Dagen efter at Barack Obama erklærer sig som sejrherre i det demokratiske præsidentopgør over Hillary Clinton, stillede partiet onsdag et ultimatum til de såkaldte superdelegerede: Beslut senest fredag, hvem I vil støtte.
Den kontakte udmelding kommer fra Det Demokratiske Partis landsformand Howard Dean, formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, og Senatslederen Harry Reid.
Det skriver avisen Los Angeles Times på sin hjemmeside.
Da de sidste primærvalg var overstået natten til onsdag, ville Hillary Clinton ikke anerkende, at Obama har vundet.
- Vægerne har talt, lyder det dog fra de tre demokratiske ledere.
- Demokrater må nu rette deres fulde opmærksomhed mod selve valget. Og for at opnå det, opfordrer vi alle tilbageværende ubesluttede superdelegerede til gøre deres beslutning kendt senest fredag, siger de.
Hillary Clintons eneste chance for at blive sit partis præsidentkandidat er at overtale de superdelegerede til at støtte hende. De superdelegerede er ikke udpeget ved valg. Det er cirka 800 partifolk, der selv kan bestemme, hvem de vil støtte.
/ritzau
Polybios d.y.
4. juni, 2008 #
Jeg så her i eftermiddag først Obama og så Hillary Clinton tale til AIPAC, "The American-Israeli Public Affairs Comittee", den mægtigste åbne udenrigspolitiske lobbyorganisation historien har set.
Det er symptomatisk, at det første sted, begge kandidaterne i den demokratiske nominationskamp taler når den er færdig, er til AIPAC. Det er ligesom eleverne skal op til eksamen i udenrigspolitik og/eller aflægge ed ved alteret i denne helligdom, før de får lov til at blive kåret til vinder og føre valgkamp mod republikanerne.
Talerne var en slags bekendelsesprædikener, hvori den syndefulde unge mand og hans skinhellige tante forsikrede pavestolen om deres faste beslutning om at forblive i den rette tro. Det kunne også minde om det ydmyge tonefald, hvori den indsatte Bresjnev-bande i Tsjekkoslovakiet, efter at reformkommunismen blev kvalt i 1968, forsikrede om sin ubrydelige trofasthed mod Sovjetunionens kommunistiske regime.
Men hvor Obama egentlig tilkendegav en slags logrende appeasement-politik overfor Bushbandens nyimperialistiske regime i USA/Israel, var Hillary Clinton en regimerepresentant og fremstod nærmest som ypperstepræst i forsamlingen, eller snarere betydelig mere end det. Hele hendes fremtoning er ekstrem: hun er nok den mest ekstremt overklasseprægede politiker jeg nogen sinde har set. Måden hun taler eller præker på og ustandselig på kunstlet og utrolig snobbet maner smager på ord som
"distinguished" oser i den grad af fisefornem arrogance, at jeg ikke kan huske at have set noget lignende. Måden hvorpå hun smager på sine tørre frontstillede gebistænder i overmunden sammen meden monoton raslen med lange perlekæder af selvfejrende opstyltede dogmegloser, modsvares kun af den hvorpå hun samtidig lader sit geddeblik vandre mekanisk fra side til side mens hun afsøger horisonten for spiselige småfisk og andet.
Hillary Clinton lyser af magtens galskab, og i dag kulminerede dette (i de to minutter jeg orkede at høre før jeg faldt i søvn af den indholdstomme frasemonotoni) med en passage, hvor hun i sin uendelig lange opremsning af "distinguished" overklassemedlemmer af guds to udvalgte folk, kom frem til en eller anden som hendes nåde havde velsignet med den ufattelige gunstbevisning "to walk with me for Israel" (de havde åbenbart deltaget i en eller anden overklassemarkering). Dette sidste blev udtalt med en betoning som man ville vente at høre fra dronning Victoria optrædende i rollen som Moses ved Det Røde Hav ved en lukket teaterforestilling på Buckingham Palace anno 1890.
spectator
4. juni, 2008 #
Beskrivelsen af Hillary Clinton lyder uhyggelig, men jeg er desværre overbevist om, at den rammer plet. Jeg håber til gengæld, at Obama har spillet skuespil. Lige nu vil det være farligt for ham, at gøre meget andet.
AIPAC er en livsfarlig kræftsvulst - af de helt store.
sulpicia romana
4. juni, 2008 #
Godt portræt, svarer til min oplevelse af hende.
Jeg mindes heller ikke at have set et så frastødende magtmenneske som Hillary.
For min skyld kunne du godt have smurt mere på.
Claus Piculell
4. juni, 2008 #
Måske kunne Informations korrespondent eller andre vidende personer lige fortælle, hvad der sker med evt. superdelegerede, der IKKE følger ledelsens "ultimatum" om offentligt at beslutte sig senest på fredag?
Samme kunne måske også oplyse, om det, at en superdelegeret udtrykker støtte til en kandidat ved valget af præsidentkandidat nødvendigvis også binder den superdelegerede vedr. vicepræsidentkandidat?
Endelig kunne det være rart, hvis eksperter som Mads Fuglede blev mindet om, hvem der formelt (og i år nok også reelt) vælger vicepræsidentkandidaten - er det de delegerede på Konventet eller præsidentkandidaten?
vh CP
PS: Kunne Information ikke oprette et "Hillary-hate-site" til kommentarer som dem ovenfor? De arme mennesker skal jo da kunne komme af med deres 'ting' ...
Erik Jensen, pensionist
5. juni, 2008 #
Befriende med den slags karakteristikker .;-) Hvorfor er jounalister , ja snart sagt alle, holdt op med at benytte tillægsord, det gør tydeligvis en tekst bedre..
Jakob Schmidt-Rasmussen
5. juni, 2008 #
Surt. Nu går fattige amerikanere glip af et velfungerende, gratis sundhedssystem, som ovenikøbet er mindre omkostningseffektivt, end det danske. Men Obama virker da dybt sympatisk.
Nogle debattørers had til Hillary minder mest om store pubertetsdrenges angst for magtfulde kvinder. Hilary magtsyg? Hvor i al verden kommer dét fra?
En anden "debattør" nedlader sig til at kalde en organistion (AIPAC), der repræsenterer et religiøst mindretals interesser, for en "kræftsvulst". Den sprogbrug har hidtil været forbeholdt den alleryderste højrefløj, samt islamister ...