Undskyld, men har jeg ikke fem gange tidligere i år hørt, at nu, nu NU, endelig! havde Obama, matematisk set og ganske definitivt, valgmænd nok til at sejren var i hus? Opfinder man reglerne undervejs, eller hvad?

Det er alt sammen meget fint, men kan han vinde valget? Det er godt gået, at være den første sorte præsidentkandidat - men kan han blive den første sorte præsident? Er USA klar til det?

Ja det bliver hårde tider for typer som Erik og Victor. Og Anders Fogh Rasmussen skal nok ikke regne med at blev inviteret på morgenmad foreløbig.

:-) Thomsen, jeg sagde bestemt ikke at jeg håber han taber. Snarere tvært om, men kan han vinde? Jeg er bange for, at der stadig vil være tilstrækkeligt med fordomme i behold til at får det svært. Og jeg orker næsten ikke fire år til med republikansk misregimente

...og i øvrigt: Lad være med at sætte mig i bås, når du tydeligvis ikke ved hvor du har mig ;-)

Netwærket omkring Skull & Bones skal nok forhindre ham i at blive præsident på den ene eller anden måde. Ingen grund til store ord endnu.

Hvis økonomien bliver værre, vinder han måske, men store dele af de amerikanske medier og establisment vil vende sig imod ham, når faren for hans sejr bliver for skræmmende. Hvis det når dertil, og de ikke begår karaktermord på ham inden, vil det blive den mest ulækre mediekampagne siden kampagnen for at føre amerikanerne i krig i Irak.

Hvis amerikanerne er færdige med bullshit og vælger ham alligevel, så kommer han ud for en ulykke. Alt dette inden for et år fra nu.

(Skrevet 4. juni 2008)

Victor C.:

"...og i øvrigt: Lad være med at sætte mig i bås, når du tydeligvis ikke ved hvor du har mig ;-)"

Det gik vist lidt for hurtigt. Beklager, Victor...

De vil bruge billeder af ham som multikulturel og international imod ham, skønt det ville være en stor fordel for amerikanerne at have en præsident, der kunne sætte sig igennem over for det konservative establisment. Men sådan en præsident har USA ikke haft siden Roosevelt, Eisenhower og JFK. Den tid er
for altid ovre.

Men det holder folk hen i myten om, at USA er et multikulturelt demokrati.

Thomsen, dit stakkels fjols. Obama er langt til højre for Fogh; din helt er en frådende rabiat krigsmager i forhold til selv de mest krigsliderlige postere herinde, og jeg må vel vide hvad jeg snakker om. For enhver dansker er Obama det mindste af tre onder, men han er hverken pacifist eller socialist, han er vel politisk set på linie med Jesper Langballe eller Søren Krarup, bortset fra at Obama ikke går ind for velfærdsstaten.

Erik B.

Rom blev ikke bygget på en dag.
Han går i den rigtige retning, i mundfulde, der måske er spiselige for
den amerikanske middelklasse.

Jeg tror ikke, du indser hvor svært, det er at komme igennem med univ. healthcare og iran-diplomati i det nuværende mediebillede. Selvfølgelig
er han konservativ målt ud fra en dansk standard, men du skal også
huske, at Danmark på mange måder er et af verdens mest socialistiske
lande, så no wonder.

Erik B.: "Obama er langt til højre for Fogh; din helt er en frådende rabiat krigsmager i forhold til selv de mest krigsliderlige postere herinde"

Dette er forkert. Obama er flere gange, ikke mindst af konservative FOX News, blevet kritiseret for at være den mest venstreorienterede senator i USA, og mange mener han ligger blot en smule til højre for SF i Danmark. Udtalelser der ikke har set dagens lys i Danmark, som at han vil bruge flere amerikanske skattekroner på at hjælpe ulande ud af fattigdom, kan sammenlignes med SF's ønske om højere ulandsbistand. Han er noget helt specielt i amerikansk politik, og hvis det ikke var fordi at det er så svært som præsident at styre noget egenhændigt i USA, kunne USA med Obama i spidsen meget vel blive mere venstreorienteret end Danmark. Men det bliver det ikke, da kamrene har meget at skulle have sagt, hvilket Bush af og til også har måtte sande.

At Søren Pind støtter McCain bekræfter dette.

Erik B, du overdriver voldsomt i din kommentar, og KPJ og CND korrigerer fint, omend måske lidt til den anden side.
Obama skal selvfølgelig måles med amerikanske mål, og dér er han til venstre, selvom han slår på den brede appel, som han indtil videre har haft delvis succes med.
Hvis han bliver valgt, er der heller ingen tvivl om, at vi vil se en afsmittende effekt på dansk politik. Tænk på makkerparene Clinton-Nyrup, Bush-Fogh, Obama-?

Om han vinder afhænger dels af om han vinder midten, dels af om han samtidigt kan fastholde den vundne interesse fra vælgere, som slet ikke plejer at stemme. Med en normal valgdeltagelse som den amerikanske er der MEGET at hente i at mobilisere sofavælgere. Det er der hans i danske øren banale ord om håb og forandring kan omsættes en præsidentpost.

Vrøvl. Obama er amerikaner, han er ligeså meget SF'er som han er Viet Cong.

Jeg har posted dette link før, men jeg tror det røg i dagens masseudrensning.

http://antiwar.com/justin/?articleid=12942

Og eet mere:

http://atimes.com/atimes/Middle_East/JF06Ak02.html

Speaking before the powerful Jewish lobby, the American Israel Public Affairs Committee, in Washington on Wednesday, Obama did his best to assure his audience that they could count on his solid support for the state of Israel as well as his determination to "do everything in my power" to prevent Iran from "gaining nuclear capability".

Go figure!

Som socialist og SFU'er, må jeg sige at jeg ikke kan se ét emne hvor jeg er uenig med Obama. Hvis han stillede op i Danmark ville man kalde ham socialist, højrefløjen kalder ham socialist, og samtlige af mine med-sf'ere som jeg har snakket med om det, kan ikke komme på et punkt som de ville have gjort anderledes (set bort fra Jeremiah Wright-sagen). Jeg må endda tilstå at jeg er mere enig med Obamas tilgang til tingene end Søvndals, hvilket også har overrasket mig selv.

Obama's vision er magen til SF's. Der er dog ingen tvivl om at hans politik ikke er magen til SF's. Det skyldes dog at han stiller op som præsident for USA. Der er en stor, stor forskel på at være leder for verdens eneste supermagt, og for et land med små 5 millioner indbyggere, hvor hele det politiske billede er drejet over mod venstre i forhold til USA, kriminaliteten er langt, langt lavere, og ansvaret for verdenen går ud på at støtte med et beskedent mandskab til supermagtens krig, en ubåd og nogle sneskovle til at rydde ørkensandet væk i ny og næ.

Obama har dog forstået ansvaret ved at stå i spidsen for supermagten. Jeg har fulgt Obama siden 02', og må sige, at hvis han ikke går fredens vej mod Iran og resten af mellemøsten for den sags skyld, er det fordi der ikke er et andet valg.

Obama er socialist, men han er ikke utopist, hvilket ikke gør ham til en dårligere kandidat. Derfor får han min støtte, jeg er så sikker på denne mands tankegang, at jeg tør tro på at hvert valg han tager for USA, er et skridt fremad for verdenen.

Erik, jeg så også Obamas tale på AIPAC. Han sagde det, han var nødt til at sige, og som de fleste i USA ved han var nødt til at sige. Derfor får han ikke engang nogle kritiske spørgsmål om det bagefter, som det ellers er normalt når en kandidat begynder at ændre signaler. Men kønt var det ikke.

Lad os vende spørgsmålet på hovedet. Er det fuldstændig lige meget, hvem der vinder præsidentvalget? Er det altså også uden betydning, at Bush og hans slæng har siddet i to perioder. Havde alt været det samme med en administration under Gore eller Kerry?
Det tror jeg trods alt ikke.

Man er meget naiv, hvis man tror at Obama er den totale forandring han taler om. Men det er også meget unuanceret at mene, at det så kan være lige fedt hvem der sidder i stolen. Hans budskab har indtil videre har mest bestået af signalpolitik. Signaler er på den anden side temmelig vigtige når de kommer fra USA.

Men der er et andet aspekt af det. Hvis det drejer sig om at bilægge en konkret konflikt, så er det ikke sikkert at den mest progressive leder har de bedste forudsætninger for det, for har han dækning i baglandet?
En leder, som går hårdt ud og ærligt repræsenterer sin egen side i konflikten, men derfra bevæger sig mod afspænding kan skabe mere holdbare resultater. Det er slet ikke umuligt at McCain kan være sådan en person i forhold til mellemøsten, men det er jo umuligt at vide.

Martin:
Bush sagde også at han var en 'compassionate conservate' - een, der rakte hen over midten. Han sagde også at det var slut med at føre aktivistisk udenrigspolitik.

Jeg har ikke noget specielt imod Obama, og det er en skam han ikke vil blive valgt, men jeg tror ligeså lidt på ham, som jeg gør på andre politikere.

Er det altså også uden betydning, at Bush og hans slæng har siddet i to perioder. Havde alt været det samme med en administration under Gore eller Kerry?

Ja, naturligvis. De er allesammen handskedukker. (undtagen Ron Paul) Det tankevækkende i den sammenhæng er, at Gore simpelhen lagde sig ned og rullede om på ryggen, da man fratog ham Det hvide Hus. Han er team player, eller også er han blevet truet til at tage sit nederlag som en hund.

Nu tror jeg ikke på at Obama bliver valgt, men dér hvor han kunne have gjort en forskel var på det symbolske: en farvet præsident.

CND:
...hvis han ikke går fredens vej mod Iran og resten af mellemøsten for den sags skyld, er det fordi der ikke er et andet valg.

Det siger de allesammen. Mon SF har det på samme måde?

Obama er socialist...

Hvis Obama er socialist, må man håbe at det ikke slipper ud i pressen, for så kan vi ligeså godt krone den sindssyge Vietnamveteran med det samme.

Obama's vision er magen til SF's.

Så meget kender jeg ikke til SF, men det skal nok passe. Visioner er jo billige.

Og hvad ville du have gjort anderledes re. Wright? Der var jo ikke for to øre politik i den sag. Bortset fra det med AIDS. siger Wright jo bare nogle alt, alt for indlysende sandheder. Hvis der er nogen, der er socialist, er det Wright, ikke Obama.

Martin (igen-igen)
OK, måske havde Gore gjort en forskel og måske var det derfor at man fratog ham præsidentembedet, men når man ser på hans klimacirkus, kan man have sine tvivl. Hans paladser, limousiner og jetfly gør det til en temmelig klam affære at se ham som klimaforkæmper, nobelpris eller ej.

Fidusen er, at de mennesker der kan gøre en forskel aldrig bliver valgt, de bliver slagtet så grundigt af medierne at de aldrig rejser sig igen. Nogen gange bogstaveligt talt: Hillary erklærer uden blusel at hun regner med at Obama bliver myrdet. Og well, hvis han gør det, så har du ret. Så ville han kunne have gjort en forskel.

Erik, det var vist dig der nævnte schrödingers kat (i helt anden sammenhæng...)
Din argumentation herover har en lighed. Hvis obama bliver myrdet, så kunne han have gjort en forskel, hvis han bliver valgt og overlever det, så er han bare ligemeget. En argumentationsrække hvor du lader en mulig kommende enkelthændelse få tilbagevirkende betydning.

Tillykke, du har konstrueret et verdensbillede, der er lige så uigennemtrængeligt som den blykasse katten sidder i.

----
Bush sagde også at han var en 'compassionate conservate' - een, der rakte hen over midten. Han sagde også at det var slut med at føre aktivistisk udenrigspolitik.
Ja i 2000. Men det er ikke så vigtigt hvad kandidaten siger han vil gøre, den slags kan man alligevel ikke planlægge. Det vigtige er hans dømmekraft, politiske sans og hvem han omgiver sig med. Fordel Obama.

Lad os antage, at en person som går ind i politik fra starten er "en ærlig mand" Dvs. han han nogle ærlige mål og en idé om, at han kan arbejde for dem på den politiske scene. Den kommende politiker er selvfølgelig klar over, at han ikke bare kan få gennemført sine gode ideer, men at politik består af tovtrækkeri, studehandler, manipulation og afpresning. Men han lader sig ikke afskrække, fordi han mener at have tilstrækkelig personlig integritet til at fastholde sine egne visioner, og bruge dem til at trække i den rigtige retning. Han er pragmatiker og mener, at det er bedre at gå et skridt i den rigtige retning end at stå på sidelinien og vifte med en utopi.
Lad os antage, at fyren hedder Obama, og faktisk bliver valgt. Først bliver han valgt til sit delstatssenat, så bliver han valgt til det amerikanske senat, så bliver han gennem den moderne USA-histories længste valgkamp valgt til sit partis præsidentkandidat, og til slut vinder han præsidentvalget med en magin på 54 % mod 46 % til McCain, i et valg med historisk rekord i valgdeltagelse.

På det tidspunkt er manden så ifølge en dansk iagttager ved navn " Erik B" blevet forvandlet til en ligegyldig handskedukke for USAs mørkeste interesser. Hvad han gør og siger fra nu af er uden betydning, og kun beregnet på at dække over USAs virkelige magtudøvelse.

Som almindelig uvidende verdensborger er det så jeg spørger Erik: Hvornår på rejsen var det lige præsis at de fik hånden op i ham? Hvordan gjorde de?

Den politiske maskine er en slags filter der sortere de gode fra: er du ikke parat til at sælge din sjæl tusind gange om dagen, når du aldrig længere end til menighedsrådet.

Det starter i det små, hvor man kan fortælle sig selv historien om at man må gå på kompromis her og der hvis man vil nå sine mål. Efterhånden bliver det en vane, men dem, der vil helt til tops, bliver før eller siden nødt til at sætte sig ned og tage en bevidst beslutning om, at en sjæl jo er en noget spekulativ affære, mens magt er meget konkret og mere vanedannende end heroin. Ellers vil vedkommende, i dette tilfælde Obama, blive overhalet indenom af mere kyniske spillere. Et godt eksempel er onkel Anders, der indså at hvis han ville være statsminister, måtte han lægge sin liberalisme fra sig og omfavne de kære små bistandsnarkomaner.

Obama har jo allerede solgt sin præst, hvad skal man også med sådan een, når man ikke har nogen sjæl? Wright er den eneste person jeg har hørt komme med en politisk udtalelse under hele den her cirkusforestilling.

Jeg skal gerne (stolt, nærmest) indrømme at jeg ikke ved særlig meget om Obama, men jeg er da slået af, at man aldrig hører noget særligt konkret om hans politiske ståsted, det går altsammen på hans personlige stil. Hans slagord 'Yes We Can, Audacity to hope, eller hvad det altsammen er for noget vrøvl han kører på, er jo løgn! Der er ikke noget håb forud, USA er på vej ned i et sort hul og han vedkender sig mere eller mindre blankt, at han er i lommen på våbenindustrien og bankerne. Obama er mere af det samme.

Den politiske maskine er en slags filter der sortere de gode fra: er du ikke parat til at sælge din sjæl tusind gange om dagen, når du aldrig længere end til menighedsrådet.

Det starter i det små, hvor man kan fortælle sig selv historien om at man må gå på kompromis her og der hvis man vil nå sine mål. Efterhånden bliver det en vane, men dem, der vil helt til tops, bliver før eller siden nødt til at sætte sig ned og tage en bevidst beslutning om, at en sjæl jo er en noget spekulativ affære, mens magt er meget konkret og mere vanedannende end heroin. Ellers vil vedkommende, i dette tilfælde Obama, blive overhalet indenom af mere kyniske spillere. Et godt eksempel er onkel Anders, der indså at hvis han ville være statsminister, måtte han lægge sin liberalisme fra sig og omfavne de kære små bistandsnarkomaner.

Obama har jo allerede solgt sin præst, hvad skal man også med sådan een, når man ikke har nogen sjæl? Wright er den eneste person jeg har hørt komme med en politisk udtalelse under hele den her cirkusforestilling.

Jeg skal gerne (stolt, nærmest) indrømme at jeg ikke ved særlig meget om Obama, men jeg er da slået af, at man aldrig hører noget særligt konkret om hans politiske ståsted, det går altsammen på hans personlige stil. Hans slagord 'Yes We Can, Audacity to hope, eller hvad det altsammen er for noget vrøvl han kører på, er jo løgn! Der er ikke noget håb forud, USA er på vej ned i et sort hul og han vedkender sig mere eller mindre blankt, at han er i lommen på våbenindustrien og bankerne. Obama er mere af det samme.

Den politiske maskine er en slags filter der sortere de gode fra: er du ikke parat til at sælge din sjæl tusind gange om dagen, når du aldrig længere end til menighedsrådet.

Det starter i det små, hvor man kan fortælle sig selv historien om at man må gå på kompromis her og der hvis man vil nå sine mål. Efterhånden bliver det en vane, men dem, der vil helt til tops, bliver før eller siden nødt til at sætte sig ned og tage en bevidst beslutning om, at en sjæl jo er en noget spekulativ affære, mens magt er meget konkret og mere vanedannende end heroin. Ellers vil vedkommende, i dette tilfælde Obama, blive overhalet indenom af mere kyniske spillere. Et godt eksempel er onkel Anders, der indså at hvis han ville være statsminister, måtte han lægge sin liberalisme fra sig og omfavne de kære små bistandsnarkomaner.

Obama har jo allerede solgt sin præst, hvad skal man også med sådan een, når man ikke har nogen sjæl? Wright er den eneste person jeg har hørt komme med en politisk udtalelse under hele den her cirkusforestilling.

Jeg skal gerne (stolt, nærmest) indrømme at jeg ikke ved særlig meget om Obama, men jeg er da slået af, at man aldrig hører noget særligt konkret om hans politiske ståsted, det går altsammen på hans personlige stil. Hans slagord 'Yes We Can, Audacity to hope, eller hvad det altsammen er for noget vrøvl han kører på, er jo løgn! Der er ikke noget håb forud, USA er på vej ned i et sort hul og han vedkender sig mere eller mindre blankt, at han er i lommen på våbenindustrien og bankerne. Obama er mere af det samme.

Ups...

Erik igen, Bush og hans kreds har startet en krig i Irak, og gennemført den på den mest talentløse måde, og omgivet det hele med den mest horrible retorik og et spind af løgne.... Men det er lige meget. Enhver anden ville have gjort præcis det samme i hans sted, er det det du siger?

Jeg undrer mig oprigtigt over, hvorfor du overhovedet synes det er besværet værd at deltage så aktivt i en debat, som du gør. Det er naturligvis derfor jeg hele tiden reagerer på dine indlæg. Politik er et råddent, magt er råddent, jojo, men du ikke mener at at findes måske 2% andet end det, så kan du jo bare dyrke gulerødder eller flytte ud i Grib skov med en pumpgun i den ene hånd og Thoreaus "walden" i den anden. (Find selv ud af, hvordan du får de to ting til at hænge sammen, men du har udtrykt interesse for begge dele)

-----
Forresten, Thoreau har også skrevet en lille politisk bog. Den hedder "om civil ulydighed" Kender du den? Den skrev han, fordi han røg en kort tur i spjældet for ikke at betale en en bestemt skat, fordi han ikke ville betale til den daværende krig i Mexico. Hans familie kom såvidt jeg ved og betalte for at få ham ud... (familier forstår jo aldrig noget), men der kom en meget fin lille text ud af det. Og trods alt var det jo en form for politisk ageren.

Enhver anden ville have gjort præcis det samme i hans sted, er det det du siger?

Yes.

Det med geværet, gulerødderne og Walden synes jeg hænger fint sammen. Jeg har ikke læst den tekst du omtaler, men Thoreau slap så vidt jeg husker for at betale skatten. Teknisk set er det vistnok ulovligt at opkræve skat i USA.

Eller nej, en mand som Ron Paul ville ikke have gjort det, men en mand som Ron Paul bliver ikke præsident i Amerika.

Og jeg deltager i debatten fordi jeg synes det er sjovt.

Nå, og her er så en artikel der rammer lige ned i emnet

http://www.information.dk/160403

Hårde odds for Obama. Men samtidig vil han, hvis han bliver valgt, have meget svært ved opretholde fortsat militært herredømme over Irak. Hele hans troværdighed hænger på det. Det skal blive højst interessant at følge udviklingen af den aftale midt under en valgkamp.

Tingene ændrede sig i USA da Kennedy blev skudt. Det blev pludselig legitimt at dræbe politikere, der ikke fulgte det demopublikanske partis paroler til punkt og prikke. Jeg fik vist nævnt Al Gore før, men helt ærligt: han vandt jo valget! Hvorfor trækker han sig så frivilligt?

Ja, jeg vil da håbe Obama bliver valg, som sagt mest af symbolske årsager, men også fordi jeg så kunne sidde og godte mig selvtilfredst og bedrevidende over alle hans naive proselytter, når han atombombede Iran.

Og det er med Obamas troværdighed som det er med den passionerede konservative Bush: når først man sidder i Det hvide Hus, er alle de luftige, lyserøde valgløfter glemt.

Men nu vi er ved emnet, kan du ikke lige ridse Obamas politiske program op for mig? Som sagt er jeg temmelig underinformeret på området, bortset fra at jeg har læst den pamflet man kan downloade fra hans hjemmeside og som bestod af 95% candyfloss.

Ha, det er mest candyfloss, det har du jo selv fundet ud af. Og det er selvfølgelig fordi det skal være spiseligt for amerikanerne, men også fordi Obama formentligt ER lavet af en stor del candyfloss.

Men ikke desto mindre er der en pind inden i, og det hedder såvidt jeg ka forstå:

Billigere sygeforsikring, obligatorisk for børn. Et i europæisk sammenhæng vattet forslag, men Obama påstår at han kan gennemføre det, til forskel fra hvad Hillary ikke kunde med sin model under mandens periode.

Omstilling af industri og energiforsyning til at være mere olie-uafhængig. Ret politisk korrekt, det vil alle, men dog vigtigt.

Ændring af den udenrigspolitiske doktrin i retning af samtale med venner og fjender. - istedet for diktat.

Det er det sidste punkt jeg bider mig fast i, fordi jeg mener at Obama har lagt så stor prestige i det, at det vil være meget svært for ham at løbe (alt for meget) fra.
Og HVIS han gør det, så vil det til gengæld være tydeligt og skabe enorm skuffelse i den øvrige verden. Hvilket i så fald kan være konstruktivt.

Men jeg har da også lagt mærke til, at han synes at USA stadig skal dominere verden, bare på den pæne måde. Jeg tror dog, at hans valg vil have ret stort og umiddelbart impact på opfattelsen af verdens konflikter. En smule mobilitet på brædtet. Her taler vi om hans første år i embedet. Hvordan han udvikler sig derefter vil jeg være meget forsigtig med at spå om. Der kan ske så meget.
Han er lidt af et vild card, det er måske i virkeligheden det som er interessant, og som mange amerikanerne foreløbig ser ud til at synes om.

(... hov, "kunne" med d, det var vist en svedisme, undskyld)

som sagt mest af symbolske årsager

Ja, politik er mest symbolsk, men symbolik har betydning.

Det med sygeforsikringen er jeg med på, men som du selv antyder, for lige at vende tilbage til et tidligere tema, så illustrerer det jo også meget godt hvor langt der er fra Obama til SF.

Den med olie-uafhængigheden er nonsens, billig retorik, dels fordi det er umuligt og dels fordi planer der handler om år 2050 ikke er det papir værd de er skrevet på. Men det lyder godt.

Den tredje, med den udenrigspolitiske doktrin, er hvor det vil vise sig om han er mand eller mus. Indtil nu modsiges hans halvkvædede løfte af, at han konsekvent har stemt for alle særbevillinger som Bush har bedt om til Pentagon. Det samme gælder i øvrigt Hillary.

Indtil nu modsiges hans halvkvædede løfte af, at han konsekvent har stemt for alle særbevillinger som Bush har bedt om til Pentagon

Den slags løbende bevillinger stemmer man for, fordi det ellers ser ud som om, at man vil lade landets drenge i stikken. Det samme gør sig jo gældende her hjemme, og det er en af de alvorlige hjemmebanekonsekvenser af at rode sig ud i krig i utide.