Blandt muslimer rundt om i verden har Danmark fået et dårligt image. Det mener formanden for Islamisk Trossamfund, Bilal Assaad, og nævner den uendelige karikaturkrise, tørklædesagerne, krigene i Irak og Afghanistan samt Dansk Folkepartis de facto-kontrol med den stramme danske udlændingepolitik som årsager. I går stod en kvinde, hvis hus blev ødelagt af bombeangrebet, frem på den arabiske tv-kanal Al-Jazeera. Selv om hun boede ved den danske ambassade, og et familiemedlem blev såret af bomben, var hun glad for angrebet mod Danmark, der ifølge hende har hånet Profeten, er racister og er ligeglade med muslimer.

Bilal Assaad var chokeret, da han fik nyheden og kalder angrebet “fuldstændig uacceptabelt”. Han frygter også, at det vil påvirke de danske muslimer, som det gør hver gang der er terrorhandlinger rundt om i verden.

Vi betragter os som en del af det danske samfund og er kede af det, der er sket. Også fordi angrebet betyder beskyldninger og dårlig behandling af muslimer. Det er os, der tager imod de slag igen og igen og igen,” siger han og frygter “mere ballade” både i Danmark og resten af verden.

Åbne eller lukke

Sherin Khankan, forkvinde for foreningen Kritiske Muslimer, tager afstand fra alle former for drab på uskyldige civile.

Selvfølgelig kommer det meget tæt på, fordi den danske ambassade er et meget specifikt angreb. Det gør mig ked af det og sætter en masse tanker i gang,” siger Sherin Khankan, der tror, at nogle danskere vælger at lukke endnu mere af over for muslimer:

Vi står over for et afgørende valg, hvor vi skal vælge, om vi vil fokusere på det, der forener eller skiller os som mennesker. Vil vi lukke os inde i vores kolonihavehuse eller åbne os mod verden? Jeg tror, der er nogle danskere, der er virkelig bange, hvilket går ud over deres generøsitet. Samtidig er der mange, der føler, at terroren kommer for tæt på. Det vil give vind i sejlene til Dansk Folkeparti,” siger Sherin Khankan, der mener, at det nu er vigtigt at betragte Danmarks rolle og ageren internationalt.

Regeringen er nødt til at se på Danmarks aktive rolle i Irak-krigen, som majoriteten af befolkningen var imod. Alt hænger sammen. Det er en af globaliseringens konsekvenser. Vi er kommet tæt på hinanden og kan ikke bare leve isoleret, men må forstå, at vi er en del af et større skæbnefællesskab, og at det, vi siger, har konsekvenser andre steder i verden på godt og ondt,” siger Sherin Khankan.

Fællesskab

Også imam i Islamisk Kultur Center, Abu Suhaib, efterlyser samhørighed og opfordrer i en udtalelse fra syv muslimske foreninger og organisationer “det danske samfund, med al dens mangfoldighed og herunder også de danske muslimer, til at udvise sammenhold og fællesskab, på trods af denne utilgivelige handling.”

Hos Islamisk Trossamfund opfordrer Bilal Assaad regeringen til at kigge den diskriminerende politik over for muslimer efter i sømmene og tage afstand fra Dansk Folkeparti. Ifølge ham har den danske debat om, hvorvidt dommere må bære tørklæde allerede været jorden rundt flere gange.

Der kører en kampagne mod muslimer, og dem, der tror på, at volden løser problemerne, vinder over de danske muslimer, der arbejder for dialog. Regeringens politik gør fundamentalistiske muslimer stærke. Samtidig griner Dansk Folkeparti hele vejen rundt,” siger Bilal Assaad.

Ifølge Sherin Khankan er det ikke en kamp om islam versus kristendom.

Islam og sekularisering er fuldt ud forenelige størrelser. Og islam er jo en faktor i det danske sekulære demokrati,” siger hun.

Der er mennesker i verden, der forsøger at manipulere et kunstigt modsætningsforhold mellem islam og sekularisering. Disse kræfter kan se det som en øget distance mellem muslimer på den ene side og sekularister på den anden.” Et livssyn, der ifølge Sherin Khankan deles af den menige ‘kolonihavehus-dansker.’

Kritiske muslimer arbejder ihærdigt for at nuancere debatten, så hændelser som disse ikke får befolkningen til at tænke kategorisk. Det er vigtigt, at man skelner og ikke sidestiller terror med islam og forstår, at det ikke er islam, der begår terror - men mennesker. Og det er mennesker, der skal stilles til ansvar, ikke en bestemt religion,” siger hun og understreger, at angrebet på ambassaden er med til at cementere en forfejlet forestilling om, at der eksisterer to distinkte civilisationer, der er i kamp - islam og Vesten.

Terror er ofte politisk motiveret. Så kan rammen eller sproget være religiøst funderet,” fastslår hun.