Biografer og tv deles om serie

Både tv-seerne og biografgængerne får fornøjelsen af Den som dræber, en ny serie på seks kriminalfilm. Serien bliver til i et samarbejde mellem bl.a. TV 2, TV 4 Sverige og filmselskaberne SF Film og Miso Film. To af de seks episoder skal produceres som biograffilm, og optagelserne ventes indledt i begyndelsen af 2009. Historierne udvikles af forfatteren Elsebeth Egholm, der har haft succes med flere kriminalromaner, og manuskriptforfatteren Stefan Jaworski. SF Film oplyser i en pressemeddelelse, at serien kommer til at lægge sig tæt op ad nogle af de seneste års svenske krimifilmatiseringer.

ritzau


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her