilges de. Der er eksempler på over 50 konsultationer. Udlændingeservice står uforstående over for Informations påstand.

Henvend jer dog

Endelig hævdes det, at tandbehandlinger over 3.000 kroner bliver afvist. Det er ikke korrekt. På asylcentrene kan man uden videre iværksætte tandbehandlinger op til 3.000 kroner, og herefter søges Udlændingeservice, som derpå afholder yderligere nødvendige udgifter.

I Udlændingeservice er vi åbne over for kritik, og vi ville gerne have hjulpet med afklaringen af de faktiske forhold på sundhedsområdet. Jeg kan kun opfordre Information til at henvende sig til os næste gang, man vil beskæftige sig med vores administration af loven.

Poul Mose Hansen er vicedirektør i Udlændingeservice

Svar

Påstanden om, at hver ottende asylansøger får afslag på behandling, er hentet i Udlændingeservices analyse fra maj 2007, hvoraf det fremgår, at der fra 2004 til første halvår 2006 er en gennemsnitlig afslagsprocent på 14,4. Når vi skriver, at en juridisk vurdering i realiteten står over den lægefaglige beror det på et svar fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet januar 2007:

"Det er den lægefaglige ekspertise, der stiller diagnosen for en patient, mens det er den juridiske ekspertise, der vurderer, om der på det grundlag, som den lægefaglige ekspertise har vurderet er til stede, kan tildeles behandling efter loven."

Information bestrider på intet tidspunkt, at alle asylansøgere får akut sundhedsbehandling på lige fod med andre i det danske samfund, men artiklen problematiserer det faktum, at behandlingen ifølge reglerne skal være 'nødvendig, uopsættelig og smertelindrende'. Det er grundlæggende det, de medvirkende læger kritiserer. Men en del af deres anker er mere specifikke, og naturligvis skulle Udlændingeservice være kontaktet for en kommentar.

At det ikke skete, beklager vi. red.